Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cupressus L. (Cypres), Slægt af Cypresfamilien med lidet ell. slet ikke fladtrykte Grene - Cupri- og Cuproforbindelser, se Kobber, - Cuprija, By i Serbien, Hovedstad i Kredsen Morava, ligger ved Moravas højre Bred - Cuprit, d. s. s. Rød Kobbermalm. - Cuprobismutit, et Mineral, som i Udseende ligner Vismutglans og bestaar af Kobber, Vismut og Svovl, ofte ogsaa lidt Sølv (Cu6Bi8S15) - Cuprodescloizit, en kobber-holdig Varietet af Mineralet Descloizit fra Meksiko. - Cupromagnesit, et Mineral, er fundet som blaalig grønne Skorper paa Vesuvlava efter Udbrud - Cuproplumbit, d. s. s. Kobberblyglans. - Cuprotungstit (Cuproscheelit), et tungt, grønt Mineral, som bestaar af Kobbertungspat - Cuprouranit, se Uranit. - Cuprum, d. s. s. Kobber. - Cupula (bot.) (ell. Skaalen) hos Rakletræer den ejendommelige, skaalformede Aksedannelse, som omslutter Hunblomsterstanden - Cupuliferæ, se Skaalfrugtfamilien. - cura (lat.), Pleje, Forsorg, Formynderskab. - c. animarum, Sjælesorg. - Cura (lat.: »Bekymring«) forekommer stundom hos rom. Digtere personificeret som Gudinde. - Cura, Villa ell. Ciudad de C., By i den sydamerikanske Republik Venezuela, Stat Aragua, ligger 6 km S. f. Valencia-Søen - Curaçâo, Curasso, holl. Koloni i Vestindien: Øerne C., Aruba, Bonaire, St Eustacius, Saba og en Del af St Martin - Curaçâo, Likør, indeholder foruden Sukker og Alkohol den æteriske Olie af C.-Skaller og oftest andre æteriske Olier - Curare, Urari, Woorari, er sydamer. Pilegifte, som Indianerstammer fremstiller af forsk. Strychnos-Arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
økonomisk Værdi; af det haarde Ved byggede
Fønikerne deres Handelsskibe, og Grækere og
Romere benyttede det til Tempeldøre, Kister,
Gudebilleder o. m. C. funebris Endl. (C. pendula
Staunt., Sørge-Cypres) adskiller sig fra
den foregaaende Art ved de hængende Grene og
den udbredte Krone; Koglerne er tillige noget
større og har 6-8 Skjolde. Træet hører
hjemme i Kina og kom til Europa 1848; det anvendes
til Plantning paa Kirkegaarde.
A. M.
C. kan i Danmark kun dyrkes i Koldhus. C.
sempervirens er alm. anvendt som
Dekorationsplanter i de saakaldte Vinterhaver, ligesom de
ogsaa er anvendelige ved Dekoration af
Trappegange og Værelser. De overvintres ved 1-5°,
fordrer stort Potterum og formeres ved Frø ell.
Stiklinger.
L. H.
Cupri- og Cuproforbindelser, se Kobber.
Cuprija [’t∫upria], By i Serbien, Hovedstad
i Kredsen Morava, ligger ved Moravas højre
Bred og ved Jernbanen Belgrad-Niš og har c.
5000 Indb. I Nærheden ligger Klostret
Ravanica, grundet af Kong Lazar. Romerne kaldte
C. Horreum Margi. Ved den nærliggende
Landsby Senje findes store Kulgruber.
G. Ht.
Cuprit, d. s. s. Rød Kobbermalm.
Cuprobismutit, et Mineral, som i Udseende
ligner Vismutglans og bestaar af Kobber,
Vismut og Svovl, ofte ogsaa lidt Sølv (Cu6Bi8S15);
det forekommer i en guldførende Kvartsgang
ved Missouri Mine i Colorado (Nordamerika).
(N. V. U.). O. B. B.
Cuprodescloizit [-’dækloa’sit], en
kobberholdig Varietet af Mineralet Descloizit fra
Meksiko.
(N. V. U.). O. B. B.
Cupromagnesit, et Mineral, er fundet som
blaalig grønne Skorper paa Vesuvlava efter
Udbrud; det er sammensat: (Cu,Mg)SO4.7H2O.
(N. V. U.). O. B. B.
Cuproplumbit, d. s. s. Kobberblyglans.
Cuprotungstit (Cuproscheelit), et
tungt, grønt Mineral, som bestaar af
Kobbertungspat (CuWO4; ofte noget Ca i St. f. Cu);
forekommer bl. a. i Kobberminerne ved Llamuco
nær Santiago, Chile.
(N. V. U.). O. B. B.
Cuprouranit, se Uranit.
Cuprum, d. s. s. Kobber.
