Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Combes, Emile, fr. Statsmand, (1835- ) - Combes, François, fr. Historiker, (1816-1890) - Combin, et Bjergmassiv i Walliseralperne, i det schweiziske Kanton Wallis - Combourg, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine - Combretaceæ, lille Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Myrteordenen, Buske ell. Træer - come (ital.) Sammenligningskonjunktionen som - Come, Frère, se Baseilhac. - Comedia (sp.), er hos Spanierne ikke det samme som den dram. Digtart, man ellers kalder Komedie - Comédie-Française, se Théâtre-Français. - Comedo kaldes smaa, hvidlige Knuder, i Reglen med et mørkt Punkt i Midten, som har deres Sæde i Huden - Comenius, Johan Amos (egl. Komensky efter Faderens Fødeby Komna), Grundlæggeren af den nyere Pædagogik, (1592-1670)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han en af Senatets Næstformænd, var Novbr
1895-Apr. 1896 Undervisningsminister under
Bourgeois og senere en af Waldeck Rousseau’s
kraftigste Støtter. Efter dennes Afgang Juni 1902
blev C. Første- og Indenrigsminister. Som
udpræget Kirkefjende optraadte han med ubøjelig
Haardhed imod de gejstlige Ordener, der i hans
Øjne var Republikkens svorne Fjender, uddrev
mange af dem af deres Klostre, ja til Dels
endog fra Landet, og udelukkede saa vidt muligt
deres Medlemmer, baade Munke og Nonner,
saavel fra at prædike som fra at give
Undervisning, idet han gav den af hans Forgænger
gennemførte Lov om Foreninger en langt videre
gaaende Anvendelse, end man tidligere havde
tænkt sig mulig. Ligeledes tog han Anledning
af Pavehoffets uvenlige Optræden over for
Præsident Loubet, fordi han besøgte Kongen af
Italien i Rom, til at fremkalde et aabent Brud med
Pavestolen (1903). Men da det kom for Dagen,
at han og hans Krigsminister André havde
tilladt Frimurerne at indrette en omfattende
Udspionering over for Hærens Officerer for at
udfinde deres politiske og kirkelige Stilling, vaktes
saa stor Forargelse, at han nødtes til at gaa af
Jan. 1905. Dog fejredes han Decbr s. A. af sit
Parti som den egl. Ophavsmand til Kirkens
Adskillelse fra Staten, og Oktbr 1915 blev han
optaget i det »nationale« Ministerium under Briand
som Minister uden Portefeuille. En Samling af
hans politiske Taler udkom 1905 under Titlen
Une campagne laique.
E. E.
Combes [kå.b], François, fr. Historiker,
f. 27. Septbr 1816 i Albi, d. 7. Febr 1890 i
Bordeaux, hvor han siden 1860 var Prof. i Historie.
Bl. hans talrige og spredte Arbejder kan
fremhæves: Histoire de la diplomatie européenne
(1854-55, 2 Bd), L’entrevue de Bayonne et la
question de la Sainte Barthélemy (1882) og
Madame de Sévigné historien (1885); efter den
fr.-tyske Krig 1870 studerede han ogsaa Tysklands
Historie og skrev Histoire de la monarchie
Prussienne et de sa fondation.
Kr. E.
Combin [kå’bæ], et Bjergmassiv i
Walliseralperne, i det schweiziske Kanton Wallis,
mellem Dalene Baynes og Entremont, med fl.
snedækkede Tinder. Grand-C. (Graffeneire)
hæver sig til 4300 m, og Aiguille du
Croissant til 4317 m. Den største af Gruppens
Gletschere er den uhyre Glacier de Corbassière,
som sender Vandet til Drance i Bagnesdalen.
Aiguille du Croissant blev første Gang besteget
1860; den bestiges lettest fra V., idet man
udgaar fra Alpehytten Valsorey.
G. Ht.
Combourg [kå’bu.r], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, Arrond. St.-Malo,
Station ved Vestbanen, med et gl. Slot fra 14.-
15. Aarh., i hvilket Chateaubriand henlevede sin
Ungdom, Garverier og Teglværker og (1911)
5075 Indb.
G. Ht.
Combretaceæ, lille Fam. af tokimbladede
og frikronede Planter af Myrteordenen, Buske
ell. Træer, rige paa Garvestoffer i næsten alle
Dele. Blomsterne er tvekønnede, smaa og
oversædige. C. 280 Arter i Troperne.
