Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Churchill, Winston Leonard Spencer, eng. Politiker, (1874- ) - Churchill, Winston, amer. Forf., (1871- ) - Churchill-River, Flod i Dominion of Canada, udspringer omtr. midt imellem Mackenzies og den nordlige Saskatschevans øvre Løb - Churchit, et sjældent Mineral fra Cornwall, bestaar af vandholdigt, fosforsurt Ceriumilte og Kalk - Church Missionary Society blev stiftet 1799 af 16 Gejstlige af den eng. Statskirke - Churcobark, se Garvematerialer. - Churfürstengebirge ell. Churfirstengebirge (Kuhfirstengebirge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fange Novbr 1899 ved Boerernes Overfald paa et
Jernbanetog, men foretog en eventyrlig Flugt
og deltog med Udmærkelse i det afgørende
Foraarsfelttog 1900 (Korrespondancerne samlede i
From London to Ladysmith via Prætoria, 1900).
S. A. blev han unionistisk Underhusmedlem for
Oldham, men hans Stilling blev mere og mere
kritiserende over for hans Partis sydafrikanske
Politik og dets nye protektionistiske Tendenser.
1904 sluttede han sig formelt til de Liberale, og i
den unionistiske Regerings sidste Tid var han en
af dens hensynsløseste Angribere; navnlig
benyttede han dens Indførelse af kin. Arbejdskraft til
de sydafrikanske Miner paa grovt agitatorisk
Vis. Han vakte bitter Uvillie hos mange gl.
Partifæller, men hans fornemme Slægt slog ikke
Haanden af ham; nogle af den kastede deres
Pengemagt og Indflydelse over paa liberal Side,
og i det fine Selskab glædede man sig tit over,
at en af dets egne udmærkede sig, og opgav
ikke Haabet om, at han kunde ende som stor
unionistisk Fører. Da de Liberale kom til
Magten Decbr 1905, blev C. Understatssekretær for
Kolonierne; ved deres store Valgsejr Jan. 1906
vandt han NV.-Manchester-Kredsen. 1906
udgav han en fortjenstfuld Levnedsskildring af
Faderen; en Rejse til britisk Østafrika skildrede
han i My African Journey (1908). Ved
Ministeriets Rekonstruktion i Marts 1908 fik han Sæde
i Kabinettet som Handelsminister; men da han
skulde søge Genvalg i Manchester, faldt han og
er siden valgt i Dundee, hvis store Befolkning
af indvandrede Irlændere har foranlediget ham
til at vise Irlands Selvstyre en Interesse, der
før var ham fremmed. Febr 1910 blev han Home
Secretary. I disse Aar havde hans Taler drejet
sig meget om det sociale Reformarbejde, og
mange mente, at han i Forstaaelse med Lloyd
George drev paa en radikal Politik, der skulde
sætte de ældre, moderate Ledere som Asquith
ud af Spillet. Men Oktbr 1911, efter at et
Sammenstød med Tyskland havde gjort Krigsfaren
levende, blev han Marineminister, og hans
Opgave blev nu, under stigende Uvillie og
Mistanke fra de radikale Fredsvenners Side, at
gennemføre de store Flaadebevillinger, som
skulde gøre England rede til den kommende
Krig. Paa Bygning af Krigsskibe af alle Typer,
paa Flaadens Administration og dens Fordeling
satte han et omfattende Arbejde; ogsaa for
Luftflaaden interesserede han sig meget. Marinens
Ydelse under Verdenskrigen retfærdiggjorde
hans Gerning; en Tid stod han da ogsaa i høj
Anseelse; men hans Lyst til at stille sin Person
frem hævnede sig nu. Den offentlige Mening
slog ned paa Modsætningen mellem hans
tillidsfulde, noget stortalende Løfter og de alvorlige
Uheld, der Gang paa Gang indtraf, og lagde
Skylden for disse paa hans Fremfusenhed,
Stædighed og Dilettantisme. Navnlig lagde man
ham til Last, at han paa egen Haand havde
sendt et Marinekorps til Antwerpen og
inddraget det i Byens Fald, og at han havde iværksat
Flaadeangrebet paa Dardanellerne paa Trods
af Admiral Lord Fisher’s sagkyndige Modstand.
