Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corpus Juris (civilis) omfattende Lovsamling, som af Kejser Justinian tilvejebragtes i Løbet af 528-34 e. Kr. - Corpus Juris canonici, se Kanonisk Ret. - Corpus pineale, ogsaa kaldet conarium, epiphysis cerebri ell. glandula pinealis, paa Dansk Koglekirtlen ell. Kongelen - Corradino, Corrado, ital. Forf., (1852- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
canonici, se Kanonisk Ret). Største Delen af de
nysnævnte Novellæ saavel som adskillige at de
i Codex optagne Forordninger fra den senere
Tid er skrevne paa Græsk, medens C. j. i øvrigt
er affattet paa Latin, hvorfor den i selve det
østromerske Rige snart fortrængtes af gr. Overs.
og Bearbejdelser. Det er fra det vestromerske
Rige, hvor den efter Italiens Erobring 553
indførtes, at den er blevet opbevaret i sin opr.
Skikkelse.
C. j. spænder over det hele Retsstof.
Institutionerne, der er den eneste Del, der er
rationelt ordnet, indeholder i kortfattet, klar og
let læselig Form en Del almindeligere
Retsbetragtninger samt Behandling navnlig af
Personret, Familieret, Arveret, Formueret og Proces.
Den langt vidtløftigere Digest-Afdeling er
efter Justinian’s Ordre inddelt i 50 Bøger, hvilke
atter er grupperede i 7 Afsnit i Tilslutning til
den gængse Inddeling af Kommentarerne til det
prætoriske Edikt. De fleste af Bøgerne er igen
hver for sig inddelte i Titler. Under hver Titel
samles de forsk. citerede Forf.’s Udtalelser om
et bestemt Emne, idet hvert Brudstykke
indledes med udtrykkelig Angivelse af den Forf.
og det Værk, hvoraf Citatet er taget (inscriptio).
Emnerne strækker sig ud over alle Juraens
Grene: abstrakte Retsspørgsmaal, Statsret,
Proces, Formueret, Arveret, Personret, Strafferet,
Politiret o. s. v. Det er navnlig i denne
Afdelings Dybder, at endnu Nutidens Jurister i alle
Lande, naar det gælder formueretlige
Spørgsmaal, dykker ned for at udvaske Guldkornene
af dens fragmentariske Svar paa en endeløs
Række af vanskelige Spørgsmaal.
Den reviderede Udg. af Justinian’s Codex
(den første er ikke bevaret) er delt i 12 Bøger,
af hvilke 1. Bog - i Overensstemmelse med den
Ærefrygt, Justinian overalt bærer til Skue over
for Kirken - begynder med de Forordninger,
der vedrørte Kirken, og fortsætter med
Retskilderne og Rigsembedsmændenes Pligter,
medens 2.-8. Bog indeholder Forordningerne
vedrørende Privatretten, 9. Bog Strafferet og 10.
-12. Forvaltningsret.
Om Romerrettens successive Udbredelse fra
Italien og Sydfrankrig til Spanien,
Nordfrankrig, Tyskland, Schweiz, Østerrig og Skotland,
saavel som om dens mere indirekte Ret. for
Norden og England henvises til Artiklen
Romerret.
Bl. de endnu bevarede Haandskrifter af C. j.
er Haandskrifterne af Institutionerne
de talrigste; de ældste af disse er fra 9. Aarh.
- Af Digesterne er det ældste Haandskrift
et næsten fuldstændigt fra 6. ell. 7. Aarh. Det
har siden 1406 været opbevaret i Firenze og
benævnes derfor Lectio Florentina. Af
ligeartede Haandskrifter haves kun nogle
Brudstykker paa Palimpsestblade fra Neapel og paa
Papyrusblade fra Pommersfelden i Bayern.
