Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Commodus, Lucius Ælius Aurelius, rom. Kejser 180-192, (161-192) - Common, Andrew Ainslie, eng. Astronom, (1841-1903) - Commoner, egl. Menigmand, er en Fællesbetegnelse for alle, der ikke som hørende til den eng. Højadel har Sæde i Overhuset - common law (ordret: almindelig, fælles Ret) bruges i eng. Retsterminologi i forsk. Bet. - common sense maa nærmest oversættes ved »sund Sans« ell. »sund Fornuft« - Commons, House of,Underhuset, det folkevalgte Kammer inden for det eng. Parlament
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elskerinde Marcia. (Litt.: J. Zürcher,
»Commodus« [Leipzig 1868]).
H. H. R.
Common [’kåmən], Andrew Ainslie,
eng. Astronom, f. 7. Aug. 1841 i Newcastle on
Tyne, d. 2. Juni 1903 i Ealing, fik 1884 af
det astron. Selskab i London dets Guldmedaille
for sine Fotografier af Stjernetaager, Kometer,
Planeter, der var udførte paa hans
Privatobservatorium ved Hjælp af ækvatorialt opstillede
Reflektorer, der for største Delen er
forarbejdede efter C.’s Anvisning (On the construction
of a five foot equatorial reflecting telescope
[1892]). Af hans øvrige Arbejder nævnes
Cølostaten, der nu er uundværlig ved enhver
Solformørkelse.
J. Fr. S.
Commoner [’kåmənə], egl. Menigmand, er en
Fællesbetegnelse for alle, der ikke som hørende
til den eng. Højadel har Sæde i Overhuset.
Derunder falder saaledes ikke blot
Medlemmerne af Underhuset, men i videre Forstand
enhver borgerlig, der, enten han er af gl, fornem
Familie ell. af ringe Herkomst, ikke er Peer.
Selv Peerernes Sønner er C., og det er kun af
Høflighed (by courtesy), at Sønner af Markier
og Hertuger og Grevernes ældste Sønner oftest
tituleres Lorder. Det er en af
Ejendommelighederne ved de eng. Forfatningsforholds
Udvikling, at der bortset fra Medlemmerne af
Lordernes Hus, Kronens høje, arvelige
Raadgivere, ikke findes nogen egl. eng. Fødselsadel.
Riddergodsejerne udviklede sig aldrig her til
en ved særlige Lensbaand og Forrettigheder
fremfor andre privilegeret Adelsstand, idet
Kronen tværtimod frit tillod, ja fremmede
Afhændelse af Ridderlenene. Selv Medlemmerne af de
ældste Familier med udstrakte Godser og
hørende til de højeste sociale Kredse, the gentry,
henregnes til C., saalænge de ikke rykker op til
ell. udnævnes til Peerer. Inden for the
Commonalty findes dog fl. Klasser med forsk. Rang,
hvoraf de første er Baronets, hvis Rang er
arvelig, og Knights, hvis Rang ikke er det.
K. B.
common law [’kåmən-’£å.] (ordret:
almindelig, fælles Ret) bruges i eng. Retsterminologi i
forsk. Bet. I ældre Tid anvendtes Udtrykket
navnlig som Betegnelse for den ældre eng.
nationale Ret i Modsætning til de dels ved nyere
Lovgivningsbestræbelser, dels ved direkte
Efterligning af fremmed (navnlig rom. ell. kanonisk)
Ret skabte ell. forsøgte Innovationer. I
Fortsættelse heraf blev c. l. under eng. Rets videre
Udvikling Betegnelse for den paa Tradition
beroende Del af Retten, en Tradition, der dels er
mundtlig, dels støtter sig til al den Kundskab,
der er at udlede af private Retsdokumenter,
Retslærdes Skr, Domsreferater og overhovedet
alt skriftligt af jur. Indhold undtagen netop de
i autentisk Skikkelse foreliggende Love, der er
senere end the Provisions of Merton (1235). c. l.
benævnes i denne Forstand ogsaa unwritten law
i Modsætning til den paa de autentiske Love fra
Tiden efter 1235 hvilende statute law. I nyere
Tid bruges Udtrykket c. l. dog hovedsagelig
som Betegnelse for al den ved de alm.
