Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) som Benævnelse for videnskabelige Selskaber, som The Royal C. of Physicians og The Royal C. of Surgeons - 3) som Navn paa visse Gymnasier, der af hist. Grunde fører Titlen C. i St f. School - Collège, i Frankrig og Belgien: højere Skoler, der forbereder enten til Univ. ell. til andre højere Læreanstalter - Collège de France, Statsanstalt for akademisk Undervisning, særlig i de Discipliner, der vedrører Sprog- og Litteraturstudiet - College Point, Fabrikby i U. S. A., Stat New York, ligger 15 km Ø. f. New York ved Lorag Island Sound - Collegia pietatis (lat. »Fromhedsforsamlinger«), særlige opbyggelige Sammenkomster, som Spener (s. d.) blev Ophavsmand til - ollegia pontifica, katolske Præstekollegier, hvor de vordende Præster uddannes, særlig til Virksomhed i protestantiske Lande. - Collegium, se Kollegium. - C. de propaganda flde, se Propaganda. - collegium (lat.) betegner i den rom. Ret i al Alm. en Samling Personer, der er forenede ved et vist fælles Formaal - col legno (ital., egl. »med Træet«), med Buestokken - Collemaceæ. en til Laverne hørende Fam. med ensartet, bladformet ell. skorpeformet, geléagtigt Løv - Collembola, se Springhaler. - Colleoni (Coleoni), Bartolommeo, ital. Gondottiere, (1400-1475) - Colles, Abraham, skotsk Læge (1773-1843) - Collesano, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 21 km SV. f. Cefalu ved Foden af Pizzo-Antenna - Collet (fr.), Halskrave, Uniformsfrakke med korte Skøder, Køllert. - Collett, en fra London til Kristiania 1683 indvandret Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærerstanden. - Endvidere fører den
offentlige Myndighed, der er Hovedautoriteten paa
Heraldikkens Omraade, Navnet C. of Arms ell.
Heralds C.
3) som Navn paa visse Gymnasier, der af
hist. Grunde fører Titlen C. i St f. School
(saaledes Eton C., Winchester C., der har
samme Formaal som Skoler ellers). I de forenede
Stater fører Højskoler af forsk. Art ogsaa
Navnet C.
Cl. W.
Collège [kå’læ.з], i Frankrig og Belgien
Betegnelse for højere Skoler, der forbereder
enten til Univ. ell. til andre højere Læreanstalter.
De til Danmarks lærde Skoler og Tysklands
Gymnasier svarende offentlige Skoler kaldes i
Frankrig Lyçées, naar de er Statsanstalter, C.
communaux, naar de er Kommunalanstalter. I
Belgien hedder de af Staten oprettede lærde
Skoler Athénées, Provinsernes og
Kommunernes C.
Cl. W.
Collège de France [kå’læ.з-dö-frã.s] i Paris
er en Statsanstalt for akademisk Undervisning,
særlig i alle de Discipliner, der vedrører Sprog-
og Litteraturstudiet. Det blev grundlagt 1518
-45 af Frants I for Studiet af det lat., gr. og
hebr. Sprog i Humanismens Aand, og
Direktørposten tilbødes først Erasmus, der dog afslog
den. I Beg. udviklede det sig kun langsomt og
under Modstand fra Paris-Univ.; men i Aarenes
Løb fik det fl. og fl. Lærestole, særlig i Sprog
og Litteratur, men dog ogsaa i Matematik,
Naturvidenskaberne, Nationaløkonomi og
Sociologi; ved Udbrudet af den fr. Revolution
stod det i saa høj Anseelse, at det bevaredes, og
det blomstrer fremdeles. Der er nu c. 40
Lærestole.
Cl. W.
College Point [’kå£idз-’på^int], Fabrikby i
U. S. A., Stat New York, ligger 15 km Ø. f.
New York ved Long Island Sound og blev 1898
indlemmet i New York.
H. P. S.
Collegia pietatis (lat.
»Fromhedsforsamlinger«), Betegnelse for de særlige opbyggelige
Sammenkomster, som Spener (s. d.) blev
Ophavsmand til, og som førte til Pietismens
Opstaaen.
A. Th. J.
Collegia pontifica, katolske Præstekollegier,
hvor de vordende Præster uddannes, særlig til
Virksomhed i protestantiske Lande.
A. Th. J.
Collegium, se Kollegium. - C. de
propáganda fide, se Propaganda.
collegium (lat.) betegner i den rom. Ret i
al Alm. en Samling Personer, der er forenede
ved et vist fælles Formaal. Dette Formaal kunde
være Udøvelsen af et offentligt - religiøst ell.
politisk - Hverv (c. pontificum, c. prætorum) ell.
