Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - compagnonnages (af compagnon, »Arbejder«) er Navnet paa visse faglige Organisationer af fr. Haandværkssvende - Companies Acts er Benævnelsen paa en Række eng. Love fra 1862 og senere Aar - company (eng.), Handelsselskab, Companies Acts (s. d.). - comparaison (fré.), Sammenligning; sans c. , udelukkende enhver Sammenligning. - Comparetti, Domenico, ital. Filolog, (1835- ) - comparse (ital.), d. s. s. Statist. - compartimento (Hal.), afdelt Rum; Jernbanekupé; Distrikt - compascuum (lat.), fælles Græsgang; jus compascui ell. compascendi, Ret til at lade sit Kvæg græsse paa en andens Grund - Compayré, Jules Gabriel, fr. Skolemand og Forf., (1843- ) - Compenius, bekendt tysk Orgelbyggerfamilie i 16.-17. Aarh. - compensatio, Udjævning, Modregning (s. d.), Kompensation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opr. gensidig Understøttelse, f. Eks. til Sikring
af gensidig Syge- og Begravelseshjælp saint
Oprettelsen af Herberger til Fremme af de for
Svendenes Uddannelse foretagne Vandringer.
Men da Modsætningsforholdet mellem Mestre og
Svende i den senere Middelalder uddybedes,
omdannedes C. ofte til Kamporganisationer mod
Arbejdsgivere. Fremtrædende Bet. fik C. inden
for Bygningshaandværket, navnlig under dettes
stærke Opsving i den glimrende Byggeperiode
i Beg. af 13. Aarh.; men medens disse
Institutioner opr. havde sat den faglige Uddannelse øverst
paa deres Program, spaltedes de senere, efter
de forskellige Grene af Bygningshaandværket, i
fl. skarpt adskilte Organisationer, der kun søgte
at fremme deres egne Interesser udadtil og laa
i indbyrdes Fjendskab; de optraadte med stor
ydre Pragt og forstod ved Hjælp af et
omfattende System af hemmelighedsfulde Ceremonier
at omgive sig med et vist mystisk Skær.
C. T.
Companies Acts [’kåmpäniz-’åkts] er
Benævnelsen paa en Række eng. Love fra 1862 og
senere Aar, indeholdende Regler for
Interessentskaber (derunder ogsaa Foreninger) paa et vist
Antal Medlemmer. Alle disse Love er 21. Decbr
1908 samlede i en stor Lov, der benævnes The
Companies Consolidation Act.
E. T.
company [’kåmpäni] (eng.), Handelsselskab,
Companies Acts (s. d.).
comparaison [kåparæ’zå] (fr.),
Sammenligning; sans c. [sã-], udelukkende enhver
Sammenligning.
Comparetti, Domenico, ital. Filolog, f.
27. Juni 1835 i Rom; Prof. i Græsk i Pisa,
senere i Firenze og Rom. Bl. C.’s talrige Arbejder
kan fremhæves: Vergilio nel medio evo (2. Opl.,
[Firenze 1896]; overs. til Tysk af Dütschke
[Leipzig 1875]), La villa ercolanese dei Pisoni
(sammen med de Petra [Turin 1883]), Le leggi di
Gortyna (Milano 1893, 3 Bd af Monumenti
antichi, udg. af Accademia dei Lincei), Kalewala
(Halle 1892). I Forening med Ancona har C.
publiceret Canti e racconti del popolo italiano
(Turin 1870-91, 9 Bd); desuden har han
redigeret Rivista di filologia og Museo italiano di
antichità classica.
K. H.
comparse (ital.), d. s. s. Statist.
compartimento (ital.), afdelt Rum;
Jernbanekupé; Distrikt; saaledes i Italien Navnet for
de 16 Landskaber, i hvilke de 69 Prov. er
grupperede.
compascuum (lat.), fælles Græsgang; jus
compascui ell. compascendi, Ret til at lade sit
Kvæg græsse paa en andens Grund - en i
Romerretten omtalt hyppig Servitut paa
Landejendomme (servitus prædiorum rusticorum).
K. B.
Compayré [kåpæ’re], Jules Gabriel, fr.
Skolemand og Forf., f. 1843 i Albi (Sydfrankrig).
