Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Correggio, Antonio Allegri (lat. Laetus, den glade), kaldet C., (c. 1494-1534)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hvile paa Flugten« (Uffizi), »Madonna fra
Casalmaggiore« (Städel’ske Mus. i Frankfurt
a. M.) og »Madonna« (»Zingarella«,
Zigeunersken) i Mus. i Neapel, træder de C.’ske Træk
tydeligere frem; i »Zingarella« ser vi allerede
den fortrolig genremæssigt Fremstilling af
Madonna, og overalt ser vi Lyset drages ind med
ikke blot som malerisk Element til Aftoning af
Lokalfarverne, blødt formende og
overgangsmildnende, men ogsaa som lyrisk
Stemningsfaktor. En egen Plads i C.’s Produktion
indtager de herlige Fresker i Nonneklostret S.
Paolo i Parma (1518-20): Rummets Hvælving
malet som en Løvhytte, i hvis aabne Ovaler
man ser Putti færdes med Jagtredskaber, i
Lunetterne ved Hvælvingens Fod mytol. Scener
(efter antikke Kejsermønter m. v.) i Grisaille;
over Kaminen Diana paa sin Vogn (med
Hentydning til Abbedissens Vaaben med de tre
Maanesegl). Hvor stærkt prægede disse Værker
end er af C.’s Aand, saa har de dog i Typer,
fast Formgivning og malerisk Karakter saa
meget tilfælles med Rafael’s, saa man mener, C.
maa en Tid have været i Rom. Fra 1520 var
C. sysselsat i Parma med Udsmykningen af S.
Giovannis Evangelista; paa Apsis’ Halvkuppel
»Kristus kroner Maria« (Midtgruppen nu
overført til Biblioteket i Parma, det meste andet
ødelagt 1587 ved Kirkens Ombygning, men hele
Kompositionen kopieret i den ny Apsis), i
Kirkens Kuppel den svævende Kristus, omgivet af
en Krans af Apostle, der hviler paa Skyer -
det hele tænkt som en Vision af Evangelisten
Johannes, der, ret ubemærket, er fremstillet
længere nede som Olding; i Sviklerne under Kuplen
ses Evangelisterne og Kirkefædrene paa
Skyerne, der bæres af Putti. I dette Værk med
dets Linierytmik, de skønne, næsten Rafaeliske
Apostelfigurer (men vegere;, mindre værdige
end Rafael’s Skikkelser, siddende salige, i
graciøs Nonchalance paa Skyerne), med dets
fortrinlige Mestren af alle de mange
Bevægelsesmotiver har C. med stor Virtuositet benyttet
Forkortninger (i Mantegna’s Lignelse), men dog
endnu ikke med fuld Konsekvens gennemført
en rumilluderende Kunst; med Fremstillingen
af Kuplen som det lysaabne Rum uden
arkitektoniske Led brød han ny Baner for Kunsten.
I den mægtige Freske i Domkirken i Parma
(1526-30) gik han videre. I Kuplen malede han
Maria’s Himmelfart. Hele Sceneriet er tænkt set
nede fra Beskuerens Standpunkt, og derfor i
stærkeste Forkortning af Figurerne. Ført af
en Engleskare i heftig Bevægelse stiger
Maria frem paa Skyerne, en Engel flyver
hende i Møde; Paradisets Hellige ses i Kreds
udenom, hvilende paa Skymasser; længere
ned ved Kuplens Tambour holder skønne,
nøgne hinimelske Ynglinge og Jomfruer Ilden
vedlige i Kandelabre; foran disse Skikkelser
ses Apostlene i heftig Bevægelse, med
opadrettet Blik, henrykte over Synet, o. s. fr. Et
Virvar af Skikkelser og Bevægelser, der i
Hovedsceneriet næsten bliver til en uløselig Knude,
hvorfra Ben og Arme under de dristigste
Forkortninger stikker frem (med Udtrykket »en
Ragout af Frøer« gav en Samtidig det
forløsende Ord for mange), men en mægtig Lysets
Apoteose, og et genialt Værk ved dets lyriske
Sving og ved Magten til at tumle med og
beherske Tegningens Vanskeligheder. C. havde
her drevet sit maleriske Syn op til den højeste,
men farlige, Tinde, hvorfra det let bar mod
Manierismens Forfald, som det viste sig i de
talrige Forsøg paa Efterligninger i de flg. Aarh.
