Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cour permanente d'arbitrage er Navnet paa den staaende Voldgiftsdomstol i Haag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn til, at saadanne Sager maaske kræver
speciel Sagkundskab, der ikke findes hos de paa
Dommerlisten opførte Personer, kan vælges
uden for denne. De to Voldgiftsmænd vælger
derefter en Opmand. I Mangel af Enighed,
opstiller hver to Kandidater, udtagne af Listerne,
dog ikke bl. dem, der er udpegede af Parterne
ell. er nogen af disses Landsmænd, og bl. disse
Kandidater gør da Lodtrækning Udslaget. Skønt
Voldgiftsdommerne, som nævnt, her ikke
behøver at være Medlemmer af Haag-Domstolen,
betragtes de eventuelle Kendelser dog som
afsagte af denne, og ogsaa bortset herfra kan
Domstolens Lokaler og Organisation stilles til
Raadighed for de kontraherende Magter i
enhver mellem dem verserende Sag, ligesom det
samme efter Omstændighederne kan ske ogsaa
i Sager mellem ikke-kontraherende Magter.
Rettens Medlemmer nyder diplomatiske Privilegier
under Udførelsen af deres Hverv, for saa vidt
de befinder sig uden for deres eget Land. Som
Retsskriverkontor fungerer et internationalt
Bureau, der ligesom Domstolen har sit Sæde i
Haag, og som er organiseret og undergivet
Tilsyn af et administrativt Raad, bestaaende af
den holl. Udenrigsminister som Formand og de
kontraherende Magters Gesandter ved det holl.
Hof. Udgifterne ved Bureauet fordeles mellem
Magterne efter de om det internationale
Postbureau gældende Regler, c. p. d’a. er kompetent
i alle Sager, hvor der foreligger en Aftale om
Voldgift, og hvor Parterne ikke er enige om
Oprettelsen af en særlig Domstol. Domstolen
træder altsaa kun i Virksomhed, naar der
foreligger en af Haagkonventionen uafhængig
Hjemmel for Parternes Pligt til at underkaste sig
Voldgift, være sig nu en alm. Voldgiftstraktat
ell. en speciel Aftale ang. en bestemt Retstvist,
men hvor en saadan Hjemmel foreligger, tjener
Bestemmelserne om c. p. d’a. til at udfylde de
paagældende Aftaler, for saa vidt angaar
Spørgsmaalet om Voldgiftsrettens Sammensætning. De
fleste nyere Voldgiftstraktater henviser i øvrigt
udtrykkeligt til dem. Som det af det udviklede
vil ses, svarer c. p. d’a. ikke ganske til sit Navn.
Medens man efter dette skulde tro, at Talen var
om en fast Domstol, dækker Navnet i
Virkeligheden kun over en Liste over Personer, der er
egnede og villige til at fungere som Dommere,
medens Voldgiftsrettens Konstituering finder
Sted for hver enkelt Sag for sig og ligesom
tidligere forudsætter en Medvirkning fra
Parternes Side. At denne Ordning ikke er ideal, er
let at se, og paa den anden Haag-Konference
stillede da ogsaa Nordamerika Forslag om, at
der ved Siden af c. p. d’a. skulde oprettes en
virkelig fast international Domstol (cour de
justice arbitrale) med et fast ansat, lønnet
Dommerpersonale paa 15 Medlemmer. Dette
Forslag forsvaredes med, at det vilde muliggøre
større Ensartethed i Retsafgørelserne og derved
lette Dannelsen af en international Retspraksis,
men det havde til Gengæld den uheldige Side,
at det ved at berøve Staterne deres Indflydelse
paa Domstolens Sammensætning i det enkelte
Tilfælde let kunde gøre dem betænkelige ved
paa Forhaand at binde sig til Voldgift.
