Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cobden, Richard, eng. Politiker og praktisk Socialøkonom, »Frihandelens Apostel« og geniale Agitator, (1804-1865) - Cobenzl, Ludvig, Greve, østerrigsk Diplomat (1753-1809) - Cobequid Hills, et Højdedrag i Dominion of Canada, Prov. Nova-Scotia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Krigen som folkeretligt Afgørelsesmiddel
kommer til Orde allerede i nogle af hans første
Brochurer: England, Ireland and America (1835)
og Russia (1836). Som Fredsven arbejdede han
for Oprettelsen af en international
Voldgiftsdomstol, for alm. Afvæbning og søgte i Tale og
Skrift (Brochurerne 1793 and 1853 [1853] og
Three panics [1862]) at modvirke den hos det
eng. Folk opdukkende krigerske Stemning. Ud
fra sin Grundsætning om Ikke-Intervention i
den mellemfolkelige Politik søgte han ogsaa at
forhindre Krim-Krigens Udbrud, og han
formaaede Underhuset til at vedtage et
Mistillidsvotum mod det Palmerstone’ske Ministerium, da
dette 1857 indviklede England i Krig med Kina.
Dette kostede vistnok C. hans Plads i
Underhuset; men 1859 blev han atter indvalgt deri,
denne Gang fra Rochdale, som han
repræsenterede indtil sin Død. C. havde i disse Aar
gentagne Gange vægret sig ved at modtage en
Plads i Regeringen.
Som praktisk Politiker fik C. Anledning til at
vise sit Fædreland en sidste stor Tjeneste ved
sin Medvirkning til Afslutningen af den
epokegørende fr.-eng. Handelstraktat af 23. Jan. 1860.
Efter Initiativ af Michel Chevalier og med
Opdrag af den eng. Regering begav C. sig Oktbr
1859 til Paris, hvor han havde langvarige
Underhandlinger med Napoleon III. C. var
ingenlunde blind for, at Traktatpolitikken efter sit
Væsen stred mod Frihandelens Princip, men
han bøjede sig for de praktiske Hensyn,
navnlig med den Kendsgerning for Øje, at
Beskyttelsessystemets Magt i Frankrig dermed for
lange Tider vilde være brudt. Det blev hans
sidste Stordaad.
Sine økonomiske og sociale Grundanskuelser
hentede C. væsentlig fra Adam Smith, Bastiat
og Bentham; til den overleverede Lære føjede
han lidet ell. intet nyt. Han var ingen Opdager,
ej heller nogen Teoriernes Mand; end ikke
Frihandelsprincipperne har han givet en
selvstændig Udformning; de var i alt væsentlig
fremsatte allerede af W. Huskisson i 1820’erne. Men
de Teorier, C. gjorde sig til Talsmand for,
formaaede han at belyse med en saa slaaende
Klarhed, at de kunde forstaas af enhver. Han havde
den for en Agitator uvurderlige Evne, at holde
sine Tilhøreres Opmærksomhed anspændt
fangen og begejstre dem for sin Sag. Sine store
Resultater skyldte han dernæst den medfødte
Sejghed, hvormed han forfulgte dem, og at han
med Selvbegrænsningens Kunst forstod at sætte
hele sin Kraft ind paa den Opgave, der netop
forelaa. Doktrinarisme laa ham fjern. Under sin
store Agitation nedbrød han de gl.
Partidannelser og ænsede hverken Torier ell. Whig’er;
hans Politik var positivt opbyggende.
C.’s ikke meget omfattende litterære
Produktion er udg. af Sir Louis Mallet: The political
writings of R. C., with an introduction (2 Bd,
1878; ny Udg. 1903); ved John Bright og J. E.
Thorold Rogers foreligger en Samling Speeches
on Questions of Public Policy (2 Bd, 1870).
(Litt.: Bastiat, C. et la Ligue [1845]; L.
