Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collomia Nutt., Slægt af Polemoniaceer, en-ell. fleraarige Urter - colloquium (lat.), Samtale. opr. Disciplenes Disputereøvelser i Skolerne - Collot d'Herbois, Jean Marie, fr. Revolutionsmand, (1750-1796) - Col'ottava (ital.), »med Oktaven«, betegner, at man foruden de foreskrevne Noder skal spille Oktaven med - Collum (lat.), Hals. i Anatomien ikke blot om selve Halsen, men ogsaa om halsformede ell. halslignende Dele af forsk. Organer - Collybia Fr., Slægt af Agaricaceernes Fam., kødede Svampe med regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet Fod (Stok) - Colman, George (den Ældre), eng. dram. Forf. og Teaterdirektør, (1733-1794) - Colman, George (den Yngre), eng. dram. Forf. og Teaterdirektør (1762-1836) - Colman, Samuel, amer. Landskabsmaler, (1833- ) - Colmance, Louis Charles, fr. Folkedigter (1805-70)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blade og røde, gule ell. hvide Blomster. 18 Arter
i Nordamerika og Chile. C. coccinea Lehm. er
en enaarig Sommervækst, der bliver 20-30 cm
høj. Blomsterne er samlede i et Hoved og har
skarlagenrøde Kroner. Den egner sig til
Indfatning, og Frøet saas paa Blivestedet i Apr.-
Maj.
L. H.
colloquium (lat.), Samtale. Medens Ordet
opr. benyttedes som Betegnelse for Disciplenes
Disputereøvelser i Skolerne, anvendtes det
senere navnlig om Disputter mellem Teologer af
afvigende Religionsanskuelser, hvorved man
søgte at naa en Ende paa Striden, og i den
nyere Tid som Betegnelse for en i forsk.
nordtyske Landskirker indført Prøve over Gejstlige,
som er valgte af Menigheden, hvorved man
søger at sikre sig imod, at Mænd med
yderliggaaende religiøse Anskuelser ell. rene
Fritænkere ansættes i gejstlige Embeder. Endelig
benyttes c. ogsaa som Udtryk for visse
Universitetsøvelser, der anvender Samtaleformen.
Cl. W.
Collot d’Herbois [kå’lo-d-ær’bwa], Jean
Marie, fr. Revolutionsmand, f. i Paris 1750, d.
i Cayenne 8. Jan. 1796. Hans Ungdom er lidet
kendt; en Tid lang spillede han Komedie i fr.
og udenlandske Byer og skrev selv Skuespil, af
hvilke nogle gjorde Lykke. I de første
Revolutionsaar var han moderat; et Skr. af ham til
Bedste for det konstitutionelle Kongedømme
gjorde stor Virkning, men han blev stedse
radikalere og fik sin egl. Rolle som et af »Bjerget«’s
og Jakobinerklubbens haardeste og raaeste
Medlemmer. Det var C., som satte den saakaldte
Rehabilitation af de til Galejerne dømte Soldater
af Regimentet Châteauvieux igennem. I
Konventet, hvortil han valgtes af Byen Paris, var han
den første til at foreslaa Kongemagtens
Afskaffelse; han forsvarede Septembermyrderierne,
fordrede Dødsstraf for hver Emigrant, der
betraadte Frankrigs Jord, og bidrog sit til
Girondens Fald. 6. Septbr 1793 kom han ind i
Velfærdskomiteen. »Vi maa guillotinere for at
indjage Forfærdelse, indjage Forfærdelse for at
herske«, var her hans Princip. Efter det
oprørske Lyons Underkastelse blev C. og Fouché
sendte derned for at straffe Byen. Om han, som
det er paastaaet, bar Nag til den, fordi han en
Gang var blevet udpebet der, er uvist, men han
satte i alt Fald Massemyrderier ved Artilleriild
i Gang og roste sig bagefter deraf, medens han
andetsteds optraadte med forholdsvis stort
Maadehold. Et mislykket Attentat 23. Maj 1794 mod
ham forhøjede hans Anseelse hos Parispøbelen,
og Robespierre begyndte at betragte ham med
onde Øjne. Da C. nu med Grund frygtede for sit
Hoved, sluttede han sig til den store Tribuns
Fjender og bidrog væsentlig til Statskuppet 9.
