Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cosway, Richard, eng. Maler (1742-1821) - Cota, Rodrigo, »de Maguaque«, sp. Digter i 15. Aarh. - Cotangens, se Trigonometri. - Cotarnin, se Kotarnin. - Côte, la, den sydvestlige Del af det schweiziske Kanton Vaud - Coteau des Prairies, Højdedrag i U. S. A. - Coteau du Missouri, Højdedrag i Nordamerika, strækker sig fra South Dakota 1150 km i nordvestlig Retning - Côte-aux-Fées, Landsby i det schweiziske Kanton Neuchâtel, 38 km VSV. f. Neuchâtel - Côte d'or, Højdedrag i det østlige Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lodi. (Litt.: G. Williamson, R. C.
[London 1905]).
A. Hk.
Cota [’kåta], Rodrigo, »de Maguaque«,
sp. Digter i 15. Aarh. Der vides ikke stort om
hans Liv. Han kaldes alm. el viejo (den gamle)
ell. el tio (Onklen) for at adskilles fra en
Brodersøn af s. N., levede i Toledo til henimod
Aarh.’s Slutn. og var af jød. Herkomst, men
Kristen, og bidrog ivrig ved sin Pen til
Forfølgelsen af dem bl. hans Stammefrænder, som
mistænktes for Frafald fra den kristne Lære,
de havde antaget. Denne Optræden indbragte
ham et heftigt Angreb i Digtform af en anden
jød. f. Digter, Antón de Montoro. C. er Forf.
til et lille dram. Arbejde paa Vers, Diálogo de
Amor y de un viejo, som ingenlunde er uden
Værd i sig selv og derhos af Bet. for det sp.
Nationaldramas Historie. Udg. 1882 i H. de
Castillo’s Cancionen ved Sociedad de bibliófilos
españoles. Man har paastaaet, at C. ogsaa var
Forf. til en bekendt politisk Satire over Henrik
IV af Kastiliens Regering (Las coplas de Mingo
Revulgo) og til 1. Akt af den berømte dram.
Roman Celestina, (s. d.); men denne Antagelse
er saa godt som forladt i den nyere Tid. Et
hidtil utrykt, satirisk Bryllupsdigt af C. findes
i Revue Hispanique (1. Aarg., Paris 1894).
E. G.
Cotangens, se Trigonometri.
Cotarnin, se Kotarnin.
Côte, la [la-’ko.t], den sydvestlige Del af det
schweiziske Kanton Vaud; Betegnelsen bruges
særlig om den 20 km lange Kyststrækning ved
Genève-Søen fra Promenthouse til Aubonne, hvor
der dyrkes udmærket Vin, kendt under Navnet
la C.
G. Ht.
Coteau des Prairies [kå’to-dæ-præ’ri],
Højdedrag i U. S. A., strækker sig fra South
Dakota gennem det sydvestlige Hjørne af
Minnesota ind i Iowa og danner Vandskellet mellem
Mississippi og Missouri. C., der hæver sig op
over den jævne Præri indtil en Højde af 520
m, bestaar af gl. Dannelser og er at opfatte
som Stubben af et gl. Bjergsystem. C. har
talrige Søer, der minder om den tidligere
Isbedækning under Istiden, og Omraadet er kun lidet
frugtbart.
H. P. S.
Coteau du Missouri [kå’to-dy-misu’ri],
Højdedrag i Nordamerika, strækker sig fra
South Dakota 1150 km i nordvestlig Retning
indtil ind i Dominion of Canadas nordvestlige
Omraade og danner paa en lang Strækning
Vandskellet mellem Missouri og Tilløbene til
Hudson-Bugten. Dets Bredde veksler mellem
30 og 180 km, dets gennemsnitlige Højde er
600 m o. H. Tør og uden Floder egner det sig
ikke for Agerdyrkning; dog findes ved dets
Rand, navnlig i Kanada, fl. begunstigede Egne,
hvor smukke Skove og saftigt Græs
bedækkede Jordbunden, og hvor nu Agerbruget har
vundet Indpas.
(C. A.). H. P. S.
Côte-aux-Fées [’ko.t-o-’fe], Landsby i det
schweiziske Kanton Neuchâtel, 38 km VSV. f.
