Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columbia ell. Oregon, Flod i det vestlige Nordamerika - Columbiapresse, en i sin Tid meget benyttet Bogtryk-Haandpresse - Columbit (Baierin, Niobit, Grønlandit) er et Mineral, der væsentlig bestaar af Jernniobat, FeNb206 - Columbium, d. s. s. Tantal. - Columbretes (Slange-Øerne), en til den sp. Prov. Castellon de la Plana hørende ubeboet Øgruppe i Middelhavet - Columbus, Navn paa fl. Byer i U. S. A., hvoraf nævnes: - 1) Hovedstaden C. i Staten Ohio, ligger paa venstre Bred af Scioto River - 2) C. i Georgia, ligger 160 km SV. f. Atlanta paa venstre Bred af Chattahovehee River - 3) C. i Mississippi, ligger 225 km NØ. f. Jackson ved Tombigbee River - 4) C. i Indiana, ligger 66 km SØ. f. Indianapolis ved White River - 5) C. i Nebraska, ligger 85 km NNV. f. Lincoln - Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Columbia [kə’£ambja] ell. Oregon, Flod i
det vestlige Nordamerika, udspringer i Kanada
fra den lille C. Lake paa Vestsiden af Rocky
Mountains paa 50° n. Br. Først løber den mod
NV. langs Floden af Rocky Mountains, indtil den
omtr. ud for Athabasca-Passet meget brat
vender sig mod S. Den gennemstrømmer de to
langstrakte Søer Arrow Lakes og træder
ved Fort Shepherd ind i U. S., Staten
Washington, efter at den tæt ved Grænsen har optaget
i venstre Bred Kootenai River og
Clarkes Fork. Ved Grænsen har den en Højde
o. H. af 385 m; den fortsætter med store
Krumninger sit sydvestlige Løb; ndf. Colville danner
den en Række Strømhvirvler og Vandfald og
optager Spokane River i venstre og
Okanogan River i højre Bred. Til den sidstes
Munding har den været ledsaget af Skove, nu
træder den ind i Prærierne paa C.-Sletten.
Efter i venstre Bred at have optaget sin største
Biflod, Snake River, bøjer den af mod V.
og har fra nu af en vestlig Retning langs
Grænsen mellem Staterne Washington og Oregon,
gennembryder endelig Kaskade-Bjergene i to
Kløfter, nemlig de af høje Basaltvægge
dannede the Dalles, »Renderne«, hvor Floden
indsnævres til en Bredde af 75 m og under
Foraarsstigningen naar 19 m over Vinterens
Vandstand. 60 km længere nede danner den de 15
m høje Cascades; i sit nedre Løb optager
den fra S. Willamette og vider sig ved sit
Udløb i det stille Ocean ud til en Bredde af
11 km, men Indsejlingen er farlig p. Gr. a.
Sandbanker. C. er 2250 km lang og har et
Vandomraade paa 772000 km2; men trods sin
Længde har den kun ringe Bet. for Sejladsen, idet
kun i alt 965 km er sejlbare, fordelte paa 4
Strækninger, hvoraf den første fra Mundingen
til Cascades er 190 km. Vigtigere er det rige
Laksefiskeri.
(C. A.). M. V.
Columbiapresse, en i sin Tid meget
benyttet Bogtryk-Haandpresse, der 1817
konstrueredes af Georg Clymer i Philadelphia. C.
findes endnu i mange ældre Bogtrykkerier, men
bruges nu kun til Prøvetryk. Se
Haandpresser.
