Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 21 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Citronsyre - Citrontræ - Citrullus Neck. (Colocynthis Tourn.), Slægt af Græskarfam. - Citrum - Citrus L. (Orangetræ, Agrumi), Slægt af Rutaceer (Orange-Gruppen)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vand, medens de øvrige oftest er
tungtopløselige ell. uopløselige. Særlig mærkeligt er
Kalksaltet
(C₆H₅O₇)₂Ca₃+4H₂O, der er lettere
opløseligt i koldt end i varmt Vand.
Magniumcitrat
(C₆H₅O₇)₂Mg₃+14H₂O, finder
Anvendelse som Afføringsmiddel. C. adskiller sig fra
Vinsyre ved at være optisk uvirksom, og ved at
dens sure Kaliumsalt er let opløseligt i Vand,
fra Æblesyre bl. a. ved Barytsaltenes forsk.
Opløselighed i fortyndet Vinaand. Til Identificering
af C. opløser man 10 mg i 1 cm³ Vand, tilsætter
et Par Draaber n/10 Kaliumpermanganat,
varmer svagt, til den røde Farve er forsvundet, og
tilsætter saa et Par Draaber mættet Bromvand,
Derved opstaar efter kortere ell. længere
Henstand et hvidt Bundfald af Pentabromaceton
(Stahre’s Reaktion). C. er opdaget 1784 af
Scheele.
R. K.

Citrontræ. 1) Ægte C. af forskellige Arter
Citrus er tæt og hvidt og modtager en smuk
Politur; det forekommer saa at sige aldrig i
Handelen i Nordeuropa. 2) Vestindisk C.,
Veddet af Erithalis fruticosa, er gulligt, fint,
tæt og tungt og har en svag citronagtig ell.
cederagtig Lugt; det anvendes en Del til finere
Snedkerarbejder; ogsaa andre, lgn. Træsorter
benævnes i Handelen C.
K. M.

Citrullus Neck. (Colocýnthis Tourn.), Slægt
af Græskarfam. (nær Cucumis), en- ell.
fleraarige, nedliggende ell. klatrende Urter med
fjerlappede Blade, hvis Afsnit atter er lappede
ell. dybere indskaarne; Slyngtraadene har 2-3
Grene, men kan ogsaa være uforgrenede. Enbo.
Blomsterne sidder enkeltvis og har store
hjulformede og gule Kroner; Støvdragernes
Knapbaand forlænger sig ikke ud over Knappen, og
Arret er trelappet. Frugten er oftest kuglerund
og uopspringende. 4 Arter, alle fra Afrika. C.
vulgaris Schrad. (Vandmelon) er enaarig;
den har efter al Sandsynlighed hjemme i det
sydl. Afrika, hvor Livingstone fandt den
vildtvoksende, og hvor den søgtes baade af
Mennesker og Dyr. Allerede før Kristi Tid dyrkedes
den i Ægypten, Orienten og Sydeuropa;
nutildags er Kulturen endnu videre udbredt, den
er saaledes naaet baade til Nord- og
Sydamerika. C. Colocynthis (L.) Schrad. (Kolokvint,
se Fig.) er fleraarig og har kuglerunde og glatte,
først grønne og senere gule Frugter af Størrelse
som Appelsiner; deres Kød er svampet og
meget bittert. Kolokvint vokser vildt i Ostindien,
Persien, mange Egne af Afrika og
Middelhavsegnene; den dyrkes enkelte Steder, f. Eks. i
Sydspanien. Saavel de skallede og tørrede
Frugter (Fructus Colocynthidis) som Frøene er
officinelle; de indeholder et meget bittert Stof,
Kolokynthin, hvis Virkninger ligner
Aloinets i Aloesaften. Anvendelsen, ved meget
haardnakkede Forstoppelser, har længe været
kendt og udbredtes i sin Tid især af Araberne.
A. M.

Citrullus.

Citrum kaldtes hos de gamle Romere Træet
af Thuja occidentalis (se Cedertræ), der
anvendtes til de fineste og kostbareste
Træarbejder.
K. M.

Citrus L. (Orangetræ, Agrumi), Slægt
af Rutaceer (Orange-Gruppen), Træer ell. Buske,
der ofte er tornede og har spredte, vedvarende og
læderagtige Blade, hvis talrige
gennemskinnende Punkter hidrører fra de oftest umiddelbart
under Bladoverhuden liggende Oliekirtler;
Grænsen mellem Stilk og Plade dannes af en skarp
Indsnævring ell. et Led, der træder saa meget
des tydeligere frem, som Stilken er mere ell.
mindre vinget. C.-Bladet opfattes af nogle som
et sammensat Blad med kun eet Smaablad
(Endesmaabladet). Tornene er Omdannelser af
enten det ene ell. begge Forblade paa
Akselknoppen. Blomsterne sidder enkeltvis i
Bladhjørnerne ell. i mere ell. mindre sammensatte,
kvastformede Stande. De er allerhyppigst
femtallige, har et lavt, sambladet, skaalformet og
3-5-tandet Bæger og hvide ell. rødlige, meget

Citrus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>