Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chorioïditis ell. Choroiditis er en Betændelse i Øjets Aarehinde - Chorioretinitis, se Chorioiditis. - Chorion, en Betegnelse, som i Embryologien benyttes med to helt forsk. Bet. - Choripetalæ, se Frikronbladede. - Chorizonter (gr.: »de sondrende«) kaldes en kritisk Skole i den alexandrinske Tid - Chorley, Fabrikby i Lancashire (England), 13 km S. f. Preston - Chorley, Henry Fothergill, eng. Musikforfatter (1808-72) - Choroidea, Aarehinden, se Øje. - Chorol, By i Syd-Rusland, Guv. Poltava, ved Floden af s. N. - Choron, Alexandre Étienne, fr. Musikforfatter og Komponist (1772-1834) - Chorotes, en sydamer. Indianerstamme, der lever i Bolivia paa Bredderne af Pilcomtayo-Floden - Chorremabad, By i den pers. Prov. Luristan, ved Floden Keschgan - Chorrillos, Søbad i det peruanske Dept Lima, 12 km S. f. Lima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dele af Aarehinden er angrebne, og naar der
ikke optræder større Uklarheder i Glaslegemet,
men naar dette sker, ell. naar den centrale Del
af Aarehinden angribes, kan Synet blive meget
nedsat. Ikke sjældent er der betydelig
Natteblindhed. Ved Øjenspejlet ses mere ell. mindre
udbredte Forandringer i Øjengrunden, navnlig
bliver Pigmentfordelingen i høj Grad forandret.
Griber Sygdommen i væsentligere Grad over
paa Nethinden (Chorioretinitis), bliver Faren for
Synet betydelig større, navnlig naar det er den
centrale Del af Nethinden, som er angrebet.
Hos Gamle findes ofte i Centrum af Nethinde
og Aarehinde en begrænset, lokal
Chorioretinitis, som gør det umuligt for den Syge at læse
ell. beskæftige sig med andet finere Nærarbejde,
men som ikke ødelægger Vejledningssynet.
G. N.
Chorioretinitis [↱ko-], se Chorioiditis.
Chorion [↱ko´-] en Betegnelse, som i
Embryologien benyttes med to helt forsk. Bet. For det
første benævnes nemlig Skallen om visse Æg,
f. Eks. Insekternes, en C.; en saadan er, hvad
man ogsaa har kaldt en »sekundær« Æggeskal,
idet den ikke er dannet, som en Cellehinde, af
selve Ægcellen, men derimod er afsondret af
de saakaldte Follikelceller, som i Æggestokken
omgiver det unge Æg. Men desuden anvendes,
hos de placentale Pattedyr, Betegnelsen om
den yderste af Fosterhinderne (s. d.), altsaa
den samme, der hos Krybdyr og Fugle
benævnes den serøse Hinde, og som dannes samtidig
med Amnion. Den serøse Hinde udvikles
nemlig her, over en større ell. mindre Del af sin
Overflade, paa ejendommelig Vis, idet den
fortykkes og udsender mere ell. mindre
udprægede Forlængelser, de saakaldte »Villi« ell.
Totter. Disse Partier lægger sig mere ell.
mindre inderligt op mod Livmoderens Væg, og
samtidig forsynes de fra den nedenunder
liggende Allantoïs med et rigt Net af Blodkar; derved
opstaar den for Hovedmængden af Pattedyrene
karakteristiske, men i øvrigt højst forsk.
udviklede Placenta (s. d.) ell. Moderkage, ved
hvis Hjælp Fosterets Ernæring og Aandedræt
finder Sted.
R. H. S.
Hvad særlig Forholdene hos Mennesket
angaar, er altsaa C. (Aarehinden) den uden
paa Amnion (s. d.) liggende sejge, stærke Hinde,
der danner Fostersækkens udvendige
Beklædning. Den dannes af Æggets Zona pellucida, der
forstærkes ved Dele af mellemste Kimblad. Det
befrugtede Æg bliver hurtig paa sin Overflade
(ɔ: C.) besat med smaa Frynser (Villi),
hvormed det hæfter sig i Livmoderens Slimhinde.
Gennem Allantoïs (s. d.) føres Blodkar fra
Fosteret ud til C., og i 5. Uge af Fosterlivet forsynes
alle C.’s Frynser med Blodkar paa denne
Maade. Men medens Villi paa et begrænset Sted
udvikles stærkt, bliver store og buskede, svinder
de næsten ganske paa den øvrige Del af C.,
hvorved denne deles i den buskede C. (C.
frondosum) og den glatte C. (C. læve). Denne
Adskillelse er allerede tydelig i 2. Fostermaaned
og bliver snart endnu mere udtalt, idet C.
frondosum danner Hovedmassen af Moderkagen.
