Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cevalles, Pedro, sp. Diplomat (1761-1838) - Cevedale, Monte, Bjerg i Ortleralperne, næst efter Ortler og Kongetinden det højeste, 3774 m - Cevennerne (fr. les Cévennes), Bjergkæde i det sydl. Frankrig - Ceylanit (Ceylonit), Varietet af Mineralet Spinel. - Ceylon, britisk Koloni, omfatter Øen C. i det ind. Ocean SØ. f. Forindiens Sydspids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søgte at hindre Kongens Ægteskab, og blev
Sendemand, først i Neapel, siden i Wien indtil 1820.
E. E.
Cevedale [t∫eve↱dale], Monte, Bjerg i
Ortleralperne, næst efter Ortler og Kongetinden det
højeste, 3774 m, er forholdsvis lettere end disse
at bestige og yder det bedste Udsigtspunkt i
Ortler-Alperne. N. f. M. C. fører
Cevedale-Passet (3267 m) fra Martell til Fuiva-Dalen.
G. Ht.
Cevennerne (fr. les Cévennes),
Bjergkæde i det sydl. Frankrig, udgør den sydl. og
østl. Rand af det fr. Centralplateau og danner
Vandskel mellem Middelhavet og Atlanterhavet.
Lokalt anvendes Navnet kun om Aigoual og
Bjergene omkr. Gards Kildefloder; men allerede
Oldtidens Forf. anvendte, ligesom Nutidens
Geografer, Betegnelsen med en langt videre Bet.
(Cebenna ell. Cevenna hos Cæsar, Gebenna hos
Pomponius Mela, Kemménon Oros hos Strabo).
C. strækker sig fra Indsænkningen ved
Castelnaudary (Col de Naurouze, 189 m), gennem
hvilken Canal du Midi er gravet, til Col de
Longpendu (309 m o. H.), hvor Canal du Centre
er ført igennem fra Loire til Saône. C. er
saaledes en c. 500 km lang, temmelig smal
Bjergkæde med mange smaa Forgreninger.
Indsænkningen Gol de Gier, hvorigennem Jernbanen fører
fra St Etienne til Givors ved Rhône, deler C. i
en sydlig og en nordlig Del. I de sydlige
C., som mest bestaar af Granit og krystallinske
Skifre (C. er hovedsagelig dannet ved
Foldninger, som fandt Sted i Slutn. af Kultiden), dog
med nyere Gennembrud af Basalt mod N., maa
fremhæves flg. Grupper: NØ. f. Col de Naurouze
Montagne Noire, der i Pic de Nore naar
1210 m og mod NØ. fortsættes i Monts de
l’Espinouze, parallelt med hvilken løber
en nordligere Kæde, Monts de Lacaune,
som naar 1266 m. NØ. f. Orb følger Monts
Garrigues, der kun hæver sig til 943 m,
men som mod N. gaar over i de egentlige
C., der i Aigoual naar 1567 m, og hvortil
mod V. slutter sig Kalkplateauerne Causses.
Derefter følger Lozère-Bjergenes
vældige Granitkæde, der strækker sig fra V. til Ø.
og i Pic de Finiels naar 1702 m. Den nordligste
Del af de sydlige C. er Monts du
Vivarrais, som er rige paa udslukte Vulkaner, især
mod S., hvor Gerbier de Jonc hæver sig til 1551
m (med Loires Kilder) og Mézenc til 1754 m;
S. f. Giers Dal, hvor Vivarrais-Bjergene slutter,
naar de i Mont Pilat 1434 m. De nordlige
C. strækker sig fra Col de Gier mod N. og
bestaar af Monts du Lyonnais (937 m), som
er dannet af Granit og krystallinske Skifre, samt
de af Jura-Kalk bestaaende Monts du
Beaujolais (St Rigaud, 1012 m) og Monts du
Charolais (775 m). — I C. udspringer
mange Floder, idet C. danner Vandskel mellem
Loire og Garonne mod V. og Rhône og Saône
mod Ø. Mod S. udspringer Orb, Hérault og
Vidourle, der strømmer direkte til
Lyon-Bugten. Til Rhône og Saône strømmer en Mængde
Bifloder, af hvilke de største er Gard og
Ardèche. Paa den nordvestlige og vestlige Side af
C. udspringer Tarn og Lot med Bifloder, der
strømmer til Garonne, samt Allier og Loire med
mange Bifloder. — I klimatisk Henseende
danner C. en skarp Grænse mellem det barske
Centralplateau og det solrige Kystland ved
Middelhavet; de to Sider af C. er derfor ogsaa forsk.
