- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
147

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506) - Columbus, Samuel, sv. Digter og Sprogmand (1642-79) - Columbus' Æg, Billede paa hvorledes Løsningen af et vanskeligt Problem er forbeholdt Geniet - Columella, Lucius Junius Moderatus, landøkonomisk Forf. - columna (lat.), Søjle, især fritstaaende Æressøjle - Columna vertebralis, d. s. s. Hvirvelsøjle. - Columniferæ, se Søjleblomstrede. - Colutea T. (Blæretræ, Blærebusk, Blærebælg), Slægt af Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen), Buske - Colwyn Bay, opblomstrende Søbadested i Nordwales, Denbighshire, 65 km V. f. Chester - Colymbus, se Lom. - Colæus (Allike), se Ravnefugle. - Coma, se Kometer. - Coma (gr.), dyb Søvn, kaldes den dvale- ell. dødlignende Tilstand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

findes dog endnu Descendenter, og Titlen
»Hertug af Veragua« eksisterer endnu.

(Litt.: C.’s egen Dagbog, udg. af
Navarrete [Madrid 1825-37]; Las Casas,
Historia de las Indias [1527-61, første Gang trykt i
Madrid 1875]; H. Harrisse, C. Colomb,
son origine, sa vie, ses voyages
[Paris 1884];
Samme, The discovery of America [London
1892]; Kretschmer, »Die Entdeckung
Amerikas« [Berlin 1892]; Sofus Ruge,
»Christoph Columbus« [Dresden 1892]; Clemens
Markham
, Life of C. C. [London 1892];
Gustav Storm, »C. C. og Amerikas Opdagelse«
[Kria 1892]).
C. A.

Columbus, Samuel, sv. Digter og
Sprogmand (1642-79), var Student fra Upsala, blev
Embedsmand i Stockholm og var bl. a.
Stiernhjelm’s Amanuensis i Antikvitetskollegiet. Baade
personligt og litterært sluttede han sig nær til
Stiernhjelm, sammen med hvem han
dramatiserede dennes »Herkules«. Efter at have udg. et
Par Digtsamlinger i Stiernhjelm’s Stil, foretog
han 1674 en større Udenlandsrejse, men straks
efter Hjemkomsten døde han kun 37 Aar gl. -
Af hans Værker kan nævnes: »Den bibliske
verlden«, en Samling bibelske Digte, der behandler
Skabelsen, Syndefaldet og Forsoningen, samt
Odæ Sveticæ. C. har desuden skrevet en
ganske fornøjelig Samling Anekdoter om sine
Samtidige, bl. a. om Stiernhjelm og Lucidor
under Titlen »Måålroo eller Roo-måål«. I
Haandskrift efterlod han sig et sprogvidenskabeligt
Arbejde, »En svensk ordeskötsel angående
bokstäfver, ord och ordesätt«, som blev udg. med
Indledning og Anmærkninger af Ad. Noreen
(1881); den er interessant ved for første Gang
at formulere Principperne for en fonetisk
Retskrivning. Som det vil ses, gaar C.’s Virksomhed
i den svenske Litt. i lgn. Retning som Arreboe’s
og Peder Syv’s i den danske. (Litt.:
Atterbom, »Minnesteckningar och tal« I [1869]).
I. F.-H.

Columbus’ Æg, Billede paa hvorledes
Løsningen af et vanskeligt Problem er forbeholdt
Geniet, men derefter synes saa simpel, at enhver
kunde have fundet den. Billedet er hentet fra
en Anekdote, der tilskrives Columbus og hans
Forsvar for Værdien af hans Opdagelser, men
(iflg. Vasari) maa knyttes til den ital. Arkitekt
Brunelleschi. I en Forsamling af Arkitekter
(1420) blev det drøftet, om man kunde sætte
en Kuppel paa Domkirken i Firenze, og
Brunelleschi foreslog da, at den Arkitekt, der kunde
faa et Æg til at staa paa Spidsen paa en
Marmorplade, skulde opføre Kuplen. Efter at de
andre forgæves havde forsøgt dette, tog
Brunelleschi Ægget og slog det med Spidsen mod
Marmorpladen, saa at det stod. Paa de andres
Bemærkning om, at det kunde de ogsaa have
gjort, svarede han smilende, at de ogsaa kunde
opføre Kuplen, hvis de havde set hans Udkast.

