Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Challamel, Jean Baptiste Marie Augustin, fr. Historiker (1818-94) - Challamel-Lacour, Paul Armand, fr. Statsmand, (1827-1896) - Challenger-Ekspeditionen, videnskabelig eng. Ekspedition 1872-76 under Ledelse af Naturforskeren Sir Wyville Thomson - Challengerryggen, undersøisk Ryg i det sydlige atlantiske Ocean - Challis, James, eng. Astronom, (1803-1882) - Chalmers, Alexander, skotsk Journalist og Biograf (1759-1834) - Chalmers, George, eng. Historiker, (1742-1825) - Chalmers, James (1782-1853), skotsk Boghandler og Udgiver af Dundee Chronicle, Opfinder af Frimærket i dets nuv. Form - Chalmers, Thomas, skotsk Teolog og Lederen af Frikirken ved dens Dannelse 1843 (1780-1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studier og blev 1844 Underbibliotekar ved
Biblioteket Sainte-Geneviève i Paris. Af hans
mange Skr skal nævnes: Histoire-Musée de la
République française (2 Bd, 3. Opl. 1857—58),
Mémoires du peuple français (8 Bd, 1865—73),
Histoire de la mode en France (2. Opl., 1880),
La France et les Français à travers les siècles
(2 Bd, 1883).
Chr. Bl.
Challamel-Lacour [∫ala↱mæl-la’ku.r], Paul
Armand, fr. Statsmand, f. 19. Maj 1827, d. 26.
Oktbr 1896. C. blev 1849 Lærer i Filosofi ved
Lyceet i Pau og 1851 i Limoges, men som ivrig
Republikaner landsforvist efter Statskuppet 2.
Decbr 1851. Siden 1856 var han Lærer, i fr.
Litt. ved den polytekniske Skole i Zürich, men
hjemvendte efter Amnestien 1859 og blev
Medarbejder af fl. Tidsskr og Blade. Han
grundlagde 1868 sammen med Gambetta Revue
politique og blev tiltalt i den Baudin’ske Sag. Septbr
1870 blev han Præfekt i Lyon og fik
efterhaanden Bugt med de yderlige Republikanere; afgik
Febr 1871 efter Fredsslutningen. Jan. 1872
valgtes C. til Nationalforsamlingen og blev ved sin
Veltalenhed snart en af Ordførerne for det
radikale Parti, medens han samtidig var en af
République française’s vigtigste Medarbejdere.
1876 valgtes han til Senator og genvalgtes indtil
sin Død. 1879 blev C. Sendemand i Bern og
n. A. forflyttet iil London, var Febr
1882—Novbr 1883 Udenrigsminister under Freycinet
og senere Ferry. Efter at han i fl. Aar af
Helbredshensyn havde holdt sig temmelig tilbage
fra det politiske Liv, vakte han stor Opsigt, da
han 19. Decbr 1888 i Senatet gav en skarp
Kritik af det republikanske Partis Politik i de
sidste Aar og udviklede Nødvendigheden af, at de
maadeholdne Afskygninger slog sig sammen
imod den voksende Radikalisme, idet han
saaledes brød med sin opr. Politik. 1891 blev han
Senatets Næstformand og Marts 1893 dets
Formand indtil 1895, da hans Helbred tvang ham
til at opgive dette Hverv. 1893 var han blevet
Medlem af Académie française. J. Reinach
udgav hans Œuvres oratoires</i> (1897).
E. E.
Challenger [↱t∫ä£indзə] -Ekspeditionen
(opkaldt efter Korvetten Challenger,
»Udfordreren«), videnskabelig eng. Ekspedition 1872—76
under Ledelse af Naturforskeren Sir Wyville
Thomson til Udforskning af Verdenshavene. Se
nærmere Maritime videnskabelige
Ekspeditioner.
C. W.-L.
Challengerryggen [↱t∫ä£indзə-], undersøisk
Ryg i det sydlige atlantiske Ocean med Dybder,
som kun lidet overstiger 3000 m.
M. V.
Challis [↱t∫ä£is], James, eng. Astronom, f.
12. Decbr 1803 i Essex, d. 3. Decbr 1882 i
Cambridge, hvor han 1835 blev Prof. i
Astronomi og Eksperimentalfysik, efter Airy tillige
Direktør for Observatoriet, hvorfra han tog
Afsked 1861, medens han indehavde sit
Professorat til 1879. C. har publiceret fl. rent fysikalske
Afh., og hans talrige astron. Undersøgelser
omfatter hovedsagelig Problemer af den højere
Mekanik i dens Anvendelse paa Himlens Fysik.
