Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588-1648), (1577-1648)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidst nægtede at betale Enkedronningens Folk
deres Løn, maatte hun Marts 1594 forlade
Hoffet og begive sig til sit Livgeding. Den unge
Konge, der saa vidt muligt holdtes borte fra
Moderen, var i disse Stridigheder væsentlig
kun et Redskab i Regeringsraadernes Hænder;
hans Stilebøger viser dog, at han ikke altid
har været tilfreds med Regeringsraadernes og
Hans Mikkelsen’s Formynderskab. Ved Slutn. af
Formynderregeringen synes der ogsaa at være
kommet en vis Spænding mellem ham og det
gamle Rigsraads vigtigste Medlemmer,
hvilket giver sig Udslag i hans Udnævnelse af
Christoffer Valkendorff til Rigshofmester og
Christian Friis til Kansler og i Rigsraadets
Supplering med 8 ny Medlemmer, deriblandt Henrik
Ramel, Juni 1596.
17. Aug. 1596 underskrev C. sin
Haandfæstning, og 29. s. M. fandt Kroningen Sted i Vor
Frue Kirke i Kbhvn. Det spændte Forhold til
Rigsraadet synes at have holdt sig endnu i
nogen Tid og at have ført C. til at gøre Forsøg
paa at støtte sig til Borgerstanden, men denne
Støtte viste sig snart for svag. I det hele har
C.’s Initiativ næppe gjort sig stærkt gældende i
Danmarks Administration i de første Aar af
hans Regering; derimod kastede han sig med
Iver over de norske Forhold. Han foretog
mange Rejser til dette Land (25 i hele sin
Regeringstid), afsatte fl. Lensmænd og Lagmænd, der
havde forset sig, og undersøgte det nordlige
Norges Grænseforhold til Sverige. I den
udenrigske Politik træder C.’s Person ogsaa mere
frem. Det er i denne Periode Sverige, som
særlig er Genstand for hans Opmærksomhed. Han
kunde ikke glemme, at dette Rige en Tid havde
hørt til den danske Krone, og haabede stadig
paa en Fornyelse af dette Forhold. Hertil kom
saa Grænsestridighederne i det nordlige Norge
og Spørgsmaalet om Herredømmet over Østersøen.
Gang efter Gang søgte han at bevæge Rigsraadet
til Krig mod Sverige; men dette holdt stadig
igen, indtil endelig de Svenskes Overgreb og
Kongens Trusel om i alle Tilfælde at ville begynde
Krigen som Hertug i Slesvig og Holsten tvang
Rigsraadet til at indvillige heri 1611. Krigen,
der endte ved Freden i Knærød 1613, gav
Kongen Lejlighed til at vise stor Tapperhed, men
bragte ikke noget varigt Resultat.
Den flg. Periode indtil Trediveaarskrigen er
C.’s lykkeligste Tid. Han kunde da anvende al
sin Kraft paa Landets indre Opkomst, og den
finansielle Tilstand var gunstig. Han havde
altid næret stor Interesse for Bygningskunst, og
dels før, dels efter Kalmarkrigen, rejste der sig
rundt omkr. Byer og pragtfulde Bygninger.
Saaledes anlagdes Christianopel (1600),
Christianstad (1614), Glückstadt (1617),
Christianshavn (1618), Christiania og Kongsberg (1624),
Christianspris (1632) og Christianssand (1641).
Frederiksborg Slot ombyggedes 1602—20, og i
Kbhvn opførtes: Tøjhuset (1604),
Proviantgaarden (1605), Rosenborg (1610 ff.), Børsen
(1619—40), Holmens Kirke, Regensen (1623), Nyboder
(1631 ff.), Trinitatis Kirke med Rundetaarn
(1637—57). Ligeledes gjorde C. meget for at
oparbejde Handel og Industri; men hans
Bestræbelser kronedes her ikke altid med et heldigt
Resultat. Der oprettedes et isl. Kompagni (1602),
et ostindisk (1616) og et grønlandsk (1636). I
Ostindien erhvervedes Trankebar (1620), og til
Grønland foretoges 4 Opdagelsesrejser i Tiden
1605—119. Der anlagdes fl. Fabrikker og
stiftedes et Klæde-, et Silke- og et Saltkompagni.