Columella, Lucius Junius Moderatus,
landøkonomisk Forf., f. i Cadiz i Tiden omkr.
Kristi Fødsel. C. opholdt sig en Tid lang i
Syrien som rom. Officer og skrev senere (i 60’erne
e. K.) paa Latin et Værk om Landbruget (De re
rustica
) i 12 Bøger, af hvilke den 10., om
Havedyrkningen, er paa Vers i Efterligning af
Vergil’s Georgica. Tillige er opbevaret et Afsnit om
Træplantning (De arboribus) af et mindre Værk
af samme Art. C.’s Skr. er den udførligste
Fremstilling af Landbrugets Teori fra Oldtiden. -
Udg. af Schneider i Scriptores rei rusticæ (4 Bd,
Leipzig 1794-97); ny Udg. paabegyndt af V.
Lundström
(Upsala 1897-1907); overs. paa
Dansk af Freehland (2 Bd, 1806-07), paa Tysk
af Curtius (Hamburg 1769).
A. B. D.

columna (lat.), Søjle, især fritstaaende
Æressøjle, c. Mænia, en Søjle rejst paa Forum 338
f. Kr. til Ære for G. Mænius’ Sejr over
Latinerne, i Nærheden af Carcer, Fængslet; senere
Skamsøjlen, hvor Afstraffelsen af simple
Forbrydere foregik. - c. rostrata, Søjle med
Skibsvædderstævne, rejst til Minde om den første
rom. Sejr til Søs, vundet af C. Duilius over
Karthagerne 260 f. Kr. Den stod paa ell. ved
Talertribunen (rostra) paa Forum. En Kopi
(ufuldstændig) af Indskriften, fra den første
Kejsertid, udført ved en Restaurering, er bevaret.
Møntbilleder synes at vise den som en lav Søjle,
paa hvilken Stævnene er anbragte parvis til
Siderne; en Gengivelse fra Renaissancetiden
samt den nævnte Indskrift findes i det
capitolinske Museum i Rom. - c. Herculis, Hercules’
Søjler = Klipperne ved Gibraltarstrædet. -
Jfr. Marcus Aurelius Søjle (se Antoninus)
og Trajansøjlen.
H. A. K.

Columna vertebralis, d. s. s.
Hvirvelsøjle.

Columniferæ, se Søjleblomstrede.

Colutea T. (Blæretræ, Blærebusk,
Blærebælg), Slægt af Ærteblomstrede
(Astragel-Gruppen), Buske med spredte og ulige
finnede Blade og gule ell. brune Blomster i Klase
fra Bladenes Hjørner. Bælgen er stor og
blærelignende. De er Frilandsbuske af kraftig Vækst.
A. M.

C. arborescens L. bliver 2-3 m høj og har
11 matgrønne Smaablade, 3-6-blomstrede
Klaser og gule Blomster. Den stammer fra
Sydeuropa og Orienten og dyrkes i danske Haver
som Prydbusk; i Norge er den alm. fra Kria til
Molde. C. cruenta Ait., samme Steder fra, er
kun 1,5 m høj og har brunlige Blomster; ogsaa
denne Art dyrkes. C. formeres ved Frø, som
saas i April.
L. H.

Colwyn Bay [’k壒win-’bei], opblomstrende
Søbadested i Nordwales, Denbighshire, ved
Jernbanen, 65 km V. f. Chester, har (1911) 12630
Indb.
G. Ht.

Colymbus, se Lom.

Colæus (Allike), se Ravnefugle.

Coma, se Kometer.

Coma (gr.), dyb Søvn, kaldes den dvale- ell.
dødlignende Tilstand, i hvilken Patienter kan
henligge kortere ell. længere Tid, og er en højere
Grad af Somnolens, ved hvilken Bevidstheden
vel er stærkt omtaaget, men ikke som ved C.
fuldt ophævet. Legemet er ved C. fuldstændig
slapt, alle vilkaarlige Bevægelser er ophævede,
Tarmens Lukkemuskler (Sfinkterer) lammede,
saa at Ekskrementerne afgaar uvilkaarlig,
ligesom ofte Urinen; Patienterne føler intet, er
uimodtagelige for alle ydre Indtryk, deres
Aandedræt er ofte larmende, snorkende (stertorøst),
mere ell. mindre uregelmæssigt, ofte med Type

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free