Om C.’s Stilling til Opdagelsen af Neptun
(s. d.).
J. Fr. S.
Chalmers [↱t∫a.məz ell. ↱t∫ä£məz], Alexander,
skotsk Journalist og Biograf (1759—1834), har
redigeret fl. London-Blade, bl. a. Morning Herald,
men er mest kendt som Udgiver af ældre eng.
Forf.: Shakespeare, Fielding, Burns, Pope etc.
med Forord af ham selv. Størst Fortjeneste
har han indlagt sig som Redaktør af General
Biographical Dictionary (1812—17).
I. O.
Chalmers [↱t∫a.məz ell. ↱t∫ä£məz], George,
eng. Historiker, f. 1742 i Fochabers i Skotland,
d. 31. Maj 1825. C. studerede Jura og nedsatte
sig som Advokat i Baltimore; da den amer.
Frihedsbevægelse begyndte, vendte han dog
tilbage til Moderlandet (1775). Af hans talrige
Værker drejer mange sig om Tidens
Stridsspørgsmaal; fremhæves kan: Caledonia, or a
topographical history of North Britain
(1807—24, 3 Bd), en meget grundig Undersøgelse om
Skotlands ældre Historie, dertil
Levnedsbeskrivelser af Maria Stuart (1818, 2 Bd), Daniel Defoe
(1790), Thomas Paine (1796) o. a.
Kr. E.
Chalmers [↱t∫a.məz ell. ↱t∫ä£məz], James
(1782—1853), skotsk Boghandler i Dundee og
Udgiver af Dundee Chronicle, Opfinder af
Frimærket i dets nuv. Form. Til Gennemførelse af
Sir Rowland Hill’s Penny-Porto-Bill var et
paaklæbet Frimærke nødvendigt. Det blev
tidligere antaget, at Sir Hill ogsaa var
Ophavsmanden til dette, men C.’s Søn, Patrick,
paaviste i en Række Flyveskrifter, at Frimærket
skyldtes hans Fader, som allerede 1834 i Dundee
Chronicle havde fremsat Forslag til et saadant.
J. L. L.
Chalmers [↱t∫a.məz ell. ↱t∫ä£məz], Thomas,
skotsk Teolog og Lederen af Frikirken ved dens
Dannelse 1843, f. 17. Marts 1780 i Anstruther,
d. i Edinburgh 31. Maj 1847. Han bestemte sig
tidlig til at være Præst og kom 12 Aar gl til
Univ. i St Andrews. 1803 blev han Præst i
Kilmany og skulde samtidig holde Forelæsninger
over Matematik i St Andrews. Rationalismen
under Navn af Moderatismen var dengang
herskende i Skotland, og C. var en Tilhænger
deraf; men 1809 trængte han igennem til positiv
Kristendom, dels ved at miste fl. af sine
Nærmeste, dels ved langvarig Sygdom, dels ved at
beskæftige sig med kristelig Apologi. Hans
Forkyndelse fik nu et dybere Præg. 1814 blev han
Præst ved Tron Church i Glasgow, som han
1819 ombyttede med St John, der laa i den
fattigste Bydel, og hvor hans store Gaver som
kirkelig Organisator kom til Nytte. 1823 blev
han Prof. i Moralfilosofi og Nationaløkonomi
i St Andrews og 1827 Prof. i Teologi i
Edinburgh. Her kom han til at tage Del i
Løsningen af de store Spørgsmaal, som dengang
stod paa Dagsordenen i Skotland. Kirken,
repræsenteret dels af Presbyterne, dels af den
øverste Myndighed, General-Assembly, værgede
sig over for Kirkepatronerne, der vilde
fastholde deres Kaldsret til Præsteembederne mod
Menighedernes Indsigelse, og søgte Hjælp hos
de borgerlige Domstole. C. blev hurtig en af
Lederne for det evangeliske Parti, der over for
Moderatismen hævdede Kirkens Selvstændighed,
og førte Kampen navnlig fra 1834, da de
Evangeliske fik Flertal i General-Assembly. C. var
Statskirkemand og vilde nødig, at Præstevalget
skulde hævdes som nødvendigt, for ikke at
krænke Kristi Kongedømme; men han stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
