Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiansfeld, Flække i det nordøstlige Sønderjylland, preuss. Prov. Schleswig-Holstein, Kreds Haderslev - Christianshaab, Grønlands Vestkyst, Koloni, dier ligger ved Diskobugt - Christianshavn, se Kjøbenhavn, - Christianshavns Strafanstalt er opført paa det gl. Tugt- og Forbedringshus Grund (se Børnehuset) - Christiansholm, Grevskab paa Lolland, oprettet 16. Apr. 1734 af Gehejmeraadinde v. Raben (f. Levetzau) - Christianskirken, opr. Frederikskirken, blev opført efter Tegning af Eigtved 1755-59 - Christianspris, se Frederiksort. - Christianssand, se Kristianssand. - Christianssted, By paa Nordkysten af Skt Croix, Sæde for Kolonialregeringen for de dansk-vestindiske Øer - Christianssund, se Kristianssund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christiansfeld, Flække i det nordøstlige
Sønderjylland, preuss. Prov. Schleswig-Holstein,
Kreds Haderslev (i den danske Tid Haderslev
Amt, Tyrstrup Herred), c. 12 km N. f.
Haderslev og 15 km S. f. Kolding, med (1910) 640 Indb.,
ligger i en frugtbar og bakket Egn. C. er anlagt
1773 af Herrnhuterne, efter at de et Aar før
havde købt Tyrstrupgaard af Kronen; den
bestaar væsentlig af to parallelt løbende
Hovedgader og gør ved sit regelmæssige Anlæg og
sine ensartede, for en Del i enkelt Rokokostil
opførte Huse et eget Indtryk som den pietistiske
By, den er ell. i det mindste helt har været. Af
Bygninger fremhæves Bedesalen (Kirken),
Brødre-, Søster- og Enkehuset samt Museet;
Kirkegaarden med sine lige Rk. af fladt liggende
lige store Sten gør et højst ejendommeligt
Indtryk. C. har haft en Del Bet., især i Beg. af
19. Aarh., i religiøs Henseende (Pietisterne),
men dette er nu ophørt, og dens Indbyggertal
har været i Aftagen (1845 havde den 760, 1900
572 Indb.). Beboerne driver lidt Industri og
Haandværk, mest kendt er den for sine
Honningkager. (Litt.: P. Eliasen, »C., Historisk
Fremstilling« [Kolding 1913]).
H. W.
Christianshaab, Grønlands Vestkyst, Koloni,
der ligger ved Diskobugt, 68° 49′ n. Br, og 51°
5′ v. L. f. Grw. Anlagt 1734 efter Ordre af Jacob
Severin, der af den danske Regering havde faaet
den grønlandske Handel overdragen som
Monopol. Det er den først oprettede Missionsplads i
Nordgrønland; især har Poul Egede virket paa
dette Sted. Senere udførte Niels Egede, skønt
han var Købmand, meget fortjenstfuldt Arbejde
for Missionen. Koloniens grønlandske Navn er
Kasigianguit. C.’s Distrikt ligger mellem
Egedesmindes Distrikt og Jacobshavns Isfjord.
I lige Linie har det langs Kysten en
Udstrækning af omtr. 75 km. (1913) 520 Indb.
G. F. H.
Christianshavn, se Kjøbenhavn.
Christianshavns Strafanstalt er opført i
H. t. L. 19. Febr. 1861 paa det gl. Tugt- og
Forbedringshus Grund (se Børnehuset), hvis
Bygninger endnu til Dels er bevarede, og opr.
bestemt til 400 Mandsfanger. Fra 1870 toges den i
Brug til Kvindefanger og er nu Landets eneste
Strafanstalt for Kvinder. Hertil afleveres
følgelig baade Tugt- og Forbedringshusfanger af
Kvindekøn, men de to Straffe udstaas i særlige
Afdelinger (se Strafarbejde). Den 31.
Marts 1913 hensad 71 Fanger i C. S., deraf 14
Tugthusfanger og 57 Forbedringshusfanger. Fra
1. Novbr 1864 til 31. Marts 1913 er løsladt 2924
Cellefanger, hvoraf 25 % paa ny har begaaet
Forbrydelser. Af Fællesfanger er fra 1. Apr.
1873 til 31. Marts 1913 løsladt 1090, hvoraf 43 %
paa ny har begaaet Forbrydelser. — For
Rigsdagen har fl. Gange foreligget Forslag om at
nedlægge den gl., usunde og uhensigtsmæssige
Anstalt og bygge en moderne Anstalt andet
Sted, men endnu er intet Forslag herom blevet
gennemført.