A. M.
come (ital.), Sammenligningskonjunktionen
som; anvendes meget i den mus. Terminologi,
som f. Eks.: c. prima: som før; c. sopra:
som ovf.; c. sta: saaledes som det staar
(skrevet), en Forskrift, der skal forhindre
Vilkaarlighed og Tilføjelser i Udførelsen og kræver en
nøjagtig Gengivelse af de foreskrevne Noder.
S. L.
Côme [ko.m], Frère, se Baseilhac.
Comedia [kå’mæðia] (sp.), er hos Spanierne
ikke det samme som den dram. Digtart, man
ellers kalder Komedie (i Modsætning til
Tragedie). Benævnelsen findes brugt allerede i det sp.
Dramas ældste Periode, 15. og 16. Aarh., hos
Gil Vicente, Torres Naharro, Lope de Rueda,
Juan de Timoneda, Juan de la Cueva, Cervantes
o. fl., men i Flæng med mange andre
Betegnelser; dog er det mest en broget og indviklet
Handling, der kaldes C. Lope de Vega, dog til
Dels forberedt af andre Digtere, giver endelig
den sp. C. dens definitive Form, og fra hans
Tid hedder Nationaldramaet saaledes. Om en
vis Art religiøse Stykker bruges imidlertid
Navnet Auto, og mindre Stykker har Navnene
Entremés, Loa, Sainete o. fl. La c. nueva, som
Tirso de Molina benævner den, er et Skuespil
med livlig og underholdende Handling, i tre
Akter og paa Vers, med Sammenblanding af det
komiske og tragiske, og det navnlig ved
Indførelse af en komisk Person (Gracioso’en), selv
hvor Handlingen er meget alvorlig, med et
stærkt fremtrædende lyrisk Element, og endelig
uden nogen Iagttagelse af Reglerne om Tidens,
Stedets og Handlingens Enhed; det mest
anvendte Versemaal er det firestavelses trokæiske
Romancemetrum, med Assonans ell. rimet abba.
Trods skiftende Tider og Indflydelser fra den
fr. Klassicisme og andetsteds er Formen endnu
længe væsentlig vedblevet at være det sp.
Dramas. (Litt.: A. Morel-Fatio, La comedia
espagnole du XVII. siècle [Paris 1885]).
E. G.
Comédie-Française [kåme’di-frã’sæ.z], se
Théâtre-Français.
Comedo kaldes smaa, hvidlige Knuder, i
Reglen med et mørkt Punkt i Midten, som har
deres Sæde i Huden, hyppigst omkr. Næsen og i
Panden, og som skyldes en Ophobning af Fedt
i Hudens Fedtkirtler. De er alm. i
Pubertetsalderen, men kan ogsaa ellers blive saa talrige
og vansirende, at en Behandling bliver
nødvendig. I lettere Tilfælde kan det være
tilstrækkeligt at anvende Dampbade, Vaskning med Sæbe
og varmt Vand ell. med kem. ell. mek. virkende,
medikamentelle Sæber (Svovlsæbe, Sandsæbe);
men i sværere Tilfælde, især naar de som i
Reglen er forbundne med Acne, kan mere
energiske, navnlig afskallende ell. opblødende
Applikationer komme til Anvendelse.
E. P-n.
Comenius, Johan Amos (egl. Komensky
efter Faderens Fødeby Komna), Grundlæggeren
af den nyere Pædagogik, f. 28. Marts 1592 i
Nivnitz ved Ungarisch Brod i Mähren, d. 15. Novbr
1670 i Naarden ved Amsterdam. Familien hørte
til den böhmisk-mähriske Brødremenighed. Da
C.’s Forældre døde tidlig, fik han ingen
ordentlig Undervisning før i sit 16. Aar; men den
Modenhed, hvormed han tilegnede sig den,
fremkaldte Tanken om at finde en naturligere Vej
til Dannelse. Medens han fra 1611 i 3 Aar
studerede Teologi ved de reformerte Univ. i Herborn
(Nassau) og Heidelberg og herfra besøgte
Holland, lærte han Ratke’s ny Undervisningsmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