Domstole praktiserede Ret uden Hensyn til dennes
Oprindelse i Modsætning til den ved
Chancery-Domstolene udviklede særlige Equity-Ret (se
Equity).
E. T.
common sense [’kåmən-’sens] maa nærmest
oversættes ved »sund Sans« ell. »sund Fornuft«,
χοινη αίσθησις; (sensus communis) betyder dog
hos Aristoteles Opfattelsen af det for alle
Sanser fælles, nemlig af Bevægelse, Hvile, Figur,
Størrelse, Tal og Enhed, men betegner i sig
selv ikke nogen særlig Sans. Det er Erkendelsen
af, hvad Galilei senere (1623) kaldte »Tingenes
første og reale Egenskaber« og Locke (1690) de
»primære Kvaliteter«, det nærmest drejer sig
om (se Sansekvaliteternes
Subjektivitet). Hos Shaftesbury (1711) stilles c. s.
op som den umiddelbare Sympati i Modsætning
til de Ræsonnementer, Shaftesbury mente før ell.
senere vilde føre til egoistisk Handling, saafremt
denne første Tilskyndelse ikke fulgtes. Den
skotske c. s.-Filosofi, særlig repræsenteret af Reid
(1764), bruger Begrebet som Udtryk for en af Gud
særlig indplantet Evne til at erkende de vigtigste
Sandheder, erkendelsesteoretisk, etisk og
teologisk. Det er paa en Maade det gl. lumen
naturale fra Naturretten og den »naturlige Religion«
i det 16. og 17. Aarh. der gaar igen. Den
skotske Skoles Brug af Begrebet er dikteret af Angst
for Skepticismen, særligt for Hume’s Filosofi.
Med det 18. Aarh. har selve Betegnelsen
udspillet sin Rolle, men Troen paa den mystiske Evne
lever videre i Begrebet som »Intuition« o. l.
inden for den tyske Romantik (Schelling) og i
den nyeste Filosofi (Bergson).
A. T-n.
Commons, House of [ha^us-əv-’kåmənz],
Underhuset, det folkevalgte Kammer inden for det
eng. Parlament. Navnet hidrører ikke blot fra,
at Underhuset fra først af betragtedes som en
Repræsentation for den menige Almue i
Modsætning til Stormændenes Hus, Overhuset ell.
Lordernes (Herrernes) Hus, men ogsaa og
maaske nok saa meget fra, at Underhuset saas som
en valgt Repræsentation for kommunale
Enheder (communitates), nemlig for Grevskaber og
Byer, i Modsætning til Lordernes Hus, hvor
hvert Medlem indkaldtes som Enkeltmand i
Kraft af egen Ret. Spiren til Underhuset lagdes
vel allerede 1264, da Simon af Montfort til
Parlamentet foruden de selvskrevne Medlemmer
indkaldte 2 Riddere for hvert Grevskab og 2
Medlemmer for hver Stad, samt under Edvard
den Første, der gentagne Gange foruden de
gejstlige og verslige Stormænd indkaldte
Repræsentanter for Riddere, Borgere og andre fri
Mænd i Landet ell. som de ogsaa kaldtes »hele
Landets Almue«. Men først c. 1340 indtraadte
Delingen af Parlamentet i to Huse, idet nu
Grevskabernes og Byernes valgte
Repræsentanter fremtidig altid forhandlede i to adskilte
Forsamlinger, Over- og Underhuset, en
Todeling, der efter Englands Eksempel er blevet
efterlignet i de fleste Landes Forfatninger og
ophøjet næsten til et statsretligt Dogme under
Navn af Tokammersystemet, medens derimod
f. Eks. de tyske Stænderforsamlingers Deling i
tre Stænder, og den sv. Rigsdags Deling lige til
1866 i fire Stænder ell. Huse ikke har fundet
Efterligning i moderne Forfatninger. - Om
Underhusets Kamp med Kongemagt og Overhus
og sluttelige Sejr, saaledes at det nu i
Virkeligheden er det egentlige Førstekammer eller
Overhus ɔ: den afgørende Faktor inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>