A. Gl.
Christiansholm, Grevskab paa Lolland,
oprettet 16. Apr. 1734 af Gehejmeraadinde v.
Raben (f. Levetzau) for hendes Sønnesøn Grev
Christian v. Raben; det bestaar af Godserne
Aalholm, Bramslykke og Gaardene Egholm og
Stenvængegaarden. C. ejes af den første Besidders
Brodersøns Søn F. C. O. Greve Raben-Levetzau.
B. L.
Christianskirken, opr.
Frederikskirken, blev opført efter Tegning af Eigtved
1755—59 paa det gl. Saltværks og en Del af det
vestindiske Kompagnis Grund for den tyske
Menighed paa Kristianshavn, der hidtil havde søgt
Frelserskirken, og hvis Præst, Josias Lorch,
endelig opnaaede Tilladelse til, at der maatte
bygges den tyske Menighed og Garnison herude en
egen Kirke. Midlerne tilvejebragtes ved
Indsamlinger Landet over, ved Afgift af
Embedsbestallinger samt ved et Par Lotterier, hvorfor man
undertiden finder Betegnelsen »Lotterikirken«
anvendt paa C. Allerede 1756 var Bygningen
under Tag, og 2. Decbr 1759 blev den indviet.
Taarnets Murværk var dog foreløbig kun
dækket med en pyramideformet Hætte, og først 1769
opførtes det skønne Spir, for hvilket G. D.
Anthon, der havde ledet Byggearbejdet efter sin
Svigerfader Eigtved’s Død 1754, har faaet Æren.
Fra 1819 blev Kirken Sognekirke for Kbhvn’s
tyske Garnison og henlagt under Byens
Kommandant som Patron. 1832—39 holdt Grundtvig
her Aftengudstjeneste for sin fri Menighed, men
da Kirkens egen Menighed efterhaanden svandt
ind, saa den 1886 kun talte 46 Medlemmer, blev
Menigheden nedlagt og Gudstjenesten afskaffet.
C. brugtes i en Aarrække nu kun til Begravelser.
2. Juni 1901 toges den i Brug som dansk
Sognekirke under Navnet C. iflg. kgl. Resol. 8. Marts
1899 og efter omfattende Restaurationer 1900
og 1904 (Arkitekt Frits Koch). C. er en
rektangulær Bygning, 21,3×36,1 m, opført i
Barokstil af Flensborg-Sten paa en Granitsokkel.
Taarn og Hovedfacaden mod N. er dækket af
Sandsten. Højde til Gesimsen 17,9 m, til Tagryg
47,1 m. Taarnet bæres af en Udbygning paa
Hovedfacaden og er med det 26,7 m høje Spir
i alt 70 m. Kirkerummet er en mægtig Sal
med en Gibssol i Loftet og Pulpiturer i 3
Stokværk, lukkede Stole med Vinduer, paa Nord-.
Øst- og Vestsiden. I Midten, over Indgangsdøren
Kongestolen; lige over for denne, paa Sydsiden,
Alterbordet, over dette Prækestol og over denne
igen Orgel. Døbefont af norsk Marmor Ø. f.
Alterbordet. Kirken faar p. Gr. a. Pulpiturerne
væsentlig sit Lys gennem Vinduer mod S.
Kirkegulvet ligger højt og i Gravhvælvingen
underneden hviler en Mængde kendte Mænd og
Kvinder, dels i Gravkapellerne (36), dels i
Jordbegravelser i den lange Midtergang.
Restauration 1867—68. — C. staar under Patronat af
Sjællands Biskop og Kbhvn’s Overpræsident.
Sognet, der ligger under Holmens Provsti, blev
udskilt af Vor Frelsers Sogn 1. Juni 1901 iflg.
kgl. Resol. 8. Marts 1899 og omfatter Terrainet
SV. f. Torvegade og Amagerbrogade samt
Slotsholmen.
B. L.
Christianspris, se Frederiksort.
Christianssand, se Kristianssand.
Christianssted, By paa Nordkysten af Skt
Croix, Sæde for Kolonialregeringen for de
dansk-vestindiske Øer, smukt og regelmæssigt bygget,
har en god af fl. Forter beskyttet Havn og (1911)
4592 Indb.
M. V.
Christianssund, se Kristianssund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