Holst, »Frihandelsforeningens Tidsskrift« I-
III [Kbhvn 1862]; L. J. Vogt, »Frihandelens
Fremgang og Sejr i Storbritannien og Irland«
[Kria 1864]; Salis-Schwabe, R. C., notes
sur ses voyages, correspondance etc. [Paris
1879]; Samme, Reminiscences of R. C. [1895];
Dunckley, R. C. [1896]; Hovedværket er
John Morley, Life of R. C. [2 Bd, 1881; ny
Udg. 1902]).
Efter Initiativ af Thorold Rogers og John
Bright stiftedes 1866 til C.’s Minde og for at
fortsætte hans Værk C.-Club med London som
Hovedsæde. Foreningens Virksomhed har i det
forløbne Tidsrum navnlig bestaaet i at sprede
frihandelsagitatoriske og andre
liberal-økonomiske Skr i som uden for England. Den har i
Aarenes Løb for en stor Del ved gratis
Distribution spredt mange Mill. Flyveblade og
Brochurer, overvejende af eget Forlag. Den bidrog
herved, og ellers ved Foredrag, Avisindlæg etc.
utvivlsomt meget til at forebygge en
Indtrængen i England af det paa Fastlandet siden
1870’ernes Slutning paa ny fremtrængende
Beskyltelsessystem. Sin værste Dyst havde den at
bestaa under Joseph Chamberlain’s
Toldreform-Propaganda 1903-06.
Ved Siden af C.-Club repræsenterede en
Aarrække Financial Reform Association, grundlagt
Apr. 1848 i Liverpool, C.’s politiske Anskuelser.
Dens Program var ȯkonomi i
Statshusholdningen, retfærdig Beskatning og fuldstændig
Frihandel«, dens Organ Financial Reformer, et
billigt Maanedsskrift og Financial Reform
Almanack.
K. V. H.
Cobenzl [’ko.bæntsəl], Ludvig, Greve,
østerrigsk Diplomat (1753-1809), blev allerede
1774 ved Fyrst Kaunitz’s Yndest Sendemand i
Kbhvn, forflyttedes 1777 til Berlin og 1779 til
Petrograd, hvor han som en smidig Hofmand
vidste at indynde sig hos Katharina II og
arbejdede for at knytte et nøje Forbund mellem
Østerrig og Rusland; han udvirkede ogsaa 1795
Galiziens Tilknytning og lagde ligefrem en Plan
til Tyrkiets Deling. Septbr 1797 kaldtes han
tilbage for at føre Underhandlinger med Bonaparte
men kunde kun afnøde ham smaa
Indrømmelser og maatte slutte Freden i Campoformio.
Historien om, at han lod sig skræmme ved
Bonaparte’s Voldsomhed, idet denne kastede et
kostbart Testel i Gulvet, er dog senere lavet. Aug.
1798 sendtes han igen til Rusland, men havde
her de værste Kvaler med Kejser Poul, der
Febr 1800 ligefrem krævede hans
Tilbagekaldelse. Oktbr 1800 blev C. Udenrigsminister og
sluttede n. A. Freden i Luneville uden at kunne
opnaa nogen Formildelse i de strenge Vilkaar
fra 1797; han øvede i de flg. Aar ingen virkelig
Indflydelse og blev afskediget straks efter
Fredsslutningen Decbr 1805.
Hans Fætter, Grev Filip C. (1741-1810) var
ligeledes Diplomat; han fulgte 1777 Josef II paa
hans Rejse til Frankrig og sluttede 1779 Freden
i Teschen med Preussen; var derefter
Vicekansler indtil 1789. Han dæmpede 1790
Urolighederne i Belgien ved store Indrømmelser og søgte
som Udenrigsminister 1792 at opnaa et
Mageskifte mellem Belgien og Bayern. Han afgik n.
A. og var 1801-05 Sendemand i Paris.
E. E.
Cobequid Hills [’kåbikwid-’hi£z], et
Højdedrag i Dominion of Canada, Prov. Nova-Scotia,
strækker sig i en Længde af 280 km fra Cap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
