Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cibrario, Giovanni Antonio Luigi, Greve, ital. Statsmand og Økonom (1802-70) - Cicadellidæ, Cicadidæ, se Cikader. - Cicci, Maria Luigia, ital. Digterinde, (1760-1794) - Ciccio, se Solimena. - Ciccione, Andrea, ital. Billedhugger, (1388-?) - Cicer L., Slægt af Ærteblomstrede (Vikke-Gruppen), en- ell. fleraarige, oftest kirtelhaarede Urter ell. Halvbuske - Cicernacchio, Angelo Brunetti, for Spot kaldet C., d. v. s. »daarlig Cicero«, rom. Folkeleder, (o. 1800-1849) - Cicero, Marcus Tullius, rom. Statsmand, Taler og Forf., (106-43 f. Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Siden af at være Senator, at vie sig til
frugtbare videnskabelige Studier. C. har
skrevet en stor Mængde hist. Skr, navnlig
vedrørende Savojens Kongehus. Sin Berømmelse skylder
han væsentlig de to betydelige social-historiske
Værker: Storia dell’ economia politica nel
medio evo (3 Bd, 1839, 5. Udg. i 2 Bd 1861, fr. Udg.
1859) og Della Schiavitù e del Servaggio e
specialmente dei Servi agricolari (2 Bd, 1868—69)
K. V. H.
Cicadellidæ, Cicadidæ, se Cikader.
Cicci [↱t∫it.∫i], Maria Luigia, ital.
Digterinde, f. i Pisa 14. Septbr 1760, d. 8. Marts 1794.
Trods sin Faders Forbud og de Hindringer,
han lagde i Vejen for hende, tilegnede hun sig
en Mængde forsk. Kundskaber; senere hen
boede hun hos sin Broder i Pisa, hvor hun var
Midtpunktet i en litterær Kreds og blev Medlem
af Arkadernes Akademi og af Accademia degli
Intronati. Efter hendes Død udgaves hendes ret
nette Digte i et lille Bd (Parma 1796), trykt
fortrinlig hos Bodoni, med en Fortale af Anguillesi,
hvori den hedengangne Forfatterinde roses alt
for umaadelig.
(E. G.). E. M-r.
Ciccio [↱t∫it.∫o], se Solimena.
Ciccione [t∫i↱t.∫one], Andrea, ital.
Billedhugger, f. 1388 i Firenze. Foruden i sin Fødeby
virkede C. i Ancona og Neapel. Hans Kunst
betegner Overgangsstilen fra Gotik til
Renaissance, saaledes i det interessante kolossale
Gravmonument over Kong Ladislaus i S.
Giovanni a Carbonara i Neapel, med en halvvejs
realistisk, halvvejs antikiserende Stil i
Figurerne: Dyderne, de siddende Figurer af den kgl.
Familie og selve Kongens Rytterstatue.
A. Hk.
Cicer L., Slægt af Ærteblomstrede
(Vikke-Gruppen), en- ell. fleraarige, oftest
kirtelhaarede Urter ell. Halvbuske med lige- ell.
uligefinnede Blade, hvis Smaablade er tandede,
medens Endesmaabladet oftest er omdannet til en
lille Slyngtraad ell. en Børste; store Akselblade.
De hvide, blaa ell. violette Blomster sidder
enkeltvis ell. i en faablomstret Klase i Bladenes
Hjørner. Bælgen er ægformet ell. aflang og
oppustet; Frøene har en næsten ret Kim. 14 Arter
i det vestlige Asien. C. arietinum L.
(Kikerært, norsk Bukert) er enaarig, og dens
siksakbøjede Stængel bliver 0,20—0,25 m høj;
Bladene er uligefinnede og savtakkede, og de
enkeltvis siddende, smaa Blomster hvide eller
blegblaa; hele Planten er kirtelhaaret, Haarene
indeholder Oksalsyre. Bælgen indeholder kun
1—2 store Frø, der er hvide, rødlige ell. sorte,
og Frøet ligner et Vædderhoved (aries, deraf
Artsnavnet). Kikerært, hvis opr. Hjemsted ikke er
nøje kendt (Armenien ?), dyrkes i fl. Varieteter
i Sydeuropa og Orienten, ligesom Kulturen af
den i Kina, Ostindien og Nordafrika er meget
gl. De melrige Frø er en meget alm. og yndet
Føde, efter Sigende mere velsmagende end
Bønner. I Tyskland, hvor Frøene benyttes som
Kaffesurrogat, dyrkes Planten hist og her. I
danske og norske Haver holder den sig meget
godt, men dyrkes ikke som Næringsplante.
A. M.
 |
| Cicer arietinum. |
|
| M. T. Cicero, Buste i Apsley House, London. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
