Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chappel & Co., eng. Musikforlag, grundlagt 1812 - Chapra, Tshapra, By i den indobritiske Prov. Behar, ved Gogras Sammenløb med Ganges - Chaptal, Jean Antoine, Greve af Chanteloup, fr. Kemiker og Statsmand, (1756-1832) - Chaptalisering, den af Chaptal angivne Metode til at formindske Vinmostens Syreindhold - Chapterhouse, Kapitelhus, er en Tilbygning til de eng. Katedralkirker, i hvilken Domkapitlet plejer at samles ved sine Møder. - Chapu, Henri Michel Antoine, fr. Billedhugger og Medaillør, (1833-1891) - Chara, Charales, se Alger (Grønalger), S. 496. - Char-à-banc, aaben, firhjulet Vogn, hvis Sæder i Reglen er anbragte langs Fadingens Sider i Vognens Længderetning - character indelebilis (lat.), det uudslettelige aandelige Præg, der ved Daab, Konfirmation og Præstevielse gives Sjælen - Charadriidæ, se Brokfugle. - Charadrius (Hjejle), se Brokfugle. - Charak (Charedsch), Ø i den pers. Havbugt, 70 km fra Buscher, med god Ankerplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selskab. Samuel C.’s Søn, William C.
(1809—88) overtog Firmaet 1834 og stiftede 1840
Musical Antiquarian Society. De senere Indehavere
af Firmaet, Thomas C. (1849—1902) og
Arthur C. (1834—1904) lagde Grunden til de
berømte Monday og Saturday Popular Concerts.
S. L.
Chapra [↱t∫apra ell. t∫a.↱pra.?], Tshapra,
By i den indobritiske Prov. Behar, ved Gogras
Sammenløb med Ganges, betydelig Handelsstad,
hvor Hollændere, Portugisere og Franskmænd
forhen havde Faktorier. (1911) 42373 Indb.
M. V.
Chaptal [∫ap↱tal], Jean Antoine, Greve
af Chanteloup, fr. Kemiker og Statsmand, f. 4.
Juni 1756 i Nozaret, Lozère, d. i Paris 30. Juli
1832. Han var Søn af en Apoteker og studerede
i Montpellier, hvor han blev Prof. i Kemi 1781.
En Arv satte ham i Stand til at anlægge en
kem. Fabrik, og Ludvig XVI paaskønnede hans
Virksomhed ved at adle ham. Under
Revolutionen sad han en kort Tid fængslet, men blev
hurtig fri og kaldtes 1793 til Paris, hvor han
overdroges Bestyrelsen af Krudtfabrikkerne i
Grenelle samt fl. andre Hverv, og hvor han
havde Del i Oprettelsen af École polytechnique.
1794 vendte han tilbage til sit Professorat i
Montpellier, hvor han blev til 1798, da han blev
Medlem af Instituttet og igen drog til Paris.
Her blev han 1799 Statsraad og 1801
Indenrigsminister, i hvilken Stilling han udrettede meget
til Handelens og Industriens Fremme,
omordnede Hospitalsvæsenet, indførte det metriske
System o. m. a. At han ikke vilde indrømme
Napoleon, der havde gjort ham til Greve, at
Roesukker var lige saa godt som Rørsukker,
førte til hans Afgang 1804, men før Aarets
Udgang var han igen taget til Naade. I de 100
Dage blev han atter Minister og udnævntes til
Pair af Frankrig, men ved Napoleon’s endelige
Fald maatte han trække sig tilbage til
Privatlivet, indtil han 1819 paa ny indsattes som Pair.
Han var ikke saa meget Forsker som Spreder
af Videnskabens Resultater, ved at gøre de kem.
Opdagelser nyttige i det praktiske Liv, hvorved
han bidrog meget til Udviklingen af den
moderne Industri. Af hans Skr, der udmærker sig
ved en kraftig og klar Stil, er flg. nogle af de
vigtigste: Le perfectionnement des arts
chymiques en France (1800), La chymie appliquée aux
arts (1807), De l’industrie française (1819) og
Chymie appliquée à l’agriculture (1823).
R. K.
Chaptalisering [sjap-], den af Chaptal
angivne Metode til at formindske Vinmostens
Syreindhold i daarlige Aargange ved Tilsætning af
Marmor ell. Kridt og Sukker (se Vin).
