Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civitas (lat.), Borgerret - Civitavecchia, By i Mellemitalien - Civitella del Tronto, By i Mellemitalien - Civitet, se civitas - Civray ell. Civrai, By i Mellemfrankrig - c. l., d. s. s. citato loco (s. d.) - Clackheaton, se Cleckheaton - Clackmannan, Shire i det sydøstlige Skotland - Clacton, By i England - Cladel, Léon, fr. Romanforf. (1835-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
civitas (lat.), Borgerret. Ligesom opr.
ethvert Folkeslags Ret kun har gældt for
Folkeslagets egne Borgere, medens Fremmede
betragtedes som Fjender ell. som faktisk retsløse,
saaledes gjaldt Romerretten i sin ældre Form
(jus civile) opr. kun for rom. Borgere (cives
Romani), medens Fremmede stod uden
Retsbeskyttelse og kunde behandles ganske
vilkaarligt. Civitet ɔ: Egenskab af rom. Borger var
derfor opr. en Betingelse for at kunne nyde
godt af rom. Retsinstitutioner. Og selv om
Sætningen om Fremmedes Retsløshed i Alm. kun
blev fuldtud bragt i Anvendelse i Krigstid, ytrede
den dog ogsaa senere hen sine Virkninger bl. a.
derved, at den i Rom afdøde fremmede
Borgers Efterladenskaber som forladt Gods (bona
vacantia) tilfaldt den rom. Statskasse, og at
Fremmede (peregrini) ofte udvistes i stor
Mængde.
Denne skarpe Forskel mellem Romernes og
Fremmedes Retsbeskyttelse mildnedes
imidlertid efterhaanden og bortfaldt til Dels ganske,
dels ved at Rom indgik Forbund med andre
Stater, hvorved en vis begrænset Retsbeskyttelse
tilstodes disses Borgere paa rom. Territorium,
dels ved at Romerriget, alt som det udvidede
sit Landomraade, tildelte undertvungne Stater
fuld c. enten med ell. uden Stemmeret (c. cum
ell. sine suffragio). Videst gik her Kejser
Caracalla, der gav alle Verdensrigets Undersaatter
c. Dels og navnlig skete det ogsaa ved
Udbredelse af rom. Ret til de ny Lande og
Udviklingen af en særlig Gren af rom. Ret, jus
gentium, der havde Anvendelse paa alle fri
Mennesker, uanset om de var rom. Borgere ell. ej.
- c. forplantedes ved Fødslen enten gennem
Faderen ell. gennem Moderen. Det første gjaldt
opr. kun, naar der mellem Faderen, som var
rom. Borger og Moderen, bestod et efter
gammel-rom. Ret lovligt Ægteskab (connubium). I
saa Fald gjaldt Sætningen: pater est, quem
justæ (legitimæ) nuptiæ demonstrant (Fader er
den, hvem det lovlige Ægteskab udviser).
Senere gjaldt denne Sætning ogsaa, selv om
Ægteskabet kun var gyldigt efter jus gentium. I alle
andre Tilfælde gjaldt Reglen, at Barnet fulgte
Moderens Stilling. c. kunde fortabes som Straf
ell. som Følge af Straf (mors civilis, borgerlig
Død), f. Eks. ved Deportation, samt ved
Udvandring. Foruden Borgerret betød c.
imidlertid ogsaa Summen af alle Statsborgerne,
Borgersamfundet ell. Staten: c. romana = den rom.
Stat. Da den rom. Statsmagt opr. udgik fra en
Stad, fra Byen Rom, og denne Stad stadig var
Statens Midtpunkt, kunde c. endelig ogsaa
simpelthen bet. Stad, By.
K. B.
Civitavecchia [t∫ivita’vækia], By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 71 km NV. f. Rom
ved Banelinien fra Rom til Pisa i en øde og
usund Egn og er den ital. Hovedstads
Havneplads ved det toskanske Hav. (1911) 18736 Indb.