Beskyldningerne er ikke fremsatte fra ansvarligt
Hold, men i alt Fald maatte hans Upopularitet
i Forbindelse med hans vitterlige Misforhold til
Fisher, gøre hans Stilling vanskelig, og da
Koalitionsministeriet dannedes Maj 1915, ombyttede
han Marineministeriet med den langt beskednere
Post som »Kansler for Hertugdømmet
Lancaster«. Da hans Forventning om at komme ind
i det snævrere Krigsraad af Ministre skuffedes,
tilskrev han 11. Novbr Premierministeren, at
han ikke kunde paatage sig det alm. Ansvar for
Krigsledelsen uden virkelig Andel i den, og da
han ikke ønskede at blive i »vellønnet
Uvirksomhed«, vilde han træde ud af Kabinettet og
gaa som Officer til sit Regiment ved Fronten.
Fire Dage senere imødegik han i Underhuset
Beskyldningerne mod sig og hævdede, at han i
alle kritiske Tilfælde havde handlet i Samraad
med sine Kolleger og Medarbejdere, oftest i
fuld Forstaaelse med dem og stundom efter
deres Tilskyndelse. Hans Fremstilling blev ikke
modsagt, og hans Fortjeneste af Flaadens
Kampberedskab blev alm. anerkendt. (Litt.: Scott,
W. S. C. [London 1905]).
P. L. M.
Churchill [↱t∫ə.t∫i£], Winston, amer. Forf.,
f. 1871; studerede ved Marineakademiet i
Annapolis. Han vandt først Ry med Richard Carvel
(1899), en Revolutionshistorie fra Maryland og
London, hans næste store Succes blev Coniston
(1906).
I. O.
Churchill-River [↱t∫ə.t∫i£-↱rivə], Flod i
Dominion of Canada, udspringer omtr. midt imellem
Mackenzies og den nordlige Saskatschevans øvre
Løb, hedder i Beg. Beaver-River
(Bæverflod) ell., som de Indfødte benævner den,
Missinippi, og løber gennem Lake La Crosse.
Fra N. optager den Deer River, der danner
Afløbet fra Wollastonlake og
Deerlake. Efter at have gennemstrømmet
Granville og Indianlake antager den Navnet
C. og falder efter et knapt 1100 km langt Løb i
Hudsonbugten paa 59° n. Br. Skønt dens Opland
kun er ringe i Forhold til Mackenzies og
Nelsons, kan dens Vandmængde dog maale sig med
disse to Floders; men p. Gr. a. sit rivende Løb
og talrige Strømhvirvler (rapids) har den kun
ringe Bet. som Samfærdselsaare.
(C. A.). H. P. S.
Churchit [tjör↱tjit], et sjældent Mineral fra
Cornwall, bestaar af vandholdigt, fosforsurt
Ceriumilte og Kalk.
(N. V. U.). O. B. B.
Church Missionary Society
[↱t∫ə.t∫-↱mi∫ənəri-så↱sa^iəti]
blev stiftet 1799 af 16 Gejstlige af den
eng. Statskirke, Wilberforce medvirkede
kraftig. Det var i Beg. meget højkirkeligt, men er
senere mere blevet Repræsentant for Bred- og
Lavkirken, medens Society, for the Propagation
of the Gospel er Højkirkens Selskab. C. M. S.
betoner, at et venskabeligt Forhold til andre
Missionsselskaber skal vedligeholdes. Det er det
største af alle Missionsselskaber og har en
Indtægt af over 6 Mill. Kr., over 500 Missionærer
foruden c. 250 ugifte, kvindelige Missionærer og
fl. Hundrede indfødte Præster. Det arbejder i
Palæstina, Ægypten, Persien, Indien, Japan.
Kina, Øst- og Vestafrika, Ny Zeeland og
Nordamerika. Dets Organ er: Church Missionary
Intelligencer and Record.
(H. O-d.). A. Th. J.
Churcobark [↱t∫urkå-], se
Garvematerialer.
Churfürstengebirge [↱ku.rfyrstəngə↱birgə] ell.
Churfirstengebirge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