Den indre Fosterhinde, Amnion, lægger sig
snart fuldstændig op ad C.’s Indside, saa at de
danner som een Hinde, der dog let lader sig
adskille i sine to Blade. Ved Fødslen brister de
to Fosterhinder som Regel, men ikke altid,
paa samme Tid og paa samme Sted.
Lp. M.
Choripetalæ [ko-], se Frikronbladede.
Chorizonter [ko-↱tsån´-] (gr.: »de sondrende«)
kaldes en kritisk Skole i den alexandrinske Tid,
som antog Iliaden og Odysseen for skrevne af
to forsk. Forf. og kun betragtede Iliaden som et
Værk af Homer (smlg. Homer).
K. H.
Chorley [↱t∫å.ə£i], Fabrikby i Lancashire
(England), 13 km S. f. Preston, ved Yarrow og ved
Leeds—Liverpool Kanalen, er
Jernbaneknudepunkt og har (1911) 30315 Indb.,
Bomuldsspinderi, Muslinvæveri, Jernstøberi og Fabrikation
af Dampkedler og Jernbanevogne. I Nærheden
findes Kulgruber og Stenbrud.
G. Ht.
Chorley [↱t∫å.ə£i], Henry Fothergill,
eng. Musikforfatter (1808—72), nød stort Ry som
Digter og Kritiker, i hvilken sidste Egenskab
han udmærkede sig ved stor Upartiskhed, men
nogen Ensidighed; han skrev i Athenæum og
har udgivet Bøgerne: Music and manners in
France and Germany, Modern German music
(1854), Thirty years musical recollections (1862).
Desuden har C. skrevet en Selvbiografi og Tekst
til talrige Operaer og andre mus. Værker.
W. B.
Choroidea [↱ko-], Aarehinden, se Øje.
Chorol [кa↱rå£ ell. ↱кårå£?], By i Syd-Rusland,
Guv. Poltava, ved Floden af s. N. og ved
Jernbanen Romny—Krementschug, har (1907) 10700
Indb. og stærkt besøgte Aarsmarkeder, hvor der
omsættes Kvæg og Agerbrugsprodukter. I
Omegnen er ofte fundet rom. Mønter.
G. Ht.
Choron [∫å↱rǡ], Alexandre Étienne,
fr. Musikforfatter og Komponist (1772—1834),
nød en fortræffelig Opdragelse, der dog ikke
omfattede Musikken. Det var mat. Studier, der
bragte C. i Berøring med denne Kunst, og skønt
han senere beklædte forsk. Stillinger, ofrede han
dog væsentlig sit Liv til mus. Studier og til at
udbrede mus. Sans og Viden bl. sine
Landsmænd. Utrættelig flittig studerede C. gl ital. og
tysk Musik og teoretiske Værker derom. 1816
blev C. Direktør for den store Opera og en kort
Tid tillige for det genaabnede Konservatorium.
Senere grundede han et eget Conservatoire de
musique classique et religieuse, der bestod til
hans Død. C., der ifølge Fétis var den
»grundigste Teoretiker, Frankrig har ejet«, efterlod
sig foruden en Dictionnaire historique des
musiciens (2 Bd, 1810—11) talrige Værker om
musikhistoriske og teoretiske Emner. Af C.’s
Kompositioner har nogle Romancer en Tid lang været
populære i Frankrig.
W. B.
Chorotes [t∫å↱råtæs], en sydamer.
Indianerstamme, der lever i Bolivia paa Bredderne af
Pilcomayo-Floden, hvor den driver Jagt og
Fiskeri og endnu er saa godt som uberørt af
Civilisationen.
H. P. S.
Chorremâbâd [kor.ema.↱ba.d], By i den pers.
Prov. Luristan, ved Floden Keschgan, med
Ruiner af en Borg og c. 5000 Indb. Paa den
ligeoverfor liggende Bred findes Levninger af
den gl. By C.
M. V.
Chorrillos [t∫å↱riljås], Søbad i det peruanske
Dept Lima, 12 km S. f. Lima, med hvilken det
er forbundet ved Jernbane, ved C.-Bugten N. f.
Bjerget Salto del Frayle, der løber ud i Punta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
