Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chaucer, Geoffroy ell. Jeffrey (Galfridus), Englands største Digter før Shakespeare, (1340-1400)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Studentens Fortælling« — sikkert personlig
truffet Petrarca, og hans Digtning vilde for en
stor Del være utænkelig uden Indflydelse fra
Boccaccio og Dante. C. belønnes for sin
diplomatiske Virksomhed paa forsk. Vis: allerede
fra 1367 af har han haft en fast Aarpenge; efter
Hjemkomsten fra den første Italiensrejse faar
han desuden en Krukke Vin daglig af Kongens
Kælder (senere omsat til Penge), og kort efter
udnævnes han til Kontrolør ved Uld-, Skind- og
Lædertolden i London, og der skaffes ham paa
anden Maade gode Indtægter. 1382 avancerer
han i Toldfaget, og opnaar fra 1385 den store
Fordel, at hans Embede kan besørges ved en
Fuldmægtig, hvad C., der foretrak Guds fri
Natur og Digternes Værker for de tørre
Regnskabsbøger, har sat stor Pris paa, 1386 blev han
knight of the shire of Kent og sad i den
Egenskab i Parlamentet. Da Johan af Gents Stjerne
imidlertid dalede, mistede C. dog sine
Embeder; siden faar han nok en kort Tid et godt
Embede som en Slags Bygningsinspektør, men i
det hele sidder han i den sidste Del af sit Liv
kummerligt i det, hvilket vi ser af hans talrige
Anmodninger om smaa Forskud paa den ham
tilstaaede Pension cg af saadanne Digte som
hans »Klage til min tomme Pung«. Ved
Omvæltningen 1399 kom hans fhv. Beskytters Søn
paa Tronen (Henrik IV), og han tog sig nok
venlig af Digteren, men allerede Aaret efter
var denne død.
C.’s Digtning er til en Beg. stærkt præget af
den datidige fr. Poesi, især den berømte
»Rosenroman«, som han oversætter i alt Fald
Brudstykker af. C.’s første nogenlunde omfattende
Værk er »Hertugindebogen« (The Book of the
Duchesse), skrevet i Anledning af Johan af
Gents første Hustrus Død (1369); men Digteren
glemmer ofte sit Hovedemne og fortaber sig i
lange Digressioner af forsk. Art; de smrukke
Enkeltheder, der findes, kan for os ikke opveje
Digtets Mangel paa gennemført Plan. Langt
mere helstøbt og ulige mere fornøjeligt er det
næste Lejlighedsdigt, »Fugleparlamentet« (The
Parlement of Fowles), skrevet til Forherligelse
af Richard II’s Bryllup (1382); her finder vi
Paavirkning af Dante og af et af Boccaccio’s
Digte, og C.’s litterære Modtagelighed i
Forbindelse med hans levende Kærlighed til
Naturen og hans skælmske Humor sætter ham i
Stand til at skabe et lille Mesterværk. Han
giver sig nu i Kast med en større Opgave: at
omplante Boccaccio’s store Heltedigt Il
Filostrato paa Engelsk under Titlen Troylus and
Cryseyde. Ogsaa her faar han Lejlighed til paa
en fin Maade at smigre den unge smukke
Dronning, Uagtet Bearbejdelsen paa mange Steder
er en blot og bar Oversættelse, lægger C. dog
sin egen Farve over det hele og naar navnlig i
Personskildringen langt videre end Boccaccio;
særlig maa fremhæves Pandare’s Skikkelse
(hvorefter det eng. Sprog har faaet sin
Benævnelse paa en Kobler, pander). Det ufuldendte
Digt »Famas Hus«, i 3 Sange, til hvilken Dante’s
Commedia paa en Maade danner Forbilledet, har
Interesse væsentlig ved det Indblik, det paa fl.
