Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cortéz, Fernando eller Hernando, Meksikos Erobrer, (1485-1547) - Corti, Alfonso, ital. Læge - Corti, Luigi, Greve, ital. Diplomat (1823-88) - Corticalsubstans (Barksubstans), se Ben, Hjerne og Nyre. - Corticelli, Maler, se Pordenone. - Corticium Fr., Svampeslægt af Barksvampenes Familie, danner fladt udbredte, kødede-hudagtige, tynde Frugtlegemer - Cortina d'Ampezzo, se Ampezzo. - Cortinarius Fr., Svampeslægt af Hatsvampenes Familie med regelmæssig, kredsformet Hat og midtstillet Fod (Stok) - Cortiske Organ, se Øre. - Cortland, By i U. S. A., Stat New York, ligger 50 km S. f. Syracuse - Cortona, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 650 m o. H. paa Skraaningen af et Bjerg over Val di Chiana - Cortona, L., Maler, se Signorelli. - Cortona, Pietro da (egl. Berrettini [Berettini]), ital. Maler, (1596-1669)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke ind i Byen, men byggede nogle
Smaaskibe paa Søen, ved hvis Hjælp han afskar
Byen fra alle Tilførsler og ødelagde den Stykke
for Stykke. Efter et Forsvar, der i Heltemod
søger sin Lige i Historien, faldt endelig
Tenochtitlan 13. Aug. 1521. Guatemozin blev fanget.
- C. blev nu udnævnt til Generalkaptajn over
»Nova Hispania« og fik tildelt Titlen Markis af
Oaxaca. 1524 tog han fat paa at genopbygge
Hovedstaden, der snart rejste sig endnu
prægtigere end den gl. under Navn af Meksiko. S. A.
drog han over Land til Honduras for at straffe
en Underbefalingsmand Olid, der havde søgt at
gøre sig uafhængig. Paa dette Tog blev
Guatemozin henrettet som sigtet for Delagtighed i en
Sammensværgelse. 1528 maatte han drage til
Spanien for at rense sig mod de Beskyldninger,
der var rejst mod ham. Han blev atter udnævnt
til Feltherre, men Forvaltningen blev frataget
ham og overdraget til et Raad. Det var den
sp. Krones Princip at bruge een Klasse af sine
Undersaatter til at udføre sine Erobringer, en
anden til at styre dem. 1530 ankom han atter til
Meksiko, hvor han begyndte store
Opdagelsesrejser. 1533 naaede en af hans Flaader under
Becerra Halvøen Kalifornien, 1535 aflagde han
selv et Besøg der, og Aaret efter fastsloges
Kalifornien som en Halvø. Den haabede
Gennemgang fra Atlanterhavet til det Stille Ocean
lykkedes det ham dog ikke at finde. 1540 drog C.
atter til Spanien, hvor han opholdt sig meget
ved Hoffet og bl. a. deltog i Karl V’s Tog til
Tunis. I sine sidste Aar kæmpede han forgæves
for sine Rettigheder og døde endelig syg og
nedbøjet i Sevilla. C. var ubestridelig en af de
betydeligste Conquistadorer, og hans Liv plettes
ikke af saa mange Grusomheder, som ellers
plejer at beskæmme disse Folks Færd. Lige saa
stor, som han var som Feltherre, var han som
Statholder, hvilket bl. a. viste sig ved, at han
efter Meksikos Erobring ikke saa meget lagde
Vægten paa at finde Guld som paa at opdyrke
Landet. (Litt.: Bernal Diaz del
Castillo, Historia verdadera de la conquiste de
la Nueva Espana [Madrid 1632];
Bartholomé de las Casas, Historia General de
las Indias; Prescott, History of the conquest
of Mexico [London 1843]; overs. paa Dansk).
C. A.
Corti, Alfonso, ital. Læge. Trods denne
Mands store Bet. for Studiet af Sanseorganernes
Anatomi, er hans Liv ganske ukendt; man ved
kun, at han omkr. 1840 studerede i Wien. Hans
første Afh. Recherches sur l’organe de l’ouie
des mammifères (1851) beskrev det nervøse
Modtagelsesapparat i Ørets Snegl, det C.’ske Organ,
efter Undersøgelser, han havde foretaget 1846.
Beskrivelsen af dette Organ gav Anledning til
den Helmholtz’ske Resonatorteori. C.’s
Undersøgelser over Nethindens Bygning samlede han
i »Beitrag zur Anatomie der Retina« (Müller’s
Archiv, 1850).
