Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cumberland, Richard, eng. Forf. (1732-1811) - Cumberland coal fields, se Whitehaven. ^ - Cumberland Mountains, U. S. A., en Del af Alleghanybjergene - Cumberland Sound, Cumberland-Bugten paa Østkysten af Baffin Land mellem Halvøerne Cumberland Peninsula og Penny Land - Cumberland Sovs. en mørk som en lys C., der begge spises kolde, har stærk Smag af Pomerans- ell. Appelsinskal. - Cumberland Valley, en frugtbar Dal i Staten Pennsylvania i U. S. A. - Cumbre, spansk Ord, der anvendes som Betegnelse for Bjerges Top eller Tinde - Cumbrepasset,Uspallatapasset, 3760 m højt Pas i den chilenske Cordillere S. f. Aconcagua - Cumbrian Mountains, de kumbriske Bjerge, Fællesnavn for Bjerggrupper mellem Solway-Bugten og Morecambe-Bugten - cum grano salis (lat.: »med et Korn Salt«) med visse Modifikationer, som Læseren ell. Tilhøreren selv maa sætte til - cum infamia (lat.), med Vanære, med Skam og Skændsel. - Cuminol,p-Cuminaldehyd,C3H7.C6H4.CHO, findes i rom. Kommenolie - cum laude (lat.), med Ros, benyttes som Karakterbetegnelse véd visse Eksamina - Cumming, Ronaleyn Gordon, skotsk Jæger og Rejsende i Sydafrika (1821-66)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjul« og »Munken fra Carmel« er opførte her
(1791, 1797 og 1813). »Vestindianeren« udkom i
dansk Overs. af B. Lodde 1779, »Den naturlige
Søn«, overs. af F. Schwartz, 1791. C.’s Dramatic
Works blev udgivne af Jansen 1813. Memoirs of
R. C., written by himself udkom 1806.
(C. K.). I. O.
Cumberland coal fields [’kambə£ənd-’kou£-
’fi.£dz], se Whitehaven.
Cumberland Mountains [’kambə£ənd-ma^un
tinz], U. S. A., en Del af Alleghanybjergene,
opfylder den østlige Del af Staterne Kentucky
og Tennessee og hæver sig i Big Black
Mountain til 1170 m. Bjergene er rige paa Kul og
Jern. Det vigtigste Pas over C. M. er
Cumberland Gap, der er 499 m højt og
indesluttet af 400 m høje Klippevægge.
H. P. S.
Cumberland Sound [’kambə£ənd-sa^und],
Cumberland-Bugten paa Østkysten af Baffin
Land mellem Halvøerne Cumberland Peninsula
og Penny Land. Ved Kingua Fjord i den
inderste Ende af C. S. laa 1882 den tyske arktiske
Station.
M. V.
Cumberland Sovs [’kambə£ənd-]. Man har
saavel en mørk som en lys C. Begge Sovse, der
spises kolde, har stærk Smag af Pomerans- ell.
Appelsinskal.
R. H.
Cumberland Valley [’kambə£ənd-’vä£i], en
frugtbar Dal i Staten Pennsylvania i U. S. A.,
strækker sig fra Harrisburg ved Susquehanna
til Williamsport ved Potomac i en af
Alleghany-Bjergenes Længdedale mellem South Mountains
og Kittatinny Mountains. C. V. afvandes af
Floderne Conedoowinit og Conecocheague og er
meget frugtbar.
H. P. S.
Cumbre, spansk Ord, der anvendes som
Betegnelse for Bjerges Top eller Tinde, f. Eks.
Cumbre de Mulahacen, det er
Muley-Hassans Tinde, idet den er benævnt efter den
næstsidste arab. Konge i Granada. C. de M. er
med sine 3481 m Kulminationspunktet paa den
pyrenæiske Halvø.
H. P. S.
Cumbrepasset, Uspallatapasset, 3760 m
højt Pas i den chilenske Cordillere S. f.
Aconcagua, hvorover Jernbanen fører fra Valparaiso
til Buenos Aires. Den øverste Tunnel ligger i en
Højde af 3178 m og er 5 km lang. C. er blevet
berømt ved den chilenske Revolutionshærs
Overgang under Anførsel af San Martin (1817).
M. V.
Cumbria, Kongerige i det gamle Britannien
(indtil midt i 10. Aarh.), bestaaende af de nuv.
Grevskaber Dumbarton, Renfrew, Ayr, Lanark,
Peebles, Selkirk, Roxbourgh og Dumfries i
Skotland og Cumberland i England.