Cupula (bot.) (ell. Skaalen) kaldes hos
de Rakletræer, der sammenfattes under Navnet
Cupuliferæ ell. de Skaalfrugtede (Eg, Bøg,
Kastanie), den ejendommelige, skaalformede, med
Skæl, Pigge ell. Lister beklædte, hule
Aksedannelse, som omslutter Hunblomsterstanden
(og senere Frugterne) og ved Modenheden ofte
aabner sig som Kapsel.
V. A. P.
Cupuliferæ, se Skaalfrugtfamilien.
cura (lat.), Pleje, Forsorg, Formynderskab.
c. animarum, Sjælesorg.
Cura (lat.: »Bekymring«) forekommer
stundom hos rom. Digtere personificeret som
Gudinde.
C. B.
Cura, Villa ell. Ciudad de C., By i den
sydamerikanske Republik Venezuela, Stat
Aragua, ligger 6 km S. f. Valencia-Søen, 580 m o. H.
ved den Hovedvej, der fører fra
Valencia-Sletten S. paa over Bjergene til Llanos. (1891) 12200
Indb. C. har Bomuldsavl, Likør- og
Cigarfabrikation.
H. P. S.
Curação [kurə’sau], Curasso, holl. Koloni
i Vestindien, bestaaende af Øerne C., Aruba,
Bonaire, St Eustacius, Saba og en Del af St
Martin, tilsammen 1130 km2 med (1913) 56000
Indb., hvoraf 428 Europæere. - Øen C. ligger
75 km fra Venezuelas Kyst og er 550 km2 med
(1913) 34000 Indb. Den bestaar af en central
Kerne af ældre Eruptiver, omgivne af yngre
Kalklag, dannede af Koraller; det højeste Punkt,
St Christoffelberg, naar 376 m. Langs Kysten
findes fl. Laguner, men de fleste Steder er
Kysten dog høj. Klimaet er varmt og meget
tørt, ofte gaar der Aar, hvor der slet ikke
falder Regn, Vandmangel indtræder derfor ikke
sjælden, og kun ved den mest anstrengte Flid
lykkes Dyrkningen af de alm. tropiske
Frembringelser, Majs, Sukker, Tobak, Jams og
Tamarinder samt en for Øen ejendommelig
Pomerans-Varietet, af hvis Skaller man tilbereder
den berømte Likør. Befolkningen taler et
mærkeligt Blandingssprog, Papiamente, af Hollandsk,
Spansk og Indiansk. Religionen er overvejende
kat. De vigtigste Udførselsartikler er Havsalt
og fosforsur Kalk, Dividivi (Garvestof), Majs og
Kvæg. Indførslen beløb sig (1913) til 4,7 Mill.
Gylden, Udførslen til 2,2 Mill. Gylden.
Hovedstaden Willemstad (14000 Indb.) ligger paa
Sydsiden af Øen. - C. blev besat af Spanierne
1527, men blev erobret af Hollænderne 1634, i
hvis Eje den har været med Undtagelse af et
Par Aar i Beg. af 19. Aarh., da den var besat
af Englænderne.
C. A.
Curação [kurə’sau], alm. kyra’so], Likør,
indeholder foruden Sukker og Alkohol den æteriske
Olie af C.-Skaller og oftest andre æteriske
Olier. C.-Skaller faas af en paa Curação og
Barbados voksende Varietet af den alm.
Pomerans og er tyndere, bitrere og brunere end de
alm. Pomeransskaller. Disse bruges dog ofte,
navnlig farvede, til Indblanding i de ægte
Skaller. Den fineste Olie vindes paa Voksestedet ved
Presning, men den er ikke saa holdbar som den
i Europa ved Destillation fremstillede. Olien
forfalskes ofte med anden Pomeransskalolie. C.
indeholder 25-30 % Sukker og 30-40
Vægtprocent Alkohol.
K. M.
Curare, Urari, Woorari, er sydamer. Pile
gifte, som Indianerstammer i Guyana, Venezuela
og det nordlige Brasilien fremstiller af forsk.
Strychnos-Arter, idet et vandigt Udtræk af
Barken inddampes til tyk Ekstrakt-Konsistens,
sandsynligvis under Tilsætning af andre, men næppe
virksomme, Ingredienser. Det færdige Produkt
danner en brun ell. sort Masse, som smager
bittert og undtagelsesvis lugter svagt aromatisk;
paa de forsk. Produktionssteder bringes det i
forskelligartede Beholdere: Kalebasser,
Bambusrør ell. Lerpotter, i disse tørrer det
efterhaanden ind til en haard og skør Masse. Man
skelner mellem Kalebas-, Pot- og Rør-Curare,
hvis Giftighed er ulige stor p. Gr. a. den noget
forsk. Sammensætning. Kalebas-C., af S. toxifera,
indeholder Curarin og lidt Curin, Pot-C., af
S. Castelneana, Protocurarin, Protocurin og
Protocuridin, Rør-C., af ukendte S.-Arter,
Tubocurarin og Curin. Bl. disse Alkaloider er det
hovedsagelig Curarinerne, som er giftige,
medens Curiner og Protocuridin er svagt ell. ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