C.’s Havn, som i Hovedsagen allerede blev
anlagt af Trajan, er baade Krigs- og Handelshavn;
den har en Størrelse af 87 ha og en Dybde af
6 m, den indesluttes af to mægtige Moler og
beskyttes af en Bølgebryder. Paa den nordlige
Mole ligger et Fyrtaarn, paa den sydlige det
efter Michelangelo’s og Bramante’s Plan
byggede Citadel. Havnen rummer betydelige
Skibsværfter, Magasiner og et af Bernini bygget
Arsenal. Af Bygninger mærkes en antik Akvædukt,
en smuk Domkirke og et Teater. Byen er
Bispesæde og driver betydelig Fabrikation af Hamp-
og Hørlærred, Kattuner og Læder, men dens
Hovedbetydning ligger dog i dens Handel og
Skibsfart. Den har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Marseille, Genua, Livorno og
Neapel. I Nærheden findes stærkt besøgte
Svovlbade og Søbade (med antikke Rester af Aquæ
Taurinæ). C. hed i Oldtiden centum sellæ,
senere Portus Trajani (til Ære for Trajan, der
anlagde Havnen) og fik i 9. Aarh. sit nuv. Navn.
1849-70 havde C. fr. Besætning.
(C. A.). H. P. S.
Civitella del Tronto [t∫ivi’tæl.a-], By i
Mellemitalien, Prov. Teramo, ligger 8 km S. f.
Tronto paa en stejl Klippe højt oppe over
Salinello’s højre Bred. (1911) 8550 Indb. C. har et
Citadel, der 1861 maatte overgive sig til
Italienerne.
H. P. S.
Civitet, se civitas.
Civray [si’vræ] ell. Civrai, By i
Mellemfrankrig, Dept Vienne, Arrondissement
C., ved højre Bred af Charente, 115 m o. H.,
og ved Orléans-Banen, 45 km S. f. Poitiers, har
en Kirke fra 12. Aarh. (St-Nicolas), et Collège.
(1911) 2515 Indb. og Handel med
Agerbrugsprodukter.
G. Ht.
c. l., d. s. s. citato loco (s. d.).
Clackheaton [’k£äkhi’tən], se
Cleckheaton.
Clackmannan [k£äk’mänən], Shire i det
sydøstlige Skotland, ligger ved den inderste Ende
af Firth of Forth, begrænset af Stirling, Perth
og Fife. Det er det mindste i Landet, kun 129 km2
med (1911) 31121 Indb. Shiret hæver sig fra
Forth-Bugtens Nordside mod Ochil Hills med
Ben Cleuch (720 m). Hovedfloden er Devon,
hvis Dal er bekendt for sin landskabelige
Skønhed og talrige Vandfald, især ved Caldron Linn.
Jordbunden langs Forth er meget frugtbar, men
dog er kun c. 1/3 af Landet Agerland; der
dyrkes især Havre, men ogsaa Hvede og Byg.
Kvægavlen er af stor Bet. (især Faar i Ochil
Hills). Der indvindes Jern og Kul, og der er
betydelig Uldindustri samt mange Bryggerier
og Whiskybrænderier. Shirets tidligere
Hovedstad C. (1500 Indb.) ligger nær Udløbet af
Floden Black Devon, og er særlig kendt p. Gr. a.
Borgen (C. Tower), der nu er en Ruin, men
hvor i sin Tid Ætlinge af Robert Bruce
residerede. Den nuv. Hovedstad og største By er
Alloa (c. 15000 Indb.), der ligger ved Forth
og er et vigtigt Jernbaneknudepunkt og
Havnestad, med Adgang for Skibe paa indtil 500 t.
G. Ht.
Clacton [’kläktən], By i England, Grevskabet
Essex, ligger 24 km SØ. f. Colchester ved en
Gren af Great Eastern Jernbanen. (1911) 9777
Indb. C. har en smuk got. Kirke og er et
vigtigt Søbadested.
G. Ht.
Cladel [kla’dæl], Léon, fr. Romanforf., f.
13. Marts 1835 i Montauban, d. 21. Juli 1892. C.
var Søn af en Haandværker og studerede nogen
Tid Jura i Toulouse, før han gik til Paris for
helt at dyrke Litteraturen. Sine Iagttagelser af
de sølle Smaaskribenters Liv og Genvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
