Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 113 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colchiciim L. (Tidløs), Slægt af Giftlillierne, Knoldvækster - Cokhotar, se Jernilte. - Coldcream er en gullighvid salveagtig Blanding - Colding, Ludvig August, dansk Fysiker og Ingeniør, (1815-1888) - Colding, P. J., se Kolding. - Coldinu-Ordenen, et meget gl., hemmeligt Ordensselskab. Nu findes det kun i Sverige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. gule. Blosterbladenes Negle er
sammenvoksede til et meget langt og tyndt Rør, og de
3 fri Grifler har en tilsvarende Længde. C. 30
Arter. C. autumnale L. (Høst-T., Nøgne
Jomfruer, Jomfru Nøgen, se Fig.)
bærer lyst lila Blomster i Septbr-Oktbr, medens
de lancetdannede Blade og Kapslerne kommer
frem det flg. Foraar. Den vokser paa Enge i
Mellem-, Vest- og Sydeuropa, og dyrkes i
Haver i Norden, hvor den kan træffes forvildet.
Planten er giftig, og de runde ell.
ægformetrunde, brune Frø (Tidløsfrø, Semen
Colchici) benyttes i Medicinen. Foruden denne Art
dyrkes ogsaa andre Arter som Prydplanter i
Haver.
A. M.

C. autumnale var., fl. alho har hvide
Blomster. C. speciosum Stev., Orienten, 25 cm høj,
meget store, rosa purpurrøde Blomster. C.
formeres ved Sideknolde i Aug. og dyrkes paa
Stenhøj ell. i Udkanten af Busketter.
L. H.

Fig. 2. Høst-Tidløs (Colchicum autumnale).

Colchotar, se Jernilte.

Coldcream [’ko_u£dkri.m] er en gullighvid
salveagtig Blanding af 1 Del hvidt Voks, 2 Dele
Spermacet, 12 Dele Mandelolie og 5 Dele
Rosenvand. C. anvendes meget som en mild Salve
mod Sprækker i Huden (sprukne Læber,
solbrændt Ansigt etc.).
E. K.

Colding, Ludvig August, dansk Fysiker
og Ingeniør, f. 13. Juli 1815 paa Arnakkegaard
pr Holbæk, d. 21. Marts 1888 i Kbhvn. Efter at
C. i sine yngre Aar havde arbejdet som
Snedker, paabegyndte han 1837 Studiet ved den
polytekniske Læreanstalt, hvorfra han blev
dimitteret 1841. 1845 blev C. konstitueret som
Brolægnings- og Vejinspektør og 1847 som
Vandinspektør i Kbhvn; efter at han derpaa 1850
havde foretaget en Udenlandsrejse, udførte han
1851 Projekt til et nyt Gas- og Vandværk i
Kbhvn, hvilket han dog senere omarbejdede, og
hvis Udførelse han ledede som kontrolerende
Ingeniør. 1858 blev han udnævnt til
Stadsingeniør i Kbhvn, hvilket Embede han beklædte
til 1886, og han var desuden i en lang Aarrække
tekn. Medlem af Kbhvn’s Bygningskommission,
Medlem af Havneraadet og tekn. Konsulent for
Indenrigsministeriet. Paa den polytekniske
Læreanstalt holdt C. 1864-84 Forelæsninger
over Opvarmning, Ventilation, Kloak-, Vand- og
Gasvæsen, og af disse Forelæsningers Form
kunde det ses, hvad vistnok gjaldt for C. i hele
hans Virksomhed, at han mere havde Interesse
for Ingeniørvidenskabens teoretiske end for dens
praktiske Sider. C., der var stærkt paavirket
af H. C. Ørsted, som allerede tidlig havde
næret stor Interesse for ham, syslede næsten i
hele sit Liv med forsk. Grene af
Naturvidenskaberne, navnlig Fysikken; han havde 1849 faaet
Videnskabernes Selskabs Sølvmedaille for en
Afh. om Magnetens Indvirkning paa blødt Jern;
1853 udgav han sammen med J. Thomsen:
»Om de sandsynlige Aarsager til Koleraens ulige
Styrke i de forsk. Dele af Kbhvn«, og 1856 blev
han Medlem af Videnskabernes Selskab, i hvis
Skr han har skrevet en Række Afh. om Vands
Bevægelse i lukkede Ledninger og i Jorden, om
Strømninger i Havet, om det fri Vandspejls
Former o. s. v. Der røbes jævnlig i disse Afh.
Glimt af Genialitet, og naar de kun har faaet
forholdsvis ringe Bet, ligger det i, at C.
savnede Evnen til at anstille virkelig
videnskabelige Forsøg og til at behandle de ved
Ræsonnement og Forsøg opnaaede Resultater med
fornøden Kritik. Særlig m. H. t. en enkelt af
hans Forsøgsrækker maa Manglen af disse
Evner beklages. C. havde længe syslet med den
Tanke, at Naturkræfterne maatte være
uforgængelige, d. v. s. med den for Forbindelsen
mellem Fysikkens enkelte Grene indbyrdes og
mellem dem og Kemien grundlæggende
Sætning om Energiens Bestaaen. Allerede 1840
havde han tænkt at fremsætte sin Antagelse herom
ved Naturforskermødet i Kbhvn, men gjorde
det ikke, fordi han først vilde paavise
Antagelsens Rigtighed eksperimentelt. En Beretning om
sine i den Anledning anstillede Forsøg indsendte
han til Videnskabernes Selskab 1843, og han
opmuntredes da ogsaa til at gaa videre. De
Forsøg, C. havde anstillet, antog han vistnok selv
for overbevisende m. H. t. tilsyneladende tabt
mek. Arbejdes Omformning til fortsat
bestaaende Varmeenergi; men i Virkeligheden var
Forsøgene ret mangelfulde, hvad formentlig er
Grunden til, at hans Beretning om dem først
blev trykt langt senere, efter at andre Forskere,
navnlig J. P. Joule, ved meget smukke
Forsøg havde godtgjort den nævnte
grundlæggende Sætnings Rigtighed, i alt Fald saa vidt
angaar netop mek. Arbejdes Omformning til
Varme. Bet. af C.’s Arbejde paa det her
omhandlede Omraade blev derfor ringe, og først
i den seneste Tid er hans Navn som Fysiker
blevet fremdraget i Udlandet, navnlig af W.
Ostwald.
Fr. V. M.

Colding, P. J., se Kolding.

Coldinu-Ordenen, et meget gl.,
hemmeligt Ordensselskab. Nu findes det kun i
Sverige (dels i Sthlm, dels i to Filialer »Göta
C.-Orden« og »Kronans Coldinu«, henholdsvis i
Göteborg og Karlskrona), hvor det indførtes c.
1760. Ordenen tæller c. 2000 Medlemmer og har
sit Hovedkvarter i Selskabets Ejendom
»Piperska muren« i Sthlm. Den ledes af en Stormester,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>