Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corsica (fr. Corse), fr. Ø i Middelhavet, N. f. Sardinien, hvorfra den skilles ved Bonifacio-Strædet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havn, Antibes, er 172 km. Øen har en elliptisk
Form, som dog mod NØ. brydes af den c. 40
km lange Halvø, der ender i Kap Corso. Dens
Længde fra S. til N. er 183 km, dens største
Bredde 84 km. Arealet er 8722 km2. Den
vestlige Kyst er stejl og stærkt indskaaret, med
mange Bugter (S. Florent, Calvi, Porto, Sagone,
Ajaccio og Valinco) og Havne; Østkysten er
lavere, med smalle Kystsletter, og kun lidet
indskaaret. I geol. Henseende bestaar C. mest af
gl. Eruptiver, især Granit, og hører til et gl.
Bjergland, som ogsaa omfatter Sardinien.
Hovedkæden har Retning N.-S.; Vandskellet
ligger i den sydlige Halvdel nærmest ved
Østkysten, i den nordlige Halvdel nærmest ved
Nordvestkysten. De højeste Bjerge som Monte
Cinto (2710 m) og Monte Rotunda (2625 m) er
dækkede med Sne det meste af Aaret. I den
østlige Del af Øen findes Skifre og Kalksten,
og de smalle Sletter langs Østkysten bestaar af
Dannelser fra Tertiær- og Kvartærtiden. I C.’s
Bjerge udspringer mange Floder, som har korte,
men rivende Løb gennem dybt nedskaarne
Kløfter og Dale og ofte tørrer ud om Sommeren;
de største er Golo og Tavignano, der udmunder
paa Østkysten, samt Gravone og Tavaro, der
løber til Vestkysten (Ajaccio- og
Valinco-Bugten). Klimaet er mildt og behageligt p. Gr.
a. de forfriskende Søvinde (mest fra SV. og
SØ.). Man skelner mellem 3 klimatiske
Regioner. Kystlandet, indtil 600 m o. H., har et
varmt Klima; i Ajaccio er Middeltemp. for Aaret
17,4°, for Vinteren 13,8°, for Sommeren 24°.
Mellem 600 og 1800 m o. H. er Klimaet
tempereret og meget sundt; over 1800 m er det
koldt. Regnen falder især om Vinteren og er
nogenlunde rigelig (aarlig Regnmængde i
Ajaccio c. 600 mm). Plantevæksten er frodig
og har de sydlige Middelhavslandes Karakter;
her vokser Appelsiner, Citroner, Agaver,
Kaktus og endog Daddelpalmer. Det vigtigste Træ
er Oliventræet, der i de lavere Egne danner
hele Skove og naar op til 700 m o. H. Højere
oppe findes Skove af Ædelkastanie og stedsegrøn
Eg samt Fyr, Lærk og Bøg. I Oldtiden var
Øen dækket af Urskove; men i nyere Tid har
Skovene lidt meget ved planløs Hugst, og af de
174467 ha, der iflg. den officielle Statistik (1911)
er skovbevoksede, er over Halvdelen lav
Kratskov, Maquis, der mest bestaar af Cistus, Myrter
o. a. stedsegrønne og duftende Buske. Ovenfor
Skovene findes udstrakte Græsgange, hvor Faar
og Geder græsser om Sommeren. Dyreverdenen
er endnu temmelig rig; der findes Vildsvin,
Hjorte og, i de højeste Bjergegne, Mufloner.
Befolkningen udgjorde (1911) 288820
ell. kun 33 pr km2 (1901: 295589, 1891: 288600).
Indbyggerne var i Oldtiden Ligurer; nu er de
Italienere og taler en ital. Dialekt, med
Undtagelse af en i 17. Aarh. indvandret gr. Koloni
i Cargese (ved Sagone-Bugten) og nogle faa
Tusinde Franskmænd i Byerne. Korsikanerne er
kendte for deres naturlige Værdighed, deres
Gæstfrihed og deres Mangel paa økonomisk
Foretagsomhed. Det sociale Liv er endnu præget
af et stærkt Sammenhold inden for Slægten,
hvilket giver sig Udslag i den lokale Politik og
i hyppige Stridigheder mellem Slægterne;
Blodhævnen (Vendetta) er endnu ikke ganske uddød.
Erhvervslivet lider under, at enhver Korsikaner
stræber efter at indtage en fremragende Plads
i det offentlige Liv. Oratoriske og poetiske
Anlæg er alm.; der findes en rig Folkepoesi.
Oplysningen staar ret lavt.
Næringsvejene er temmelig uudviklede.
Af Arealet er 31,4 % Agerland, 21 % er Enge
og Græsgange, 20 % Skov, og 17,2 % regnes for
at være øde Land; 22903 ha anvendes til
Vinavl og 38890 ha til Havebrug. Agerbruget lider
under Mangel paa Kapital og Arbejdere, skønt
c. 10000 ital. Arbejdere fra Toscana og Lucca
hver Sommer kommer over og deltager i
Markarbejdet. Der dyrkes Hvede, Byg og Havre, men
ikke nok til at brødføde Landet. Ædelkastaniens
Frugter males til Mel og er en vigtig Føde for
Bjergboerne. Stor Bet. har Dyrkningen af Vin,
Oliven, Citroner, Tobak og Grønsager. Der
holdes en stor Mængde Faar og Geder; derimod
holdes kun lidt Hornkvæg, og Mejeridriften
staar lavt. Der drives nogen Silkeavl. Bet. har
Sardin- og Tunfiskeriet og Koralfiskeriet.
Bjergværksdriften er ringe; dog produceres noget
Antracit, Antimon, Kobber samt Marmor og
 |
| Situationsplan af Corsica. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