K. M.
Chapterhouse [↱t∫äptəha^us], Kapitelhus, er
en Tilbygning til de eng. Katedralkirker, i
hvilken Domkapitlet plejer at samles ved sine
Møder.
C. A. J.
Chapu [∫a↱py], Henri Michel Antoine,
fr. Billedhugger og Medaillør, f. 29. Septbr 1833
i Le Mée (Seine-et-Marne), d. 21. Apr. 1891 i
Paris. Han blev uddannet under
Billedhuggerne Pradier og Duret, vandt 1855 med »Kleobis
og Biton« Grand prix, havde en glimrende
Debut paa Salonen 1863 med »Merkur«
(Luxembourg-Mus.), blev senere Prof. ved École des
Beaux-Arts og 1889 Direktør for Akademiet. C.’s
Kunst med dens harmoniske, let tilgængelige
Skønhed, dens fine Gennemførelse af Formen,
dens rige, til Tider lidt sødlige Følelsesindhold
har vundet stor Popularitet, ogsaa uden for
Frankrigs
Grænser;
i Danmark ses
hans »Jeanne
d’Arc« i
Ørsteds-Parken
(se
»Billedhuggerkunst«,
Tavle XXIII); hans
Kunst har
gennem
Reproduktion fundet Vej
til
Smaaborgeres Hjem, og
han er
udmærket repræsenteret
i Ny-Carlsbergs
Glyptotek, der ejer
en Del af hans
Værker i Marmor og Gips (fl. i originale
Modeller). Hovedværker: »Jeanne d’Arc i
Domrémy«, den knælende unge Pige
(Marmoreksemplarer i Luxembourg-Mus., Ny-Carlsbergs
Glyptotek og i Chantilly), »Sædemanden« (1865),
»Klytia’s Forvandling til en Solsikke« (1867),
Reliefferne »Ungdommen« til Mindesmærket for
Regnault i Buegangen i L’École des Beaux-Arts
(1875, et af hans skønneste Arbejder), »Tanken«
(til Grevinde d’Agoult’s [Daniel Stern’s]
Gravmæle paa Père Lachaise, 1877), Schneider’s
Monument i Creusot (1879), Statuerne af Advokat
Berryer, Kunstneren J. Cousin (1880, i Sens) og
Dupanloup (1887, Orléans), »Hertuginden af
Orléans«, en hvilende Kvindeskikkelse (1885, for
Krypten i Dreux), Flaubert-Mindesmærket, de
kolossale Bronzemedailloner af Millet og
Rousseau (Barbison), Marmorstatuen af Prinsesse
Alexandra (Ny-Carlsberg Glyptotek) etc.
Desuden har han udført dekorative Arbejder og
Medailler. (Litt.: Fidière, C., sa vie et son
œuvre [Paris 1894]).
A. Hk.
Chara, Charales [-ka-], se Alger
(Grønalger), S. 496.
Char-à-banc [dansk sjara↱baŋ, fr. ∫ar-a-↱bã],
aaben, firhjulet Vogn, hvis Sæder i Reglen er
anbragte langs Fadingens Sider i Vognens
Længderetning. Den anvendes alm. som Skolevogn
d. v. s. til Tilkørsel af Heste, og Kuskesædet er
derfor oftest højt. Andre Benævnelser for
saadanne e. l. Vogne er Break og Wagonette.
(C. G. B.). O. P.
character indelebilis [ka-] (lat.), i den kat.
Kirke det uudslettelige (indelebilis) aandelige
Præg (character), der ved Daab, Konfirmation
og Præstevielse gives Sjælen.
L. M.
Charadriidæ [ka-], se Brokfugle.
Charadrius [ka-] (Hjejle), se Brokfugle.
Charak [кa-] (Charedsch), Ø i den pers.
Havbugt, 70 km fra Buscher, med god
Ankerplads, Daddelavl, Perlefiskeri og henved 1000
Indb. Perlerne ved C. hører til de skønneste,
man har; men det er p. Gr. a. Vandets Dybde
vanskeligt at faa dem op. Øen var 1838—41 og
1856 besat af Englænderne.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