Det første ordentlige Postvæsen skyldes ogsaa
C. Univ. fik ny Statutter 1621, og der
oprettedes fl.. Lærerposter. Ved de betydeligste
Latinskoler oprettedes Gymnasier, og et adeligt
Akademi stiftedes i Sorø 1623. Landets
Forsvarsvæsen var ogsaa Genstand for C.’s Omhu, men
han hemmedes dog her noget af Rigsraadet,
der ikke altid vilde gaa med til de store
Udgifter. Han byggede som ovf. nævnt Tøjhuset
i Kbhvn og fl. Fæstninger, og 1615 oprettede
han en staaende Hær paa 4000 Mand. Flaaden,
for hvilken C. nærede særlig Interesse, blev sat
paa en god Fod, Nyboder byggedes til Bolig
for de faste Skibsfolk, og en Navigationsskole
anlagdes. C.’s Del i alle disse Foretagender
var ikke af formel Natur. Planerne udgik tit fra
ham selv, og hans Breve viser, at han fulgte
alle Arbejdets Detailler.
Udadtil foregik der i denne Periode en
Drejning mod S. i C.’s Politik. Det blev mere og
mere Forholdene i Tyskland, der fængslede hans
Opmærksomhed, Religiøse Hensyn spillede
ganske vist en Rolle her, men maaske endnu mere
rent politiske og dynastiske Hensyn. Han saa
med Misundelse paa Sveriges Fremgang i
Østersøprovinserne og Preussen og vilde danne
en Modvægt herimod ved at skabe sig en
dominerende Stilling i det nordvestlige Tyskland,
hvor der aabnede sig Udsigt for ham til at
skaffe sine Sønner ind i Bispeembederne. Han
haabede ogsaa herved at kunne drage Holland
bort fra Sverige. Resultatet af C.’s Deltagelse
i Trediveaarskrigen blev imidlertid en stor
Skuffelse. Dette skyldtes til Dels, at hans Allierede,
særlig England og Frankrig, ikke holdt deres
Løfter til ham, men ogsaa, at han i høj Grad
havde overvurderet sine egne Evner som
Hærfører og sit Lands Kræfter. I Slaget ved Lutter
am Barenberg 17. Aug. 1626 faldt C.’s
Herredømme i Nordtyskland sammen, og de flg. Aar
bragte uhyre Ødelæggelser over hans eget Land.
Freden i Lübeck 1629 var efter Forholdene
ganske vist meget gunstig, men C.’s Prestige var
sunket stærkt.
Den flg. Tid er Tilbagegangens Tid. Landets
Finanser var i stor Uorden og Befolkningen i
høj Grad forarmet. Kongen søgte ganske vist
at raade Bod herpaa, men Rigsraad og Adel
var uvillige, og efter den ulykkelige Krig, der
var begyndt mod Rigsraadets Villie, havde han
ikke mere Autoritet til at sætte sin Villie
igennem. Saaledes faldt C.’s Forslag (1634) om at
ophæve Vornedskabet paa Sjælland og
Smaaøerne for Adelens Modstand. Borgerstandens
Klageskrifter mod Adelen førte heller ikke til
noget. Med Hamburg havde C. forsk.
Stridigheder ang. Sejladsen paa Elben; 1630 slog han
en hamburgsk Flaade paa Elben, og 1643 tvang
han Staden til at gøre skriftlig Afbigt og betale
280000 Rdl. i Skadeserstatning. I de tyske
Forhold vedblev C. stadig at blande sig for at
hindre Sverige i at vinde for stor Magt og selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