i Henseende til Klima og Vegetation. Paa
V.- og NV.-Siden, hvor C. sænker sig ret jævnt til
Centralplateauet, er der regnfuldt, og Varmen
er ringe, og i mange Egne ligger Sneen det
halve Aar og længere; Plantevæksten er her
mellemeuropæisk, der findes store Græsgange
og megen Skov. Paa den langt stejlere Ø.- og
SØ.-Side er Temp. meget højere, og Regnen
falder i stærke Byger, men sjældnere; her
trives i Dalene Oliven, Morbær, Vin og Kastanier,
og Floraen har et Middelhavs-Præg. De
vigtigste Næringsveje er Agerbrug, Frugt- og Vinavl,
Kvægavl (især Faar), Silkeavl, Stenbrud og
nogen Kulgrubedrift; vigtige Industricentrer ligger
i Gier-Sænkningen (St.-Etienne). — Pays des
Cévennes kaldes den Del af C., i Dept
Lozère og Gard, som Navnet i snævrere
Forstand tilkommer; Befolkningen her kaldes
Cévenols. Det var i denne Egn, at
Kamisardernes Oprør i Beg. af 18. Aarh. havde sit
Arnested.
G. Ht.
Ceylanit [saj-] (Ceylonit), Varietet af
Mineralet Spinel.
Ceylon [dansk ↱sajlån, eng. si↱£ån ell. ↱si£ən],
britisk Koloni, omfatter Øen C. i det ind. Ocean
SØ. f. Forindiens Sydspids, 65607 km2 med (1911)
4109054 Indb., og Vasalstaten Malediverne, 300
km2 med c. 50000 Indb. Øen C. er skilt fra
Forindien ved det ikke over 15 m dybe Palk-Stræde,
over hvis sydlige Del Adams-Broen, en Række
af Øer og Sandbanker, danner en Forbindelse
mellem C. og Fastlandet. Kysten er overvejende
lav og flad med Tanger og Strandsøer. Inden
for Kysten strækker sig et Sletteland, som
hæver sig i Terrasser mod Bjerglandet i Øens
Indre. Dette er opbygget af Granit og arkaiske
Skifre. Den højeste Top er Pedrotallagalla (2536
m), V. f. hvilken deh granitiske, takkede
Adamspeak (2241 m) hæver sig. De højeste Bjerge
danner en mod N. aaben Halvcirkel, som omslutter
en frugtbar Højslette. Klimaet er tropisk. I
Colombo er Jan. den koldeste Maaned med 26,1°
i Middel, Maj varmest med 27,8°.
Middelekstremerne er 17,8° og 37,8°. I Vinterhalvaaret er
NØ.-Passaten den hyppigste Vind. I Apr. og
Maj bliver Vindretningen vekslende, hvorpaa
Passaten afløses af SV.-Monsunen, som er
dominerende indtil Oktbr ell. Novbr.
Regnmængden i den sydl. og vestl. Del af Øen er rigelig
til alle Aarstider. Den gennemsnitlige aarlige
Regnmængde er i Colombo 224,2 cm. Rigest paa
Regn er Maj og Oktbr, fattigst Febr og Aug.
Ogsaa i Højlandet er Regnmængden stor,
saaledes i Kandy (504 m o. H.) 212 cm, mest i
Juni og Oktbr, mindst i Febr og Septbr. Temp.
er her mildnet af Højden (Jan. 22,9°, Apr. og
Maj 25,4°). Paa Sletterne N. og Ø. f. Højlandet
er Regnmængden ringere. Den regnrigeste
Aarstid er her Vinteren, hvor Passaten hersker og
ved sin Opstigen giver Nedslag, medens
Sommeren er Tørtid. I Batticaloa paa Østkysten
falder aarlig 155,4 cm, hvoraf 129 cm fra Oktbr
til Marts, 25,6 cm i Sommerhalvaaret.
Temperatursvingningerne er her større end paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