E. S-r.
Columbit (Baierin, Niobit,
Grønlandit) er et Mineral, der væsentlig bestaar
af Jernniobat, FeNb2O6, men saaledes, at næsten
altid en større el. mindre Mængde af Nb er
erstattet af Ta, og Fe af Mn. Herved dannes
en jævn Overgang til tre andre Mineraler,
Tantalit (FeTa2O6), Manganocolumbit- og
-tantalit (henh. MnNb2O6 og MnTa2O6). C.
krystalliserer rombisk, ofte i smukke og meget
fladerige Krystaller; Farven er sort,
Haardheden 6, Vægtfylden 5-7, stigende med
Tantalindholdet. C. forekommer særlig paa
Granitpegmatitgange; de bedst udviklede Krystaller
er fundne ved Ivigtut i Grønland; langt større
Krystaller (indtil fl. kg) er fundne fl. Steder i
det sydlige Norge. Andre berømte Findesteder
er Miask i Ural, Bodenmais i Bayern og talrige
Steder i Amerika. Tantaliten er sjældnere end
C.; den findes særlig i Amerika.
O. B. B.
Columbium, d. s. s. Tantal.
Columbretes [kålum’brætæs]
(Slange-Øerne), en til den sp. Prov. Castellon de la
Plana hørende ubeboet Øgruppe i Middelhavet
af vulkansk Oprindelse, 70 km Ø. f. Fastlandets
Kyst, i Middelalderen berygtet som Smuthul for
mauriske Pirater.
M. V.
Columbus [kə’£ambəs], Navn paa fl. Byer i
U. S. A., hvoraf nævnes: 1) Hovedstaden C. i
Staten Ohio, ligger paa venstre Bred af Scioto
River, (1910) 181511 Indb. Byen har brede,
regelmæssige Gader, er Jernvejscentrum og staar ved
en Kanal i Forbindelse med Ohio-Kanalen. Af
Bygninger nævnes det i dorisk Stil opførte
Kapitol, Raadhuset, Forbundstøjhuset og en kat.
Katedral. Byen har to Univ. (Ohios
Statsuniversity og det lutherske Capitol University), to
kat. Seminarier, en medicinsk Skole (Starling
College), en tekn. Højskole samt
Sindssygeanstalt, Døvstumme- og Blindeinstitut. C. er anlagt
1812. - 2) C. i Georgia, ligger 160 km SV. f.
Atlanta paa venstre Bred af Chattahovehee
River. (1910) 20550 Indb. C. har Bomuldsindustri.
- 3) C. i Mississippi, ligger 225 km NØ. f.
Jackson ved Tombigbee River. (1910) 9888 Indb. - 4)
C. i Indiana, ligger 66 km SØ. f. Indianapolis
ved White River. (1910) 8813 Indb. C. er
Jernvejscentrum. - 5) C. i Nebraska, ligger 85 km
NNV. f. Lincoln, 445 m o. H. paa venstre Bred
af Platte ell. Nebraska River. (1910) 5014 Indb.
C. er Jernbanecentrum og driver forsk.
Industrivirksomhed.
H. P. S.
Columbus, Christoffer (ital.
Christoforo Colombo, sp. Christobal
Colon), Amerikas Opdager, var en Italiener,
men udførte sin Bedrift i sp. Tjeneste. Saavel
om hans Fødested som om hans Fødselsaar har der
hersket stor Strid. Sandsynligvis er han
født 1446 (efter anden Angivelse 1451) i
Genua, d. 21. Maj 1506 i Valladolid. Han
var Søn af en borgerlig Væver Domenico
C. og Susanna Fontanarossa fra Bisagna,
der foruden den ældste Søn
Christoffer havde to andre Sønner,
Bartholomeo og Diego (Giacomo). Hans
Ungdomstid er meget dunkel; hans Søn Fernando,
der er hans vigtigste Biograf, lader ham være
af adelig Byrd og studere Astronomi, Geografi
og Kosmografi ved Univ. i Pavia, selv siger
han, at han blev Sømand i 14 Aars Alderen;
sikkert ved man, at han boede hjemme hos
Faderen, vistnok som Væver 1470-73 dels i
Genua, dels i Savona, hvortil hans Fader var
flyttet. 1474 synes han at have besøgt den
daværende genuesiske Ø Chios, maaske for at
hente Vin. Hvor længe han blev i Savona, kan
ikke bestemt angives, men da hans Fader
 |
| C. Columbus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