Thermidor. - Snart stod dog ogsaa C. for Fald;
han anklagedes i Konventet af Lecointre, og
efter Oprøret 12. Germinal ɔ: 1. Apr. 1795 dømtes
han til Cayenne, hvorhen han blev deporteret
straks efter Revolten af 1. Prairial. Han døde
her under Transporten til et Hospital.
(F. J. M.). P. L. M.
coll’ottava (ital.), »med Oktaven«, betegner,
at man foruden de foreskrevne Noder skal spille
Oktaven med; staar Tegnet over Noderne,
gælder det den højere Oktav, staar det under
Noderne, den dybere.
S. L.
Collum (lat.), Hals. Bruges i Anatomien
ikke blot om selve Halsen, men ogsaa om den
halsformede ell. halslignende Del af forsk.
Organer, saaledes C. femoris, Laarhalsen, C. uteri,
Moderhalsen o. s. v.
Lp. M.
Collybia Fr., Slægt af Agaricaceernes Fam.,
kødede Svampe med regelmæssig kredsformet
Hat og midtstillet Fod (Stok), med hudagtige,
skarpkantede Lameller og ufarvede, i Masse
hvide, Sporer. Hatten er hvælvet ell. flad, som
ung med indrullet Rand; Foden mere ell.
mindre bruskagtig, i Reglen hul, ofte med en
rodlignende Forlængelse. Smaa ell. middelstore
Svampe, der vokser paa raaddent Ved ell. paa
Jord i Skove.
F. K. R.
Colman [’kou£män], George (den Ældre),
eng. dram. Forf. og Teaterdirektør, f. 1733 i
Firenze, hvor hans Fader var britisk Gesandt,
d. 14. Aug. 1794. Hans første Skuespil, Polly
Honeycomb, blev opført paa Drury Lane 1760,
Aaret efter fulgte Komedien The jealous Wife,
der gjorde betydelig Lykke, og 1766 The
Clandestine Marriage, som han skrev i Forening med
Garrick. De sidstnævnte to Stykker er ogsaa
opførte paa det danske kgl. Teater: »Den skinsyge
Kone« 1789 og flg. Sæsoner, »Det hemmelige
Ægteskab« 1815. 1768-75 var han Medejer af
Covent Garden Teatret, og det var under hans
Styrelse, at Oliver Goldsmith’s berømte
Komedier bragtes til Opførelse; 1777 købte han Foote’s
Teater (Haymarket).
(C. K.). I. O.
Colman [’kou£män], George (den Yngre),
ovenn.’s Søn, eng. dram. Forf. og
Teaterdirektør (1762-1836). Af hans talrige Skuespil, der
ejer adskillige af den ældre eng. Komedies
ejendommelige Egenskaber, gode Karaktertegninger
og en ikke ringe Humor, kan nævnes Dramaet
The Iron Chest, Love Laughs at Locksmiths og
John Bull; det danske kgl. Teater bragte
»Kobbersmeden« til Opførelse 1811. Hans Memoirer,
Random Records, udkom 1830. Da Faderen, p.
Gr. a. sin Sygdom, var ude af Stand til at lede
Haymarket, overtog C. Styrelsen af dette
Teater; fra 1824 var han Teatercensor.
(C. K.). I. O.
Colman [’kou£män], Samuel, amer.
Landskabsmaler, f. 1833 i Portland (Maine). C.
uddannede sig dels paa egen Haand, dels under
Durand i New York. Længere Ophold i Europa,
første Gang 1860-62 i Frankrig og Spanien,
senere 1871 i Paris og Rom, 1874 i Dresden etc.,
fortsatte hans Uddannelse; Turner og
Achenbach synes at have øvet størst Tiltrækning paa
ham. 1862 blev C. Medlem af Akademiet i New
York og stiftede her senere det amer. Selskab
af Akvarelmalere, som hvis Præsident han
fungerede 1866-71. Af hans mange, omhyggelig
udførte Landskabs- og Arkitekturstykker skal
eksempelvis nævnes: »Baade paa Hudson«,
»Georgsøen«, »Andernach ved Rhinen«,
»Gadescene i Caen«, »Parti fra Adirondacs« (1870) og
»Ruinerne af Mansura-Moskeen«.
A. Hk.
Colmance [kål’mã.s], Louis Charles,
fr. Folkedigter (1805-70), var Søn af
uformuende Forældre og kom i Haandværkerlære.
Ved sit muntre Liv med
Værkstedskammeraterne og som Deltager i de glade Viseklubber paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
