- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Croix, Skt, dansk Ø, se Sankt C. - Croix. By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 3 km SV. f. Roubaix - Croizette, Sophie Alexandrine, fr. Skuespillerinde, (1847-1901) - Croker, John Wilson, engelsk Forfatter og konservativ Politiker (1780-1857) - Croker, Thomas Crofton, irsk Forf. (1798-1854) - croma (ital., fr. croche), Ottende-delsnoden - Cro-Magnon, en Klippehule i Vézère-Dalen tæt ved den lille By les Eyzies i det franske Dept Dordogne - Cromarty, tidligere et Grevskab i Nordskotland - Cromdale, Landsby i Skotland, Elginshire, ved Spey

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Croix [krwa], Skt, dansk Ø, se Sankt C.

Croix [krwa]. By i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, Arrond. Lille, 3 km SV. f. Roubaix
og betragtet som en Forstad til denne, ved højre
Bred af Marcq og ved Nordbanen, har stor
Industri i Uld, Kemikalier, Papir, Jernstøberi m.
m. (1911) 17596 Indb.
G. Ht.

Croizette [krwa’zæt], Sophie
Alexandrine
, fr. Skuespillerinde, f. 19. Marts
1847, d. 1901. C. debuterede paa
Théâtre-français 7. Jan. 1870 som Dronning Anna i »Et Glas
Vand« og fik snart et broget Repertoire, hvori
dog de blide og uskyldige Roller var
Hovedparten; 1873 vandt C. sin første store Sejr som
Adrienne i Meilhac’s og Halévy’s L’été de la
Saint-Martin (»Efteraarssol«), og Aaret efter blev
hun verdensberømt formedelst sin »realistiske«
Udførelse af Komtesse de Chelles’ Dødskamp i
Feuillet’s »Sfinksen«. Da den yngre Dumas’
Skuespil optoges paa Théâtre-français
Repertoire, fik C. som Suzanne d’Ange i Le
demimonde
en Rolle, der helt passede hendes
Naturel, senere spillede hun med stor Kraft
Hertuginden i »Den Fremmede« og Lionette i
»Prinsessen af Bagdad« C. havde paa sit Repertoire
de fleste Kokette- og Kurtisane-Roller; hun
medbragte til disse sit fristende Ydre - et Par
tilslørede Øjne, en sanselig, smægtende Mund og
et yppigt Legeme - men hun ejede ingen
sjælfuld Aandrighed, ingen medfødt Finhed, hun
besad i høj Grad den legemlige Dejlighed,
Rollerne udkrævede, men den Aandens Finhed, de
store Kokotter besidder i Samtale, var hende
nægtet; betegnende er det i denne Henseende,
at Musset’s Provins-Kurtisane Jacqueline i Le
Chandelier
lykkedes hende langt bedre end
Molière’s kokette Verdensdame Celimène i
»Misantropen«. C. trak sig tilbage fra Scenen og
ægtede Aug. 1885 en rig amer. Bankier, Antoine
Stern.
A. A.

Croker [’kroukə], John Wilson, engelsk
Forfatter og konservativ Politiker (1780-1857).
Han studerede ved Trinity College i Dublin og
var en Tid Sagfører. 1807 blev han Medlem af
Underhuset, hvori han havde Sæde, indtil han
efter Gennemførelsen af den første Reformlov
trak sig tilbage. Han var i mange Aar
Admiralitetssekretær og ydede i denne Stilling
udmærket Arbejde. Han var en fortrinlig Debattør,
der fl. Gange med Held tog Kampen op mod
Macaulay, noget, der menes ikke at have været
ganske uden Indflydelse paa dennes skarpe
Angreb paa hans Udg. af Boswell’s Johnson. Han
var en flittig Medarbejder ved Quarterly Review
væsentlig om historiske og litterære Emner;
den berygtede Anmeldelse af Keat’s Endymion
skyldes formodentlig ham. Hans Evne til at
skaffe sig Fjender har resulteret i to - ganske
uretfærdige - Portrætter af ham, nemlig som
Rigby i Disraelis Coningsby og som Wenham i
Vanity Fair. Af C.’s litterære Værker maa
nævnes A Sketch of Ireland Past and Present (1807),
Stories for Children from the History of
England
(1817), Suffolk Papers (1823) og Essays on
the Early Period of the French Revolution

(1857). (Litt.: The C. Papers. The
Correspondence and Diaries of J. W. C.
, udg. af
Jennings [3 Bd, 1884]).
I. O.

