- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
181

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - connubium (lat.), Ægteskab; især Ret til at indgaa et Ægteskab, der anerkendes af Staten - Conocardium, en i palæozoiske og ældre mesozoiske Dannelser fundet Musling med trekantede Skaller, der gaber bagtil. - Conodonter, meget smaa, spidse ell. kamformede Kæber af Ledorme, fundne i kambriske Aflejringer i de russ. Østersøprovinser - Conolly, John, eng. Sindssygelæge (1796-1866) - con passione, se con. - Conques, Flække i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron - Conquistador, sp. *c: Erobrer, Betegnelsen for de første Erobrere af det fhv. sp. Amerika - Conrad, Johannes, tysk Statistiker og Socialøkonom (1839-1915) - Conrad, Joseph, eng. Forf., (1857- ) - Conrad, Michael Georg, tysk Forf. (1846- ) - Conrad, Timothy Abbot, amer. Konkyliolog og Palæontolog (1803-77) - Conradi, Andreas Christian, norsk Læge, (1809-1868) - Conradi, August, tysk Komponist (1821-73)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indskrænkninger, navnlig for de Frigivnes Vedk.) c.
mellem alle rom. Borgere.
A. B. D.

Conocardium, en i palæozoiske og ældre
mesozoiske Dannelser fundet Musling med
trekantede Skaller, der gaber bagtil.
J. P. R.

Conodonter, meget smaa, spidse ell.
kamformede Kæber af Ledorme, fundne i kambriske
Aflejringer i de russ. Østersøprovinser og opr.
beskrevne som Fisketænder.
J. P. R.

Conolly [’kånə£i], John, eng.
Sindssygelæge (1796-1866), var Læge paa en stor
Sindssygeanstalt paa mere end 1000 Patienter i
Nærheden af London. Hans Hovedfortjeneste er, at
han er den egl. Skaber af det saakaldte
Norestraint-system, d. v. s. en Behandlingsmaade
af Sindssyge, hvorved Tvang ikke anvendes. I
tidligere Tid havde man anvendt Spændetrøje
o. a. Tvangsmidler i talrige Tilfælde, hvor C.
viste, at det var unødvendigt ell. endog
skadeligt. 1856 var han kommet saa vidt, at han kunde
meddele, at der ikke anvendtes Tvang i 24 eng.
Sindssygehospitaler med over 10000 Syge.
G. N.

con passione, se con.

Conques [kå.k], Flække i det sydvestlige
Frankrig, Dept Aveyron, Arrond. Rodez, paa en
Høj i Dourdou-Dalen, har c. 400 Indb., et
berømt, under Merovingerne grundlagt, rigt
Benediktinerkloster, der ophævedes paa
Revolutionstiden, og en dertil hørende romansk Kirke
(11. Aarh.) med mærkelige Skulpturer i
Portalen og rig Kirkeskat (prægtige
Guldsmedearbejder fra 9.-16. Aarh.).
G. Ht.

Conquistador [kåŋkista’ðår], sp. ɔ: Erobrer,
Betegnelsen for de første Erobrere af det fhv.
sp. Amerika; Beretningen om deres Opdagelser
og Erobringer benævnes derfor ofte
Conquista’en. Deres Efterkommere beholdt i længere
Tid Navnet og havde i den første Periode af
det sp. Herredømme betydelige Forrettigheder,
men efterhaanden gled al Indflydelse i
Kolonierne over til de senere indvandrede Spaniere,
hvorfor de fleste af Conquistadorernes
Efterkommere sluttede sig til Oprøret mod Spanierne
i Beg. af 19. Aarh. Bl. de kendteste C. kan
nævnes Cortez, Pizarro, Almagro,
Hojeda, Balboa.
C. A.

