Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chemoterapi, Ordret oversat: Behandling (Therapia) med kem. Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Fenacetin = p. Acetfenetidin:
p. CH4C2H5NH.CH3CO, i hvilke Forbindelser
Indførelse af Eddikesyreresten forringer
Giftigheden af Anilin og p. Fenetidin betydeligt).
Hvad nu angaar de Sygdomme, hvor en
chemoterapeutisk Indgriben har haft en
umiskendelig Virkning, da drejer det sig hovedsagelig om
Sygdomme, fremkaldte af Protozoer, altsaa de
lavest organiserede Dyr, i ringere Grad om
Sygdomme, foraarsagede af Bakterier. Inden for
Bakterierne har navnlig Spiriller og
Spirochæter, der ogsaa i fl. a. Henseender staar
Protozoerne nær, vist sig paavirkelige af
chemoterapeutiske Midler. I det flg. skal omtales nogle af
de væsentligste Felter, hvor C. har vist sig
virksom.
Trypanosom-sygdomme. Som foran
omtalt er Udgangspunktet for den moderne C.
Laveran & Mesnil’s Opdagelse (1902) af
Arsensyrlings kurative Indflydelse paa Mus, der
inficeres med Trypanosomer. Siden er der fundet
en hel Række Anilinfarvestoffer, Trypanrødt,
Trypanblaat, forsk. Rosanilin-Derivater som
Parafuchsin og dettes Klorforbindelse,
Tryparosan, der har vist sig ret virksomme ved
Indførelse i det inficerede Dyrs Organisme,
samtidig med, at Giftigheden for Værtsorganismen
kun er ringe. Ogsaa mange organiske
Arsenikforbindelser, særlig Atoxyl og Arsacetin har
været anvendte chemoterapeutisk over for
Trypanosominfektioner. R. Koch har saaledes i ret
stor Udstrækning forsøgt Atoxylbehandling ved
den af trypanosoma gambiense fremkaldte
Sovesyge. Resultatet har dog ikke helt svaret til
Forventningerne. Ogsaa forsk.
Antimonforbindelser er blevne anvendte mod
Trypanosominfektioner.
Spiril- og Spirochætesygdomme.
Arsenikforbindelser har vist sig meget
virksomme over for Spirochæter. De første
systematiske Forsøg herover er foretagne af
Uhlenhuth og derpaa i stor Stil tagne op af Ehrlich
og dennes Medarbejdere (se saaledes Ehrlich
& Hata: »Die experiment. Chemotherapie der
Spirillosen« [Berlin 1909]). Ehrlich prøvede i
omfattende Forsøg Atoxylet ved
Hønsespirillose, hvor der opnaaedes fortrinlig
Virkning. Hos Mennesker prøvedes Atoxylet ved
Recurrensfeber (fremkaldt af spirillum
Obermeyeri) og ved Syfilis (fremkaldt af
spirochæte pallida Schaudinn). Midlets stærke
organotrope Egenskaber hindrede imidlertid en
tilstrækkelig kraftig Anvendelse, og Ehrlich
forsøgte derfor gennem
Substitutionspræparater at naa et mere ideelt Middel. Et saadant
opnaaedes ved Fremstillingen af
Dioxydiamidoarsenobenzol og dettes saltsure Salt, det
saakaldte Salvarsan. Saavel ved Recurrensfeber
som ved Hønsespirillose og Syfilis har Midlet
vist sig overordentlig virksomt, samtidig med,
at skadelige Bivirkninger ved rigtig
Administration som Regel fuldstændig kan undgaas. Ved
Syfilis viser Salvarsanet sig ofte at kunne
kupere Sygdommen saaledes, at radikal
Helbredelse indtræder efter en enkelt ell. et Par
Indsprøjtninger (Midlet gives altid gennem
Indsprøjtning i Blodet ell. i Muskulaturen, ikke
gennem Munden), ogsaa gl. haardnakkede
Tilfælde af Syfilis paavirkes ofte overordentlig
gunstigt.
En glimrende Virkning viste Salvarsanet over
for en anden Spirochætesygdom,
Tropesygdommen Framboësia, der fremkaldes af en
Mikrob, spirochæte pertenuis, der i høj Grad
ligner Syfilisspirochæten. Ogsaa Sygdommen
minder i sine Udslag i væsentlige Punkter om
Syfilis og var tidligere med Rette frygtet som
en meget alvorlig Lidelse. Salvarsanet har
praktisk talt udryddet Sygdommen radikalt. C. A.
Koch (Foredrag, refereret i »Berlin, klin.
Wochenschr.« Nr 49, 1912, S. 2483) anfører
saaledes flg. om sine Erfaringer fra et
Tropehospital: »Resultatet var overraskende og
overtraf alle Forventninger . . . . . Allerede 6 Dage
efter de første Indsprøjtninger viste de første
Resultater sig, og omtr. 3 Uger senere blev de
sidste Patienter udskrevne som helbredte og
Hospitalet lukket«.
Visse tekn. Mangler ved Salvarsanet, saaledes
at det let iltes i Luften til et giftigere Produkt,
og Vanskelighed ved at faa en fuldstændig
neutral Opløsning, har ført til Fremstilling af
Neosalvarsanet, hvor Salvarsanet er
kombineret med formaldehydsulfoxylsurt Natrium,
hvis Iltningstilbøjelighed er meget ringe, og som
giver en fuldstændig neutral Opløsning.
Neosalvarsanet bærer Forsøgsnumret 914. I Reglen
bruges dog vistnok stadig det opr. Salvarsan,
hvis kurative Virkning synes at være stærkere.
Ogsaa forsk. ret virksomme Kviksølv- og
Jodpræparater er det lykkedes at fremstille til
Behandling, særlig af Syfilis.
Af andre Sygdomme, hvor man har forsøgt en
moderne C., maa nævnes de af Pneumokokken
(pneumococcus lanceolatus, Fränkel)
fremkaldte Betændelser. De betydningsfuldeste
Forsøg her skyldes Morgenroth og
Medarbejdere, der har forsøgt en stor Mængde
Kininpræparater. Særlig virksomt har vist sig et
Derivat af Kininet, Ætylhydrocupreinet
(der sælges under Handelsbetegnelsen
Optochin), hvor den for Kininet karakteristiske
Metoxygruppe CH3O, der findes i p. Stilling til
N-Atomet, er erstattet med den homologe
Gruppe C2H5O. Optochinet, der i kem. Henseende
har Karakter af en Base, anvendes dels som
saadan opløst i Olivenolie, dels som saltsurt
Salt opløst i Vand. Disse Præparater har en
meget stærk, specifik Indvirkning paa
Pneumokokker. Virkningen er navnlig udtalt, hvor
Midlet direkte kan anbringes paa det betændte
Væv, saaledes f. Eks. paa det af Pneumokokker
frembragte Hornhindesaar (ulcus serpens
corneæ), der har Tendens til at brede sig baade
i Dybden og efter Fladen og hidtil har været
meget vanskeligt tilgængeligt for Behandling.
Der er her opnaaet overraskende gode
Resultater. Ved en anden, ofte forekommende
Pneumokokinfektion, den krupøse Pneumoni
(Lungebetændelse) har Resultaterne været mindre
sikre.
Ogsaa ved Infektioner med andre Arter af
Kokker (Streptokokker, Stafylokokker),
saaledes ved Barselfeber o. a. septiske Febre har
man forsøgt at anvende en moderne C., men
foreløbig uden tilfredsstillende Resultat. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>