Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Croquet, se Kroket. - croquis, se Kroki. - Crore eller Crore Rupee, i Ostindien 100 Lac eller 10 Millioner Rupier. - Crosby (Great C.), By, 7 km N. f. Liverpool (Lancashire) ved Mundingen af Mersey - Cross, Henri Edmond, egl. Delacroix, fr. Maler, (1856-1910) - Cross, Richard, Lord, eng. Statsmand (1823-1914) - Crossfel, den højeste Tinde i den penninske Kæde i England, i Nærheden af Cumberlands Grænse - Crossopterygii, en Orden af Fisk, for største Delen fossile (Devonformationen til yngre Kridt) - Crossopus (Vandspidsmus), se Spidsmus. - Cross River, se Galabar. - Cross Sand, farlig Banke c. 11 km ØNØ f. Yarmouth - Cross Timbers, Landstrøg i U. S A., ligger mellem Floderne Rio Brasos i Tejas og Red Fork i Arkansas - Crotalaria L., Slægt af Ærteblomstrede (Visse-Gruppen), Urter, Halvbuske ell. Buske - Crotalocrinus, se Sølillier. - Crotalus, se Klapperslanger. - Croton L., Slægt af Vortemælkfam., Urter, Buske ell. Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
croquis [krå’ki], se Kroki.
Crore [’krå.ə] eller Crore Rupee
[’krå.ə-ru.’pi.], i Ostindien 100 Lac eller 10 Millioner
Rupier.
Crosby [’kråzbi] (Great C.), By, 7 km
N. f. Liverpool (Lancashire) ved Mundingen af
Mersey, med (1911) 12273 Indb. I Nærheden
ligger Badestedet C.
G. Ht.
Cross [krås], Henri Edmond, egl.
Delacroix, fr. Maler, f. 20. Maj 1856 i Douai, d. 16.
Maj 1910 i St Clair (Var), besøgte
Kunstakademiet i Lille, studerede fra 1876 i Paris,
udstillede fra 1881 paa Salonen »Køkkenkrog« o. a.,
slog helt om i sin Malemaade, da han kom
under Manet’s Indflydelse, og sluttede sig senere til
den Seurat’ og Signac’ske Ny-Impressionisme og
blev udpræget Pointillist. Hans Kunst modtoges
med Kulde af det brede Publikum og fik sjælden
Indpas i offentlige Samlinger (»Nøgen Kvinde«
i Helsingfors’ Athenæum). C.’s Billeder med
deres Farveplets-Mosaik rummer ofte
fortrinlige Lyseffekter og megen dekorativ Skønhed.
Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1914 var fl.
af hans Arbejder.
A. Hk.
Cross [krås], Richard, Lord, eng.
Statsmand (1823-1914), blev 1849 Sagfører og var
1857-62 et konservativt Medlem af Underhuset.
1868 valgtes han paa ny i Lancashire som
Medbejler af Gladstone og genvalgtes 1874. Han var
derefter Indenrigsminister 1874-80 og
indlagde sig Fortjeneste ved væsentlige
Forbedringer dels i Fattig- og dels i Fængselsvæsenets
Ordning; endvidere ændrede han 1874
Lovgivningen om Udskænkningsretten, der var blevet
alt for stærkt indskrænket et Par Aar i Forvejen
under Gladstone’s Styrelse. Fremdeles
gennemførtes 1875 en Lov om Arbejderboliger, og 1878
sammenarbejdedes de ældre Love om
Statstilsyn med Arbejdet i Fabrikker og Værksteder.
Da det konservative Parti Juni 1885 igen kom
til Magten, blev C. paa ny Indenrigsminister, dog
kun indtil Jan. 1886, men efter de ny Valg Juli
1886 blev han Minister for Indien indtil Aug.
1892, samt ophøjet til Peer som Viscount C.
Endelig var han Seglbevarer i Salisbury’s 3.
Ministerium Juni 1895-Oktbr 1900.
E. E.
Crossfel [’kråsfə£], den højeste Tinde i den
penninske Kæde i England, i Nærheden af
Cumberlands Grænse, falder mod NV. stejlt af mod
Edendalen og naar en Højde af 881 m. Her
udspringer Floderne Tyne og Tees.
G. Ht.
Crossopterygii, en Orden af Fisk, for største
Delen fossile (Devonformationen til yngre
Kridt), kun faa nulevende (Bichir og
Panseraal). Se Ganoider.
Ad. J.
Crossopus (Vandspidsmus), se
Spidsmus.
Cross River [’krås-’rivə], se Calabar.
Cross Sand [’krås-’sänd], farlig Banke c. 11
km ØNØ f. Yarmouth. Midten af Banken falder
omtr. tør ved Lavvande. C. 2 km Ø. f. Banken
ligger et Fyrskib.
G. F. H.
Cross Timbers [’krås-’timbəz], Landstrøg i
U. S. A., ligger mellem Floderne Rio Brasos i
Tejas og Red Fork i Arkansas og bestaar af et
bakket Terrain, der til Dels er skovklædt,
hvorved det danner en Modsætning til den
omgivende Prærie.
H. P. S.
Crotalaria L., Slægt af Ærteblomstrede
(Visse-Gruppen), Urter, Halvbuske ell. Buske
med hele ell. trekoblede Blade, hvis Akselblade
undertiden er nedløbende langs Stænglen, oftest
gule Blomster i Klase og oppustede, mangefrøede
Bælge, der ved Rystning giver en ranglende
Lyd (κροταλον, en Rangle; deraf Navnet). C.
250 Arter i tropiske og subtropiske Egne, C.
juncea L. er en 2 m høj, enaarig Urt med
næsten siddende og enkelte Blade; den dyrkes i
Sydasien og paa Sundaøerne, men især i
Forindien, som en værdifuld Tekstilplante, idet
Stænglens Taver (Bengalsk Hamp ell.
Sunhamp), der er meget lidt hygroskopiske, kan
forarbejdes til Tovværk, Net o. l. Ogsaa enkelte
andre Arter benyttes som Tekstilplanter, medens
andre er dels Lægeplanter, dels Prydplanter.
A. M.
Crotalocrinus, se Sølillier.
Crotalus, se Klapperslanger.
Croton L., Slægt af Vortemælkfam., Urter,
Buske ell. Træer med en karakteristisk
Beklædning af Stjernehaar ell. straaledannede Skæl
paa de unge Skud, oftest spredte, hele ell.
lappede Blade og aksformede Blomsterstande.
Blomsterne er enbo ell. tvebo og forsynede med
dobbelt, men uanseligt Bloster; Hanblomsterne,
som ofte sidder knippeformet i Hjørnet af
Støttebladene, har talrige Støvdragere med fri
Traade; Hunblomsterne har en trerummet
Frugtknude, der udvikler sig til en i toklappede
Delfrugter spaltet Kapsel. 5-600 Arter i begge
Halvkuglers varmere Egne, særlig i Amerika,
medens de mangler i Europa. C. Eleuteria (L.)
Benn. er en Busk ell. et lille Træ med
æglancetdannede, paa Undersiden sølvhvidt skælklædte
Blade og vellugtende Blomster; det har hjemme
paa Bahamaøerne og giver
![]() |
Croton-Varietet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>