Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charpentier, Alexandre Louis-Marie, fr. Billedhugger, (1856-1909) - Charpentier, Felix Maurice, fr. Billedhugger, (1858- ) - Charpentier, Gervais, fr. Boghandler (1805-71) - Charpentier, Gustave, fr. Komponist, (1860- ) - Charpentier, Louis Eugéne, fr. Genre- og Slagmaler fra Paris (1811-90) - Charpentier, Marc AiLtoine, fr. Komponist (1634-1704) - Charpentier, Toussaint von, tysk Entomolog og Bjergværkskyndig (1779-1847) - Charpi var indtil langt over Midten af 19. Aarh. Hovedforbindstoffet ved Saarforbinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d. beaux-arts i Paris, af Ponscarme og Rodin,
har skabt smukke Plaketter, Medailloner og
Medailler. Ny-Carlsberg Glyptoteket ejer fl.
Prøver paa hans Kunst, der endvidere er
repræsenteret i Luxembourg-Saml. i Paris, Dresdens
Albertinum, Mus. i Arles og Bryssel m. v. Han
udfoldede ogsaa en betydningsfuld Virksomhed
i Kunsthaandværket (Udkast til Møbler,
Keramik m. m.).
A. Hk.
Charpentier [∫arpã↱tie], Félix Maurice,
fr. Billedhugger, f. 1858 i Bollène (Vaucluse),
Elev af Cavelier. C.’s første betydeligere
Arbejde var »Ung Faun« (1884). Hans
»Improvisator« (1887) kom i Bronze til Luxembourg-Mus.,
der ogsaa ejer Marmorstatuen »Illusion« (1895).
For Les lutteurs fik C. Æresmedaille paa
Salonen 1893. Af hans »Faldende Stjerne« (1896)
ejer Ny-Carlsberg Glyptoteket et
Marmoreksemplar (»En Sjæl efter Døden« [1901]).
A. Hk.
Charpentier [∫arpã↱tie], Gervais, fr.
Boghandler (1805—71), har særlig gjort sig bekendt
ved i Frankrig at have indført et bekvemt eng.
Format i 18 (efter ham Format C.), som han
anvendte paa sit 1838 paabegyndte Bibliothèque
C., der indeholdt fr. og fremmede Klassikere.
C. grundlagde og redigerede Magasin de
librairie, det senere Revue nationale. Sønnen,
Georges C., f. 1846, fortsatte efter Faderens
Død 1871 Forretningen (fra 1890 sammen med
E. Fasquelle) og gav Biblioteket en endnu større
Udbredelse ved deri at optage moderne
Romaner (Zola) og populær-naturvidenskabelige
Arbejder. 1898 trak C. sig tilbage til Privatlivet og
overlod Forretningen til Eugène Fasquelle, som
ændrede Firmaet til C. & Fasquelle, nu Eugène
Fasquelle (Bibliothèque C.).
(I. S.). J. L. L.
Charpentier [∫arpã↱tie], Gustave, fr.
Komponist, f. 25. Juni 1860 i Dieuze, Elev af Paris’
Konservatorium (bl. a. Lærere Massenet) og
1887 hædret med prix de Rome. C. blev bekendt
ved Suiten Impressions d’Italie; mindre Opsigt
gjorde flg. Værker som La vie du poéte (Soli,
Kor og Orkester), Les fleurs du mal (efter
Baudelaire), medens C. med Paris-Operaen Louise
(en »Musikroman« kaldet) opnaaede et
Sceneheld, der bragte hans Navn frem i første Rk.
bl. de yngre fr. Komponister og lod Louise vinde
Indgang paa adskillige Scener uden for
Frankrig. Sin rette Jordbund fandt Operaen dog kun
i Paris — hvis folkelige Liv den skildrer og
apostroferer med en Blanding af
Virkelighedstroskab og Sentimentalitet —, og siden
Udstillingsaaret 1900, der skabte Louise’s Succes, har
den oplevet en lang Rk. Opførelser. En
Fortsættelse af Louise: Julien (1913) har ikke haft
synderligt Sceneheld, og andre Værker af Bet.
er ikke siden fremkomne fra C.’s Haand.