I Tiden kort før og under Arbejderne i Parmas
Domkirke malede C. an Række af sine
ejendommeligste og skønneste Staffelibilleder:
»Katharinas Forlovelse« (Louvre, et af C. oftere
behandlet Emne), »Madonna della Cesta«
(Londons Nat.-Gal.), hvor Kristus-Barnet er saa
fortrinligt i dets ægte Naivitet, »Kristi Lig
begrædes« (Parmas Gal.), det lige saa ypperligt
malede »Den hellige Placidus og Flavias
Martyrium« (smst.), lidt vammelt-sødligt i
Fremstillingen af Dødens Salighed og Forløberen for
de sentimentale Martyrbilleder, det fine og
følsomme »Noli me tangere« i Mus. i Madrid, o.
fl. a. Særlig karakteristiske for denne C.’s
seneste Arbejdsperiode er en Række berømte
Madonnabilleder. Højheden og Alvoren er
unægtelig her gaaet af de hellige Skikkelser, der
bevæger sig ubundet, frit og dristigt med salige
Miner og med varme Blikke indbyrdes ell.
fortroligt indbydende ud imod Tilskueren; jordisk
nære viser de Hellige sig for os, salig henrykte,
følelsesstemte, sanse glødende,
gennemstrømmede af Lyset i dets rige Clairobscur. Denne
Gruppe Maria-Billeder indledes af »Madonna
med S. Sebastian« (c. 1525, Dresdens Gal.);
derefter følger »Maria med Skaalen«, »Madonna della
Scodella« (Parmas Gal.), »Madonna med den
hellige Hieronymus« (kaldet »Dagen«, hvor
særlig Magdalena er en skøn og følelsesfuld
Skikkelse; et af C.’s farveskønneste Værker; Gal. i
Parma), »Natten« - C.’s populæreste Arbejde
- med Kristus-Barnet som Lyskilden (Dresdens
Gal.) og »Madonna med den hell. Georg«
(Dresdens Gal.), hvor den lidt frækt-lystige
dionysiske smukke Yngling med det halvnøgne
Legeme skal agere Johannes Døberen. - Der er
erotisk Aand, glødende sanseligt Væsen, men
ungdomsfriskt og sundt, i C.’s religiøse Kunst;
dens Skikkelser - lige fra de bitte Putti og de
skønne Ynglinge med de slanke, bløde Legemer
til de gamle - synes at leve et Øjeblikkets
Lystliv. I C.’s hedensk-mytologiske Billeder kan
det sensuelle Liv svulme utvungent i høje
Bølger. Næppe nogen anden Maler har fremstillet
jordisk Elskovs Lyst med saa stor og betagende
Magt og tillige saa nær ind paa Dekorums
Anstandsgrænser som C. De fleste Værker paa
dette Omraade tilhører hans senere Tid. Han
har bl. a. malet det skønt farvelysende
»Antiope« (Louvre), »Amors Skole« (London,
National-Gallery), »Danae« (Galerie Borghese) og
»Leda« (Kaiser Friedrich-Museum i Berlin),
der af Federigo af Mantua skænkedes til Karl
V. der ogsaa erhvervede C.’s intimeste
Elskovsstykke »Jo« (Wiens Hofmus.; gl Kopi i Kaiser
Friedrich-Mus.); endvidere de to Temperabilleder,
Allegorierne »Dyden« og »Lasten« i Louvre.
Efter Aarh.’s Panegyrik er C.’s Kunst i Nutidens
kritiske Analyse gledet ned næsten i
Ligegyldighed. Det er andre maleriske Værdier, der har
Kurs, og ogsaa i hans Menneskefremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
