Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Creuse (lat. Croso), Flod i det centrale Frankrig, et 255 km langt Tilløb til Loires Biflod Vienne - Creusot, le (Creuzot), By i det østlige FranKrig, Dept Saoné-et-Loire, 26 km SØ. f. Autun - Creutz, Gustaf Filip, Greve, sv. Digter og Diplomat (1731-85) - Creutz, Lorentz, sv. Admiral, (1615-1676) - Creux de Champ, en kedelformet Dal i det schweiziske Kanton Waadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Bet. (kun 28 ha). Kvægavl (Faar og
Hornkvæg) er den vigtigste Næringsvej p. Gr. a. de
store Eng- og Hedestrækninger. Der findes
Kullejer i C.’s Dal, og Grubedriften er ret
betydelig omkring Byen Ahun (1912: 133615 t Kul).
Dept har 18 varme Mineralkilder i Kommunen
d’Évaux, som besøges af c. 500 Syge aarlig.
Industrien omfatter især Tæppevæverier og
Farverier, endvidere Savmøller og Fabrikation af
Træsko og Hatte. Der indføres Korn, Vin og
Raamateriale for Tekstilindustrien og udføres
Kvæg, Kul og Tæpper. Af Jernbaner fandtes
1911 361 km, og 64 km var under Bygning
(Orlèans-Banen).
G. Ht.
Creusot, le [lö-krø’zo] (Creuzot), By i det
østlige Frankrig, Dept Saône-et-Loire, Arrond.
Autun, ligger i en bjergfuld Egn, 388 m o. H.,
26 km SØ. f. Autun, ved Lyon-Banen, er en
vigtig Industriby, der er i Opkomst, med (1911)
35587 Indb.; 1841 havde den kun 4000, 1851
noget over 8000 Indb. Omegnen er meget rig paa
Kullejer, som allerede i Slutn. af 15. Aarh. blev
benyttede af Beboerne. Den industrielle
Udnyttelse af Mineralrigdommen begyndte dog først
1770. 1782 grundede et Aktieselskab her fl.
Højovne og et Støberi, og 1787 blev Dronningens
Glasværk flyttet hertil fra Sèvres. Disse
Foretagender var dog allerede i Tilbagegang, da
Adolphe og Eugène Schneider 1836 grundede
deres vældige Etablissement, som forvandlede
C. fra en Landsby til en virkelig Industriby.
Anlægget, der er et af de betydeligste og bedst
ordnede i Frankrig, udgør saa at sige en By
for sig med et Areal paa 312 ha og over 16000
Arbejdere, for hvem der er egne Skoler,
Hospital, Læger, Sparekasser, Forsikringsanstalter o.
s. v.; det omfatter Kulgruber, Smelteovne,
Koksanstalter, Staal- og Valseværker,
Kanonstøberier, Ankersmedier, Fabrikker for Maskiner,
Lokomotiver, Jernbaneskinner, Panserplader o.
s. v. Etablissementet har egne Jernbaner (c. 60
km), der forbinder de forsk. Værksteder
indbyrdes og med Canal du Centre.
G. Ht.
Creutz [kröjts], Gustaf Filip, Greve, sv.
Digter og Diplomat (1731-85), tilhørte en
sv.-finsk Familie af gl Adel, men da hans
Formuesomstændigheder ikke svarede til hans Rang,
maatte han bryde sig en Bane som
Embedsmand. I Sthlm sluttede han Venskab
med en jævnaldrende, poetisk begavet Adelsmand,
Grev G. F. Gyllenborg, og da disse to tiltraadte den
Kreds (»Tankebyggarorden«) af litterært
Interesserede, der samledes om Digterinden Fru
Nordenflycht, blev de snart tillige med Fru N.
Hovedpersonerne i denne Sveriges første litterære
Salon. Utvivlsomt kom der en frugtbar
Samvirken i Stand mellem hendes større lyriske
Kraft og deres Kundskabsfylde og finere
Dannelse. Kredsen blev paa denne Tid ledende i
Sveriges Poesi, som den førte videre i Retning
af den fr. Smag, men med et mere forfinet
aristokratisk Præg end det foregaaende
Tidsrum. - Allerede 1763 forlod C. Sverige; han
udnævntes til Gesandt i Spanien, senere i Paris,
hvor han med sin indtagende Personlighed vandt
alles Hjerter. Bl. hans Omgangsfæller her var
Mænd som Necker og Turgot, d’Alembert og
Buffon; Marmontel var hans fortrolige Ven, og
Voltaire beundrede ham. Efter sin Hjemkomst
1783 blev han Kanslipresident (nominel
Udenrigsminister) hos Gustaf III. - Det var egl. kun
1753-63, at C. helligede sig til Digtekunsten.
Af hans Digtning, der var lige saa fin og
elskværdig som han selv, fremhæves det rimede
episke Digt »Daphne«, men især »Atis och
Camilla«, et idyllisk Epos paa Aleksandriner i
5 Sange (1762), som skildrer Kærligheden
mellem den kække Jæger Atis og Diana’s
Præstinde, den skønne Camilla. Dette Digt gjorde
i sin Tid lige saa stor Lykke som senere
Fritjofs Saga, ikke blot p. Gr. a. den fine Skildring
af Kærlighedens Opvaagnen i de unge Hjerter,
men ogsaa for det ualmindelig skønne Sprog.
Under C.’s Hænder blev den sv. Aleksandriner
det skønne, elegante og let flydende Versemaal,
som Dansk ikke har det ringeste Sidestykke til.
I Paris gjorde C. Udkast til en Opera, »Rustan
og Mirza«, til hvis Udarbejdelse hans Sekretær,
Digteren Lidner, skulde yde ham nogen Hjælp,
men da han ved sin Hjemkomst fandt, at Lidner
havde tilegnet sig adskillige Partier af den til sine
egne Værker, henlagde han den fuldstændig. -
C.’s Digte blev udgivne sammen med
Gyllenborg’s »Vitterhetsarbeten« (1765), »Atis och
Camilla« er udg. fl. Gange, senest 1902 med
Anmærkninger af B. Risberg. Da det sv. Akademi
1835 lod præge en Medaille over C., skrev
Franzén en »minnesteckning« i »Sv. Akad.’s handl.«
(1836). Se endv. O. Levertin, »Svenska
Gestalter« (1903).
I. F.-H.
 |
| G. F. Creutz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