Neuchâtel, ligger paa et Plateau (1100 m o. H.)
ved den fr. Grænse og har c. 350 Indb., der
mest beskæftiger sig med Urmageri. Gode Veje
forbinder C. med Jernbanestationerne Buttes
og les Verrières.
G. Ht.
Côte d’or [ko.t-’d-å.r], Højdedrag i det
østlige Frankrig, udgør et Led af de Kalkbjerge
(Jurakalk), som forbinder det fr. Centralplateau
med Vogeserne. Mod S. begrænses det af den
Indsænkning, hvori Canal du Centre gaar, og
som skiller det fra Charolais-Bjergene, mod N.
naar det til den Indsænkning, hvori Canal de
Bourgogne er gravet, og som skiller det fra Mont
Tasselot og Langres’ Plateau. Det har en
Længde af 50 km fra SSV. til NNØ., en Bredde
af 14-18 km og naar i Bois-Janson 636 m;
paa dets bratte Affald mod Ø. vokser de
fortrinlige Bourgognevine, der har skaffet
Højdedraget dets Navn (Guldhøjene).
Departementet af s. N. bestaar af de
nordlige og centrale Dele af den gl. Provins
Bourgogne, grænser mod N. og NØ. til Dept.
Aube og Haute-Marne, mod Ø. til Haute-Saône
og Jura, mod S. til Saône-et-Loire og mod V.
til Nièvre og Yonne og er 8787 km2 med (1911)
350044 Indb. ell. 40 pr km2; det hører til de
daarligt befolkede Dept., og Indbyggerantallet
er i stadig Aftagen (1881: 382800). Det deles i
4 Arrond.: Beaune, Châtillon-sur-Seine, Semur
og Dijon, og har til Hovedstad Dijon. Det hører
i milit. Henseende til 8. Armékorps, og staar i
kirkelig Henseende under Ærkebispen af Lyon.
Midt gennem Dept strækker sig Højdedraget
C., der N. f. Dijon fortsættes af Mont Tasselot
(593 m) og Plateau de Langres; den
nordvestlige Del er opfyldt af Châtillonais’ skovklædte
Kalkplateau, den sydvestlige Del af Udløbere
fra Morvans Granitmassiv (Mont de Gien 723 m),
og den østlige Del af en stor frugtbar Slette,
gennemstrømmet af Saône, som træder ind i
Dept i en Højde af 190 m o. H. og forlader det
177 m o. H. I Châtillonais udspringer Seine, og
den sydvestlige Del af Dept gennemstrømmes
af Yonnes Biflod Armançon og Loires Biflod
Arroux. Af Canal de Bourgogne, som forbinder
Saône med Yonne, hører 150 km til Dept.
Klimaet er sundt og ret mildt; i Dijon (240 m
o. H.) er Aarets Middeltemp. 11°, Termometret
kan om Sommeren gaa op til 35°, om Vinteren
synke til ÷ 12°; der er 55 Dages Frost,
121 Regndage og en aarlig Nedbør af 768 mm.
Jordbunden er i Alm. frugtbar. Af Arealet er
44,1 % Agerland, 13,7 % Eng og Græsgang, 29,8
% Skov, 3,8 % øde Land; til Havebrug anvendes
12510 ha og til Vindyrkning 22903 ha. De
vigtigste Kornsorter er Hvede og Havre samt Byg
og Rug. Desuden dyrkes Kartofler, Sukkerroer,
Humle, Frugt og Tobak; men det vigtigste
Produkt er Vinen (se Bourgognevine).
Kvægavl (Faar og Hornkvæg) drives især i de
vestlige Dele af Dept. Der brydes fl. Slags
Bygningssten samt Kalk; Kulminerne drives ikke
mere, men derimod Jernminerne. Industrien er
betydelig; der fabrikeres Jern og Staal (1912:
12146 t), Maskiner, Søm o. a. Jernvarer, Papir,
Mursten, Lervarer, Lædervarer, Alkohol (1913:
650 Spritbrænderier), Øl og Eddike. Indførslen,
som ikke er meget betydelig, omfatter især Kul;
der er en meget livlig Udførselshandel i Vin,
Brændevin, Korn, Kvæg og Industrivarer. 1911
fandtes i C. 683 km Jernbane, hørende til
Lyon-Banen, og desuden 6,8 km Lokalbane og 274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