Cumbrian Mountains [’kambrjən-’ma^untinz],
de kumbriske Bjerge, Fællesnavn for de
Bjerggrupper, der mellem Solway-Bugten og
Morecambe-Bugten fylder største Delen af
Grevskaberne Cumberland og Westmoreland samt en
lille Del af Lancashire (Furness District) i det
nordvestlige England. V. paa naar disse Bjerge
helt ud til det irske Hav, mod Ø. er de ved en
dyb, af Edenfloden gennemstrømmet Dal næsten
fuldstændig skilte fra den penninske Kæde. C.
er uden for Wales Englands højeste Bjergland.
Fra en fælles Centralgruppe Straaler Kæder ud
i alle Retninger, indesluttende lange, snævre
Dale, hvis yppig-grønne Plantevækst og talrige
Søer i Forbindelse med de nøgne, over
Halvdelen af Aaret sneklædte Toppe har skaffet
Landet Tilnavnet »det engelske Schweiz«. Den geol.
Bygning viser, at C. i gl Tid var Sædet for en
stærk vulkansk Virksomhed. Undergrundens
siluriske Skifre er gennembrudte og delvis
overlejrede af Granit- og Porfyrmasser, hvis dristige
Fjeldformer har givet Bjergene deres vilde,
alpeagtige Præg. Fra Toppen af de højeste
Bjerge (Scafell Pike, 973 m, Helwellyn, 950 m,
og Skiddaw, 931 m) overser man hele den
nordlige Del af det irske Hav, fra Skotlands Fjelde
til Mastetoppene i Liverpools Havn. Klimaet er
raat og meget fugtigt. Regnmængden er større
end noget andet Sted i Europa; gennemsnitlig
er den 2000 mm, og ndf. Styhead Pas naar den
4900 mm. Medens de højere Toppe enten er
nøgne ell. kun klædte med en sparsom
Vegetation, har Plantevæksten i Dalene derimod det
yppigste Præg. Langs Floderne og Søerne
strækker sig smukke Landskaber med grønne Enge,
Kornmarker, Frugthaver og Skove af Bøg og
Eg, medens Naaletræerne (Fyr, Taks, Enebær)
er raadende højere oppe. I Istiden var C. M.
dækkede af store Gletschere, der skød deres
Isstrømme ned til alle Sider, udhulende og
uddybende Dalene for til sidst ved deres
Bortsmeltning at efterlade de henved 20 Indsøer
(Windermere, Ullswater, Grasmere, Wastwater,
Thirlmere, Coniston, Derwent, etc.), der nu som
lange, brede Floder slynger sig ind mellem
Bjergene. Tusinder af Rejsende besøger i
Sommertiden C. M., der alm. kaldes Lake District
(»Søernes Land«). I den eng. Litt. findes en hel
Skole, The Lakers (s. d.), »Sødigterne«, der har
viet deres Sang til Lovprisning af dette
romantiske Land. Uden om de egl. kumbriske Bjerge
lejrer sig bælteformet en Rk. Formationer fra
Kul- og Permtiden, rige paa Kul, Jern, Bly,
Kobber, Grafit og andre Mineraler, der giver
Anledning til en stor Minedrift.
G. Ht.
cum grano salis (lat.: »med et Korn Salt«)
vel kun i Talemaaden: Noget er at forstaa c. g. s.,
ɔ: med visse Modifikationer, som Læseren ell.
Tilhøreren selv maa sætte til. Oprindelsen synes
uvis; man tænker enten paa Tilsætningen af et
Korn Salt til en Blanding, ell. paa sal i Bet.:
Vid, Forstand.
A. B. D.
cum infamia (lat.), med Vanære, med Skam
og Skændsel.
Cuminol, p-Cuminaldehyd, C3H7.C6H4.CHO,
findes i rom. Kommenolie sammen med Cymol
og kan let isoleres heraf ved Behandling af Olien
med Natriumbisulfit og Sønderdeling af den
dannede Forbindelse. C. er en olieagtig Vædske,
der lugter af Kommen og smager brændende;
den koger ved 236° og har Vægtfylden 0,982 ved
15°; ved Iltning med Salpetersyre giver den
Cuminsyre og ved Destillation med Zinkstøv
Cymol.
(O. C.). R. K.
cum laude (lat.), med Ros, benyttes som
Karakterbetegnelse ved visse Eksamina (f. Eks.
admissus c. l., »bestaaet med Ros«) og svarer da
i Alm. til 1. Karakter (se Laudabilis).
Cl. W.
Cumming [’kamiŋ], Ronaleyn Gordon,
skotsk Jæger og Rejsende i Sydafrika (1821-66).
Efter nogen Tid at have tjent som Løjtnant ved
Jægerkorpset i Kap tog han 1844 sin Afsked fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>