Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cocos L., Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), Træer med høj, slank ell. middelhøj, søjleformet Stamme - Cocos-Øer, se Keeling-Øer. - Cocques, se Coques. - Cocxie, M., se Coxie. - C. O. D. , i Handelssproget Forkortelse af det eng. Udtryk cash on delivery, paa Dansk: kontant Betaling ved Varens Levering. - Coda (ital.), egl. Hale, Slæb, er i Metrikken Slutn. af Canzone-Strofen fra 7. Linie at regne - Codans Bugt (Sinus codanus) er en hos rom. Forf. forekommende Betegnelse for Østersøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen med Maaden, hvorpaa Frugterne
spredes; ved Hjælp af det trævlede og luftholdige
Yderlags Bærekraft føres de langvejs om over
Havet og skylles op paa Kysterne; man tænke
blot paa den for Koraløerne saa
ejendommelige Vegetation af C. Træet vokser
hurtigere end de fleste andre Palmer; det
begynder at bære Frugt c. 10 Aar gl. og kan
vedblive dermed, indtil det bliver 70 Aar
ell. mere, om end Produktionens
Rigelighed naturligvis aftager.
Frugtmodningen tager, c. 10
Maaneder. Et Træ giver paa Java
gennemsnitlig 5-10 Frugter maanedlig. -
Kokospalmens Anvendelse er større og mere
mangesidig end de øvrige Palmers og i det hele
saa betydelig som kun faa Planters. Først
og fremmest spiller Nødderne en stor Rolle
for Tropernes Beboere; de er velsmagende
og har paa Grund af Frøhvidens Indhold
af Fedt- og Æggehvidestoffer stor
Næringsværdi; de nydes baade raa og tilberedte. Af
Frøhviden presses saavel i Troperne som i
Europa Kokossmør ell. Kokosfedt, der
benyttes paa samme Maade som Smør i
Danmark (se Kokosfedt). Kopra er Stykker
af den tørrede Frøhvide, der gaar i Handelen,
og hvoraf man presser Olie
(Kokosnødolie). De umodne Nødders »Mælk« har en
forfriskende, sødlig, men noget
sammensnærpende Smag; den skal kunne give en Art
Brændevin. Kokosnøddernes trævlede Yderlag opløser
sig ved kortere ell. længere Tids Maceration i
Vand; Trævlerne frigøres og kan derefter
benyttes paa forsk. Vis (se Kokostrævler).
»Stenen« finder hos Indfødte en udstrakt
Anvendelse til Drikkekar; den kan modtage en
smuk Politur. De unge Kolber kan efter
Ombinding og under en regelmæssig Beskæring i
fl. Maaneder give en sød Saft, Palmevin
ell. Toddy; ved Indkogning heraf vindes
Palmesukker, ved Gæring og Destillation
Arrak. I Indien findes en særlig Kaste af
Folk, der beskæftiger sig med Indvindingen af
Toddy. Af Kokospalmens unge Skud tilberedes
en Slags Gemyse (Palmekaal), medens de
udvoksne Blade benyttes til Tækning, til
Fremstilling af mange Brugsgenstande, Skærme, Kurve,
Tæpper, Maatter o. s. v. Bladskedernes
Trævler har en lgn. Anvendelse som Frugtens. Saa
længe C. bærer rigelig Frugt, er Stammens
Marv saa svampet, at Veddet kun kan benyttes
til Vandrør o. l., men af den ældre og fastere
Stamme bruges det til Møbel-, og
Bygningsmateriale (Palmyratræ). Andre Arter C.
benyttes paa lignende Vis som Kokospalmen.
Saaledes giver Frugterne af C. Coronata
Mart. (Brasilien) ogsaa Olie, medens der af
Marven faas Mel til Bagning af Brød. Af C.
guinensis Jacq. (især paa Tobago) faas Stokke
(Tobago-Rør), som navnlig udføres til
Frankrig. Af C. oleracea Mart. (Brasilien) spises de
unge Blade. C. butyracea L. (Kongepalme,
Ny Granada og Venezuela) giver Olie og Vin.
Nogle Arter, f. Eks. C. flexuosa Mart. (Fig. 3)
fra Brasilien og C. elegantissima Hort. (=
C. Weddelliana Wendl.), dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
 |
| Fig. 2. Kokosnød. |
|
| Fig. 3. Cocos flexuosa. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