W. B.
Charpentier [∫arpã↱tie], Louis Eugène,
fr. Genre- og Slagmaler fra Paris (1811—90),
Elev af sin Fader, senere af Baron Gérard og
L. Cogniet, har malet en Mængde livfulde
Krigsbilleder (en Del for Versailles’ Galeri), der
forherliger de fr. Vaabens Sejre: »Indtagelsen af
den store Redoute ved Moskva«, »Slaget ved
Tschernaja«, »Den kejserlige Garde ved
Magenta« etc.
A. Hk.
Charpentier [∫arpã↱tie], Marc Antoine,
fr. Komponist (1634—1704). I sin Ungdom drog
han til Rom for at studere hos Carissimi og
blev efter sin Tilbagekomst Kapelmester hos
Dauphinen og Intendant ved Regenten,
Hertugen af Orléans’ Musik. Hans Operaer, især
hans Médée, gjorde hans Navn berømt; men,
forfulgt af sin mægtige Rival Lully, trak C. sig
omsider tilbage fra Scenen og virkede som
Musikmester ved Sainte-Chapelle og som
Komponist for Jesuiterkollegiet. Hans Kirkemusik,
Motetter, Kantater og »gejstlige Tragedier«, viser
ham som en grundig Kontrapunktist af
Carissimi’s Skole.
A. H.
Charpentier [∫arpaŋзtie], Toussaint von,
tysk Entomolog og Bjergværkskyndig
(1779—1847), studerede først ved Bjergakademiet i sin
Fødeby Freiberg, senere i Leipzig og gik
derefter i preuss. Tjeneste, hvor han endte som
»Berghauptmann« i Schlesien. Foruden forsk.
Skr angaaende geognostiske og
bjergværksvidenskabelige Forhold har han leveret fl.
fortjenstfulde entomologiske Arbejder, bl. hvilke maa
nævnes Horæ entomologicæ (1825), Libellulinæ
Europææ (1840) og Orthoptera (10 Hæfter,
1841—43). Han udgav paa ny Esper’s Værker: »Die
europäischen Schmetterlinge« (6 Bd, med
Supplement, 1829—39) og »Die ausländischen
Schmetterlinge« (16 Hæfter, 1830).
(J. C.). R. H. S.
Charpi [sjar-] var indtil langt over Midten
af 19. Aarh. Hovedforbindstoffet ved
Saarforbinding. Man forstaar alm. ved C. de fra hinanden
pillede Trævler af halvgammelt (ɔ: gentagne
Gange vasket) Linned. Trævlerne lægges atter
sammen, enten ordnet parallelt ell.
sammenkrøllet, og man kan efter det forsk. Behov
danne Stoffet til længere Strimler, Kager,
Klumper (langt og kort C.). Ordet C. kommer af det
lat. carpere, at pille, karte, og dets lat. Navn
er linteum carptum. P. Gr. a.
Fremstillingsmaadens Besværlighed har man tidlig søgt
Erstatning i andre Stoffer, saaledes det »eng. C.«,
et Slags tykt vævet Stof af stor Finhed og
Blødhed, ogsaa temmelig dyrt, men let at benytte.
Paa Tider, da der benyttedes meget C., f. Eks.
under Krige, var det en alm. Skik, at Folk, der
havde Tid, navnlig derfor Damer af de højere
Samfundslag, gjorde sig nyttige ved at »pille
C.«, en Idræt, der ogsaa kunde give Anledning
til smaa selskabelige Sammenkomster. Under
daglige Forhold var Tilvirkningen af C. snarest
henvist til Lemmer i milde Stiftelser, til
Rekonvalescenter fra Hospitalerne o. l. P. Gr. a. de
anførte Tilvirkningsmaader førte C. selvfølgelig
en vekslende, men altid ret anselig Smitteevne
med sig, og der er ingen Tvivl om, at mange
Saarsygdomme i sin Tid er indførte i Saarene
ved det anvendte C. Dengang Antiseptikken
aabnede os Øjnene for Farerne ved
Forbindstofferne, naar disse ikke var i desinficeret
Tiistand, erkendte man selvfølgelig ogsaa de store
Farer ved det anvendte C., og man udstødte det
af det kirurgiske Rustkammer, hvilket i øvrigt
var ganske overflødigt; thi gennem en
tilstrækkelig Desinfektion kan man af C. faa et
ganske fortrinligt Forbindstof, og man vilde
paa den Maade kunne faa god Anvendelse for
en Arbejdskraft (til Tilvirkningen), som ellers
er svær at anbringe. Af større Bet. er det, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