Croker [’kroukə], Thomas Crofton,
irsk Forf. (1798-1854), har især gjort sig
fortjent ved Udgivelsen af irske Sagn og
Traditioner; de vigtigste af hans Værker er:
Researches in the South of Ireland (1824), Fairy
Legends and Traditions of the South of Ireland

(1825, 2. Bd 1827, 6. Opl. ved Wright 1882),
Daniel O’Rourke (1826), Legends of the Lakes,
or Sayings and Doings at Killarney
(2 Bd, 1829),
Romanerne The Adventures of Barney Mahoney
(1832) og My Village versus Our Village (1832),
Memoir of Joseph Holt, General of the Irish
Rebels in 1798
(2 Bd, 1838) og Popular Songs of
Ireland
(1839, ny Udgave ved Morley 1885).
1819-50 beklædte C. en Post i Admiralitetet.
(C. K.). I. O.

croma [’kråma] (ital., fr. croche),
Ottendedelsnoden, ♩; Semicroma (double croche),
Sekstendedels-, Bis croma (triple croche),
Toogtredivtedelsnoden.
S. L.

Cro-Magnon [’kro-ma’njå], en Klippehule i
Vézère-Dalen tæt ved den lille By les Eyzies
i det franske Dept Dordogne, hvor man 1868
fandt talrige Spor af en forhistorisk, palæolitisk
Befolkning. I arkæologisk Henseende har
Fundet mindre Interesse, og dets geologiske Alder
kan ikke bestemmes med fuld Sikkerhed, men
Hulen indeholdt en Del Kranier og andre
Skeletdele af en særegen Type, hvorefter Broca
opstillede den saakaldte Cro-Magnonrace, der
fik stor Bet. for Udviklingen af Europas
forhistoriske Antropologi. Det var højvoksne,
særdeles kraftig byggede Folk med langstrakt,
rummeligt Kranium,, høj, hvælvet Pande, bredt
Ansigt og svært, lidt fremstaaende Kæbeparti. Den
samme karakteristiske Type har man senere
fundet paa mange andre Steder, og endnu i vore
Dage findes den udbredt over en stor Del af
Europa og i det nordvestlige Afrika, fra den
skandinaviske Halvø til de kanariske Øer. Hvor
dens oprindelige Hjem har været, og i hvilken
Retning den har udbredt sig, lader sig ikke
afgøre. Typen er identisk med den syd- og
mellemtyske saakaldte »Reihengräber«-Type fra
Folkevandringstiden, men den er utvivlsomt
meget ældre; i Danmark var den allerede
almindelig i Stenalderen.
S. H.

Cromarty [’kråməti eller krå’ma.əti],
tidligere et Grevskab i Nordskotland, bestod af den
nordl. Del af Halvøen Black Isle (mell. Inverness-
og C.-Firth) samt forskellige spredte Distrikter
i Rossshire. 1889 blev C. forbundet med
Rossshire under Betegnelsen Ross and C. (s. d.).
Byen C., der var Grevskabets Hovedstad,
ligger paa Nordsiden af Black Isle, ved Indløbet
til C.-Firth, og har c. 1200 Indb. og en god
Havn. Byens vigtigste Næringsvej,
Sildefiskeriet, er gaaet tilbage; men C. er stærkt besøgt
af Sommergæster. Til Minde om den her fødte
Geolog Hugh Miller findes en Statue og et Hugh
Miller Institut.
G. Ht.

Cromdale [’kråmdei£ ell. ’kram-], Landsby i
Skotland, Elginshire, ved Spey, kendt ved en
Fægtning mellem de kgl. Tropper og
Jakobitterne (1. Maj 1690), der har givet Stof til en
skotsk Folkesang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free