Steder giver os i Digterens Stemningsliv;
derimod har »Legenden om de gode Kvinder«, der
blev skrevet paa Bestilling af Dronningen,
mindre Interesse for os, naar bortses fra enkelte
Steder i Indledningen; de skildrede
Kvindeskikkelser er alle hentede fra den klassiske
Oldtids Digtning og føles ikke som C.’s eget Kød og
Blod. Det er da først i sit Livs sidste store Værk,
»Canterbury-Fortællingerne«, at C.’s hele rige
Digterejendommelighed ret kommer til
Udfoldelse. Navnet paa denne stort anlagte, men
aldrig fuldførte Fortællingscyklus skriver sig fra
Rammen: omtr. 30 Mænd og Kvinder begiver
sig i Forening paa en Valfart fra London til
Canterbury og forkorter Tiden under det lange
Ridt ved at give Fortællinger til Bedste. I den
med Rette berømte Prolog tegner C. en Række
mesterlige Portrætter af Pilegrimme; vi ser dem
for os som et helt Galeri af typiske Skikkelser
fra Datidens England og lærer alle deres
karakteristiske Egenskaber, fysiske og psykiske, at
kende. C. skildrer med samme friske
Anskuelighed den bolde Riddersmand og hans
livsglade Søn, den pertentlige Priorinde, den
jagtelskende Munk og den bogelskende Student, den
epikuræiske Gaardmand og den uforlignelige
Kone fra Bath med alle hendes mangfoldige
Erfaringer om Ægteskab og Mandfolk, den
pligtopfyldende Præst og den liderlige
Stævningsmand, den kyniske Afladskræmmer og den
joviale Vært, der fungerer som en Slags
Ordstyrer. Enhvers Fortælling er nøje afpasset
efter hans Karakter, og Cyklus’en kommer derved
til at omspænde de forskelligste Sujetter,
Riddereventyr og Dyrefabler, rørende Beretninger om
Kvinders Troskab og Taalmod, de kaadeste
Satirer over utro Koner og Ægteskabet i det hele,
naivt-fromme Helgenlegender og indignerede
Afsløringer af Alkymisternes Bedragerier, o. s.
v. C. aabenbarer her en forbavsende
Alsidighed og bliver ingen Sinde kedelig undtagen i
de to lange Prosastykker, som det endda
maaske slet ikke var hans Mening at medtage i den
Skikkelse, i hvilken de foreligger. Men ikke
mindst vellykket er den Maade, hvorpaa disse
forsk. Fortællinger er indrammede, saa at man
bliver Vidne til livlige Vekselspil mellem de
Medrejsende; man ser, hvorledes hver
Fortælling bliver modtaget og giver Anledning til
Bemærkninger og Diskussioner, alt efter hver
enkelt Deltagers Individualitet, saa at man har
kaldt disse Mellemspil Dramaer før det eng.
Dramas Fødsel. C.’s Sprogbehandling er i det
hele fortræffelig; hans Verskunst er uddannet
til stor Virtuositet, især i nogle af hans mindre
Digte. Udgaver: The Complete Works of
G. C. ed. by W. W. Skeat (Oxford 1894, 6 Bd
med et Tillægsbind); The Works of G. C. ed.
by A. Pollard, Frank Heath etc. (London 1898);
G. C.’s Canterbury Tales, udg. af J. Koch
(Heidelberg 1915). Nøjagtige Haandskriftsaftryk er
besørgede ved Furnivall for Chaucer Society, der
ogsaa har udg. talrige Enkeltundersøgelser om
Kilder og Sprog. Paa Dansk foreligger nogle Overs.
ved Uffe Birkedal. (Litt.: Ten Brink,
»C.-Studien« [Münster 1870]; Ward, C. [i Serien
English Men of Letters, 1888]; Lounsbury,
Studies in C. [I—III, New York 1892],;
Jespersen, »C.’s Liv og Digtning« [Kbhvn 1893]; A.
W. Pollard, C. [London 1893]; Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