Conrad [’kånra.t], Johannes, tysk
Statistiker og Socialøkonom (1839-1915), var
Landmand, foretog udstrakte Studierejser og blev
1868 Docent i Socialøkonomi i Jena; 1870-1915
var han Prof. i Balle a. S., fra 1872
Medredaktør, en Aarrække Eneredaktør af det højt
ansete, videnskabelige Maanedsskrift »Jahrbücher
für Nationalökonomie und Statistik«, der ofte
anføres blot som »C.’s Jahrb.«. Desuden
redigerede han fra 1877 en Samling social- og
statsvidenskabelige Monografier, udarbejdede i
hans stærkt søgte Seminar. Størst videnskabelig
Fortjeneste indlagde dog C. sig ved at være
Hovedmanden for Istandbringelsen af den storartede
socialvidenskabelige Encyklopædi
»Handwörterbuch der Staalswissenschaften«, udg. sammen
med Professorerne L. Elster i Berlin, Edgar
Loening i Halle og W. Lexis i Göttingen (1. Udg.
i 6 Bd, 1890-94; 3. Udg. i 8 svære Bd 1908-10).
Bl. C.’s selvstændige Værker er en siden 1896
ofte paa ny udg. systematisk Lære og
Haandbog: »Grundriss zum Studium der politischen
Oekonomie« (I Nationalökonomie, II
Volkswirtschaftspolitik, III Finanzwissenschaft, IV
Statistik, 1-2) samt siden 1901 de elementære
Smaabøger »Leitfaden zum Studium der
Nationalökonomie« og »Leitfaden zum Studium der
Volkswirtschaftspolitik«. C. var 1889-95 Medlem
af Kommissionen for 2. Bearbejdelse af Udkastet
til Tysklands alm. borgerlige Lovbog.
K. V. H.

Conrad [’kånräd ell. -rəd], Joseph, eng. Forf.,
f. 1857 af polske Forældre i Warszawa, hvor
Faderen redigerede et polsk Tidsskrift. Begge
Forældrene var implicerede i den polske Opstand
1862. Faderen døde i Fængsel, medens Moderen
blev forvist til Sibirien. C. for en Tid til Søs og
blev 1884 Koffardikaptajn. En Del af hans
Fortællinger er byggede over hans Erindringer fra
den Tid: Almayers Folly (1895); An Outcast of
the Islands
(1896); Tales of Unrest (1898),
maaske hans betydeligste Bog; The mirror of the sea
(1906); Under Western Skies (1911); ’Twixt Land
and Sea
(1912); Victory (1915).
I. O.

Conrad [’kånra.t], Michael Georg, tysk
Forf. f. 5. Apr. 1846 i Franken, dyrkede Studiet
af nyere Sprog og Filosofi og blev 22 Aar gl
Doktor. Efter fl. Aars Ophold i Udlandet
bosatte C. sig 1882 i München og blev her
Midtpunktet i den naturalistiske Forfattergruppe,
der samlede sig om Tidsskriftet »Die
Gesellschaft«, som grundedes 1885. Som Novellist
fremtraadte C. med »Totentanz der Liebe« (1884),
senere skrev han en Række store
Münchener-Romaner (bl. a. »Was die Isar rauscht« og »Die
Beichte des Narren«), men han har ogsaa udg.
Satirer, Parodier og socialpolitiske Studier. 1896
-98 var C. Medlem af den tyske Rigsdag. Han
har staaet Henrik Ibsen nær under dennes
München-Ophold og ved sin impulsive
Personlighed ogsaa draget andre nordiske Forf. ind i
sin Kreds.
C. B-s.

Conrad [’kånräd eller -rəd], Timothy
Abbot
, amer. Konkyliolog og Palæontolog (1803
-77), hvis vigtigste Arbejder er: American
Marine Conchology
(1831), Fossil shells of the
tertiary formations of the United States
(1832),
Monograph of the Unionidæ of the United
States
(12 Bd, 1834-59), Palæontology of the State
of New York
(1838-40).
(J. C). R. H. S.

Conradi, Andreas Christian, norsk
Læge, f. i Tønsberg 1. Juni 1809, d. paa Madeira
31. Oktbr 1868, blev cand. med. 1831 og
derefter sendt til Hamburg for at studere
Koleraepidemien der. Hjemkommen praktiserede han
paa Landet, men blev Reservelæge ved
Rigshospitalet 1835 og tog Licentiatgraden 1837 (De
auscultatione obstetricia
). Efter et Studieophold
udenlands blev han Lektor 1841 og samtidig
Overlæge ved Rigshospitalet. 1845 udnævntes
han til Prof. ved Univ. i Patologi og Terapi.
Han indførte de fysikalske
Undersøgelsesmetoder, Perkussion og Auskultation, i Norge, paa et
Tidspunkt, da disse næppe var kendte uden for
Frankrig. Frimurerne, hvis ordførende Mester
han var, lod hans Lig føre hjem og rejste
(1877) et Minde paa hans Grav.
J. S. J.

Conradi, August, tysk Komponist (1821-
73), var opr. Organist i Berlin, men tog senere
Stilling som Kapelmester i forsk. Provinsbyer,
indtil han 1856 atter kom til Berlin, hvor han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free