Brugen af Digesterne synes i øvrigt næsten
forsvundet i den tidlige Middelalder. Først fra
Slutn. af 11. Aarh. begynder et stort Antal
Haandskrifter at dukke op, omtr. samtidig med
det store Opsving i Romerretsstudiet, der udgik
fra Glossatorerne i Bologna. Disse yngre
Haandskrifter (lectio vulgata) er i fl. Henseender
mindre fuldstændige end det florentinske,
medens paa den anden Side enkelte af dettes Fejl
er rettede. Af Codex i dens opr. Skikkelse er en
Del Brudstykker bevarede i Afskrift fra 8. ell.
9. Aarh. Imidlertid var forkortede Udg. komne
i Brug, og først fra 11. Aarh. er
Haandskrifterne igen blevne fyldigere; dog er de bevarede
alle mere ell. mindre ufuldstændige.
Første Gang, der efter Romerrigets
Undergang for Alvor blæstes nyt Liv i
Romerretsstudiet, var under Glossatorerne i Bologna (1120
-1260). Som flittige Myrer gennempløjede disse
Haandskrifterne; Linie for Linie og Ord for Ord
blev mikroskopisk behandlet, forklaret,
kommenteret og forsynet med Parallelsteder i en
Uendelighed. I senere Tider er det særlig den
fr. Skole fra sidste Halvdel af 16. Aarh.
(Cujacius, Donellus) og den nyere, navnlig tyske
»historiske Skole«, der begynder med Slutn. af 18.
Aarh. (Savigny, Puchta), som har haft Bet. for
Romerretsstudiets Udvikling. Et storstilet,
radikalt og dristigt, men langtfra fuldendt Forsøg
paa at trænge ind i de rom. Retsinstitutioners
inderste Kerne og forklare dem i deres Udspring
fra de rom. Samfundsforhold er gjort af
Jhering i hans »Geist des römischen Rechts«.
Som den senere Tids betydeligste Forf. paa
Romerrettens Omraade maa i øvrigt nævnes
Windscheid og Dernburg.
En kritisk Udg., i hvilken Haandskrifternes
Tekst har gennemgaaet hele den moderne
Filologis Skærsild, er for Digesternes Vedk. givet
af Th. Mommsen og for Institutionernes og
Codex’s Vedk. af P. Krüger. Den alm.
benyttede Haand-Udgave (i 3 Kvartbind) af hele
C. j. er af Brødrene Kriegel; en nyere af
Weidmann anses for fortrinlig. En tysk
Overs. af hele C. j. er udg. af Otto Schilling og
Seutenis (Leipzig 1830-33, 7 Bd).
(Litt.: Aagesen, »Forelæsninger over den
rom. Privatret« [Kbhvn 1882]; P. Krüger,
»Geschichte und Quellen des Römischen Rechts«
[Leipzig 1888], hvilken udgør 1. Afdelings 2. Del
af K. Binding,, »Systematisches Handbuch der
Deutschen Rechtswissenschaft«; Jul. Lassen
»Lærebog i rom. Privatret«, 2. Udg. [Kbhvn
1911]).
Udtrykket C. j. (med nærmere Betegnelse)
bruges i øvrigt ogsaa som Titel for en stor
Mængde private Lovsamlinger fra nyere Tider
af meget fo£skelligartet Indhold.
E. T.
Corpus juris canonici, se Kanonisk Ret.
Corpus pineale, ogsaa kaldet conarium,
epiphysis cerebri ell. glandula pinealis, paa Dansk
Koglekirtlen ell. Kongelen, er et ærtstort Legeme
paa Hjernestammens Overside (se Hjerne).
Descartes mente, det var Sjælens Sæde. Dets
Funktion er ukendt; det antages nu mest alm.
for at være en Kirtel uden Udførselsgang; nogle
mener, det spiller en Rolle for Udviklingen af
de sekundære Kønskarakterer.
K. H. K.
Corradino, Corrado, ital. Forf., f. 1852;
i Turin. Der studerede han ogsaa; 1881 blev
han Prof. i ital. Litt. ved Polytechnicum i
Zürich, men beklædte dog kun i et halvt Aar dette
Læreembede og har siden været ansat ved forsk.
højere Undervisningsanstalter i Piacenza,
Brescia og Turin (i sidstnævnte By samtidig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