Efter bestaaet Eksamen ved École normale
supérieure 1865 blev han Lærer i Filosofi ved
Lyceet i Pau og 1868 i Poitiers. En Række
pædagogiske og filosofiske Afh. og Bøger skaffede
ham forskellige Prisbelønninger, men bragte
ham ogsaa i mangeartede Stridigheder. Paa
Jules Ferry’s Anmodning fremsatte han Forslag
til Omdannelse af Folkeundervisningen og havde
1881-89 som Repræsentant for sin Fødeegn
Sæde i Kamret, hvor han fornemmelig
arbejdede for en ny Skolelovgivning i antiklerikal
Retning. Hans overlegne Begavelse, hans
glødende Kærlighed til Oplysning og hans for
Folkets Vel varmt bankende Hjerte har forskaffet
ham stor Popularitet. Han er nu Chef for et
af Undervisningsdistrikterne. Af hans righoldige
Forfatterskab kan nævnes: Éléments d’éducation
morale et civique (1881), der er udkommet i
mange mægtige Oplag; Instruction civique (1883);
Histoire de la pédagogie (1883); Cours de
pédagogie théorique et pratique (1885); L’évolution
intellectuelle et morale de l’enfant (1893);
L’éducation intellectuelle et morale (1908) samt
Oversættelser af Hume’s, Bain’s, Huxley’s og Locke’s
Værker.
Fr. Th.
Compenius, bekendt tysk Orgelbyggerfamilie
i 16.-17. Aarh. Esaias C. (f. c. 1560) var
fyrstelig Orgelbygger og Organist i
Braunschweig. Han indførte forskellige Forbedringer
i Orgelbygningen, skrev en - dog vistnok ikke
trykt - Afh. om Konstruktionen af Træpiber og
skal have opfundet Dobbeltpiben. Et berømt
Orgel af ham, bygget 1612, kom under Christian
IV c. 1617 til Frederiksborg Slot, hvor det endnu
eksisterer. Det er kun lille, har 27 Registre og
lutter Træpiber, men udmærker sig ved sit
fortrinlige Arbejde og sit kostbare, kunstneriske
Udstyr. (Se A. Hammerich: »Et historisk Orgel«,
Kbhvn 1897.) - En Heinrich C. (f. c. 1540)
levede som Orgelbygger i Magdeburg, hvis
Domorgel (42 Registre) er et af hans Hovedværker.
A. H.
compensatio, Udjævning, Modregning (s. d.),
Kompensation. - c. culpæ, Betegnelse for en i
Jurisprudensen ofte opstillet Sætning om, at hvor
to ell. fl., hver for sig tilregnelige Personer
successivt har foretaget retsstridige Handlinger,
der ender med en Retsforstyrrelse, skal Ansvaret
for denne udelukkende lægges paa den sidst
handlende - forudsat at den ell. de forud
handlende ikke netop har handlet med det Forsæt
at hidføre Retsforstyrrelsen, i hvilket Tilfælde
ogsaa de selvfølgelig er ansvarlige. En
Anvendelse af Sætningen foreligger, naar det i
Erstatningslæren ofte antages, at den skadelidende,
der ved sin egen uagtsomme Handling selv har
været sidste og nærmeste Aarsag til, at en ved
en andens Uagtsomhed hidført farlig Situation
ender med Skade, ikke kan forlange Erstatning
af denne anden. Som Eksempel herpaa kan
nævnes, at en stiller en ladt Bøsse fra sig et Sted,
hvor alle og enhver kan faa fat i den, hvorefter
en anden ved Uforsigtighed kommer til at saare
sig selv dermed. - Medens denne særlige
Anvendelse af Sætningen ofte vil føre til naturlige
Resultater, er Sætningens Værd i øvrigt meget
omtvistelig. Man tænke sig f. Eks., at i det
nysnævnte Tilfælde den, der giver sig til at lege
med Bøssen, ikke saarer sig selv, men en anden.
Man skal i saa Fald have ondt ved at anføre
overbevisende Grunde for, at den, der herved
maaske faar skudt et Øje ud, udelukkende bør
henvises til at søge Erstatning hos den, der er
kommet til at skyde Bøssen af, men være
afskaaret fra at søge Erstatning hos den, der har
vist grov Uagtsomhed ved den Maade, hvorpaa han
har stillet den ladte Bøsse fra sig. Det her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