Dyrkelsen af visse fælles private - religiøse
ell. økonomiske - Interesser (c. Isidis, c.
mercatorum). Til at udgøre et c. krævedes mindst
tre Personer. Tres faciunt collegium, hedder
det i Justinian’s Digester.
C. W. W.
col legno [ko’l.enjo] (ital., egl. »med Træet«),
med Buestokken, betegner i Musik for
Strygeinstrumenter en ejendommelig Virkning, der
fremkommer ved at banke med Buestokken paa
Strengene.
S. L.
Collemaceæ, en til Laverne hørende Fam.
med ensartet, bladformet ell. skorpeformet,
geléagtigt Løv, og med skiveformede Apothecier.
Over 200 Arter, der vokser paa Jord, Stene og
Træstammer. En af de vigtigste Slægter er
Collema Hoffm. med oftest bladagtig-lappet,
sjældnere grynet-skorpeformet Løv, hvis grønne
Celler, Gonidier, altid ere blaagrønne og ordnede
i perlesnorformede Rækker ganske som hos
Algeslægten Nostoc; Løvet er i tør Tilstand
sortgrønligt, i fugtig Tilstand derimod olivengrønt,
glinsende og ofte uformelig opsvulmet.
Apothecierne rødbrune, med ellipsoidisk-tenformede,
flercellede, lyse Sporer.
C. R.
Collembola, se Springhaler.
Colleoni (Coleoni), Bartolommeo,
ital. Condottiere, f. 1400 paa Slottet Sonzo ved
Bergamo, d. 1475. Efter at have lært
Krigshaandværket under Sforza og Braccio da
Montone kæmpede C. skiftevis i Venedigs Tjeneste
mod Milano og i milanesisk Tjeneste mod
Venedig; mest udmærkede han sig, da man i
Milano efter Visconti’ernes Uddøen (1447)
genoprettede Republikken, og C. slog den fr. Hær,
som Hertugen af Orléans havde udsendt for at
gøre sine Krav paa Herredømmet over Milano
gældende. Ved sin Død testamenterede C.
Republikken Venedig 100,000 Gulddukater til
Oprettelsen af milde Stiftelser, dog paa det Vilkaar,
at man skulde rejse ham en Rytterstatue paa
selve Markuspladsen; Gaven blev modtaget, og
Andrea del Verrochio udførte den navnkundige
Rytterstatue af C., men denne blev anbragt ikke
i Stadens Midtpunkt, men paa en afsides Plads
foran Kirken San Giovanni e Paolo. Selv havde
C. 1460 ladet Amadei bygge sig et pragtfuldt
Gravkapel i Domkirken i Bergamo »for ogsaa
efter Døden at vise sin Magt«.
Kr. E.
Colles [’kå£is], Abraham, skotsk Læge
(1773-1843), studerede ved Edinburgh Univ. og
blev 1797 Dr. med. der. Han kaldtes 34 Aar gl
til Prof. anat. et chir. ved Royal College of
surgeons of Ireland og virkede som saadan til 1836.
Han var tillige Kirurg ved Dr. Steevens Hospital
og Meddirektør ved Cow-Pox-Institution. Hans
Navn er knyttet til Brudet af Spolebenet lige
over Haandleddet (C.’s fracture), beskrevet 1814
(On the fracture of the carpal extremity of the
radius), til forskellige Underbindinger og til
Sygdommen Arthritis deformans, som han var
bl. de første, der beskrev.
J. S. J.
Collesano, By paa Sicilien, Prov. Palermo,
ligger 21 km SV. f. Cefalu ved Foden af
Pizzo-Antenna (1975 m). (1911) 6335 Indb. C. har
Levninger af ældgamle Mure. I Nærheden
findes en Svovlkilde og er fundet talrige Agater.
H. P. S.
Collet [kå’læ] (fr.), Halskrave, Uniformsfrakke
med korte Skøder (før Indførelsen af
Vaabenfrakken), Køllert.
Collett [’kål.ət], en fra London til Kristiania
1683 indvandret Slægt, hvortil hører et Par i
Danmark og Sverige bosatte mindre Grene.
Kommerceraad James C., Slægtens norske
Stamfader, f. 1655 i London, tilhørte en fra
14. Aarh. udbredt og anset Slægt i England,
formentlig af normannisk Oprindelse. Vaaben:
paa sort Skjold en med 3 sorte Ringe belagt
Sølvsparre; over denne 2 og under 1 trippende
Hind i Sølv. Efter et kortvarigt Besøg 1677
nedsatte han sig, under den norske Trælasthandels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