J. S. J.
Corti, Luigi, Greve, ital. Diplomat (1823-
88), indtraadte 1846 i det sardinske
Udenrigsministerium, men gjorde 1848 frivillig Tjeneste som
Løjtnant i Artilleriet. 1850 blev C.
Legationssekretær i London, var 1864-67 Sendemand i
Sthlm, 1867-69 i Madrid og 1870-75 i
Washington, hvor han 1872 blev Formand for
Voldgiftsretten i Alabama-Sagen. Herfra forflyttedes han
til Konstantinopel, tilbagekaldtes Marts 1878 for
at overtage Udenrigsministeriet og deltog
Sommeren s. A. i Berlin-Kongressen. Efter sin
Afgang som Minister Decbr 1878 vendte C. tilbage
til Konstantinopel, indtil han 1886 forflyttedes
til London. Siden 1878 var han Senator.
E. E.
Corticalsubstans (Barksubstans), se
Ben, Hjerne og Nyre.
Corticelli [-’t∫æl.i], Maler, se Pordenone.
Corticium Fr., Svampeslægt af
Barksvampenes Familie, danner fladt udbredte,
kødede-hudagtige, tynde Frugtlegemer uden bestemt
Form; Undersiden er fastvokset til Underlaget,
især raaddent Træ, nedfaldne Grene o. s. v.;
den fri Overside er helt beklædt med
Sporelejet, Hymeniet, der bestaar af talrige Basidier,
hver især med 4 farveløse, kugleformede ell.
aflange, encellede Sporer. Farven er hos de forsk.
Arter forsk., hvid, graa, kødfarvet o. s. v.
Talrige Arter; en stor Mængde af de hvidlige ell.
graa, hudagtige Overtræk, som om Efteraaret
saa tit ses paa raaddent Træ, nedfaldne Grene
o. s. v., hører herhen.
F. K. R.
Cortina d’Ampezzo [-’pet.so], se Ampezzo.
Cortinarius Fr., Svampeslægt af
Hatsvampenes Familie med regelmæssig, kredsformet Hat
og midtstillet Fod (Stok); de hudagtige Lameller
bliver til sidst farvede af de i Reglen
okkergule Sporer; udmærker sig i øvrigt navnlig
derved, at Lamellerne i Beg. dækkes af et
spindelvævsagtigt Slør, der senere sidder som trævlede
Rester paa Stokken og paa Hattens Rand.
Talrige Arter, som det ofte er vanskeligt skarpt
at adskille.
F. K. R.
Cortiske Organ, se Øre.
Cortland [’kå.ət£ənd], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 50 km S. f. Syracuse. (1910)
11500 Indb. C. er Jernvejscentrum og driver
Vognfabrikation.
H. P. S.
Cortona, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo,
ligger 650 m o. H. paa Skraaningen af et Bjerg
over Val di Chiana. (1911) 4000 og som
Kommune 29300 Indb. Mægtige kyklopiske Mure,
Ruiner af rom. Bade og en etruskisk Grav
minder om Oldtiden. Fra en senere Tid skriver
sig Domkirken, fl. a. Kirker med interessante
Malerier (af Signorelli) og talrige Paladser. Nu
er C. Bispesæde, har et Seminarium, et
Gymnasium, en tekn. Skole, et Accademia etrusca
med Bibliotek og et lille, men interessant Mus.
med etruskiske Oldsager. Mellem C. og den
nærliggende Trasimener-Sø ligger de Hulveje,
hvor Hannibal 217 f. Kr. slog Flaminius. C. hed
i Oldtiden Crotona og var en af de ældste og
betydeligste etruskiske Byer, men forfaldt under
Romerne.
H. P. S.
Cortona, L., Maler, se Signorelli.
Cortona, Pietro da (egl. Berrettini
[Berettini]), ital. Maler, f. 1596 i Cortona, d. i
Rom 1669. C. var Elev af A. Commodi i Firenze,
senere af B. Carpi i Rom, hvor han studerede
Michelangelo og Antikkerne, og hvor han
opholdt sig det meste af sin Levetid. Allerede
gennem sin Uddannelse var C. henvist til det
dekorative Maleri, i hvilket han snart opnaaede
stor Virtuositet; hans Hurtigmaleri, der viser
en kæk og ferm Haand, har et godt Greb paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