Foreløbig strandede Forslaget paa Modstand fra de
mindre Staters Side, idet disse ikke vilde gaa
med til det Brud paa Lighedsprincippet, som
var nødvendigt, naar Domstolens Medlemsantal
ikke skulde blive for stort og Stormagterne dog
i alle Tilfælde være repræsenterede i den. - Ang.
Procesmaaden i Sager, der behandles af c. p,
d’a., henvises til Voldgift, da
Haag-Konventionens Regler herom ikke er særlige for den
staaende Domstol, men finder Anvendelse i
enhver Sag, hvor anden Aftale ikke foreligger.
M. H. t. den praktiske Bet., c. p. d’a. har
haft, tegnede Forholdene fra først af ikke
videre gunstigt. Saa snart Konventionen af 1899
var ratificeret, blev der vel udpeget
Medlemmer af Domstolen, men derefter hengik fl. Aar,
inden den traadte i Funktion, og det saa i lang
Tid ud, som om Stormagterne overhovedet ikke
vilde paakialde dens Mellemkomst. Omsider blev
Isen dog brudt af Præsident Roosevelt, der
efter Tilskyndelse af den fr. Fredsven
d’Estournelles de Constant fik en gammel Strid mellem
Meksiko og de forenede Stater henvist til den.
Den traadte derefter for første Gang sammen
15. Septbr 1902 og afsagde 14. Oktbr s. A. sin
første Dom. Det var i denne Sag det danske
Medlem, Prof. H. Matzen, der som Opmand
førte Forsædet. Flg. Sager har i Tidens Løb
været behandlede af Retten: 1) den lige nævnte
Sag mellem Meksiko og de forenedfe Stater ang.
Retten til Udbyttet af en kirkelig Fond (fonds
pieux de Californies), 1902; 2) England,
Tyskland og Italien mod en Række andre Stater
(deriblandt Sverige og Norge) ang. de
førstnævntes Ret til fortrinsvis Dækning af de
venezuelanske Toldindtægter, der var stillede til
Disposition til Fyldestgørelse af europ.
Kreditorers Fordringer paa Venezuela, 1904; 3)
Tyskland, Frankrig og England mod Japan ang.
Skatter og Afgifter af Udlændinges Bygninger i Japan
(baux perpétuels au Japon), 1905; 4) Frankrig
mod England ang. førstnævnte Stats Ret til at
lade visse i Maskat hjemmehørende Fartøjer
sejle under fr. Flag (Coutres de Mascate), 1905,
5) Tyskland mod Frankrig (Casablanca-Sagen,
s. d.), 1909; 6) Norge mod Sverige ang. Søgrænsen
i Svinesund (se Grisebaaerne), 1909; 7)
de forenede Stater mod England ang.
Fiskerierne under New Foundland og Labrador (north
atlantic coast fishenes), 1910; 8) de forenede
Stater mod Venezuela ang. Gyldigheden af en
tidligere Voldgiftskendelse om et af et
Dampskibsselskab mod den venezuelanske Regering
rejst Erstatningskrav (Orinoco-Sagen), 1910; 9)
Frankrig mod England om Udlevering af en for
en politisk Forbrydelse anklaget Inder, der i
Marseille var flygtet i Land fra det Skib, paa
hvilket han som Fange førtes til Indien, men
atter var blevet bragt om Bord paa Skibet
(Savarkar-Sagen), 1911; 10) Italien mod Peru ang.
Erstatningskrav mod den peruvianske Regering,
rejste af nogle formentlig ital. Undersaatter
(Canevaro-Sagen), 1912; 11) Rusland mod
Tyrkiet ang. Morarenter for Udeblivelsen med
Betaling af Krigsskadeserstatningen fra den
russ.-tyrk. Krig 1877-78, 1912; 12) Frankrig mod
Italien ang. formentlige Overgreb mod fr. Skibe
under den ital.-tyrk. Krig
(Carthage-Manouba-Sagen), 1913; 14) Portugal mod Holland ang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
