Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 363 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cyclamen L. (Alpeviol), Slægt af Kodriverfamilien, fleraarige Urter med Knolde - Cyclanthaceæ, lille Fam. af enkimbladede Planter, der staar Palmerne nær - Cyclanthera Schrad., Slægt af Græskarfam., enaarige Urter med enkelte ell. tvedelte Ranker - Cyclitis, se Øjenbetændelse. - Cyclodipterini, se Ganoider. - Cyclometopa, se Krabber. - Cyclopidæ, Fam. af Copepodernes Orden, lettest kendelig paa, at Hunnerne bærer 2 store Æggesække - Cyclopit, en Varietet af Mineralet Anortit (se Feldspatgruppen) fra de kyklopiske Øer ved Sicilien. - Cyclops, se Cyclopidæ. - Cyclopsittacidæ (Dværgpapegøjer), se Papegøjer. - Cyclopterus, se Skivefisk. - Cyclosporales, se Alger (Brunalger). - Cyclostoma eller Ericia, laagbærende Landsnegle - Cyclostomata, se Mosdyr. - Cyclostomi, se Rundmundene. - Cydamus, se Ghadames. - Cydnus, se Kydnos. - Cydonia Tourn., Slægt af Kernefrugtfam., Buske ell. smaa Træer med hele Blade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er dannede ved Opsvulmning af det hypokotyle
Stængelled, med grundstillede og langstilkede
hjerte-, æg- ell. nyredannede Blade og nikkende
Blomster; efter Blomstringen ruller de bladløse
Blomsterstilke sig spiralformet sammen.
Blomsterne har hvide og rosa- ell. purpurfarvede,
tilbagebøjede Flige, og Støvdragerne sidder ved
Rørets Grund. C. 10 Arter, opr. fra
Mellemeuropas og Middelhavslandenes Bjerge, dyrkes
som Prydplanter, særlig Cyclamen persicum
Mill., hvis Kronbladeflige er hvide og
karminrøde paa Overgangen til Svælget; efter Boissier
er den kun en ved Kulturen fremkaldt Varietet
af Cyclamen latifolium Sibth. et Sm. fra
Lilleasien. Cyclamen europæum L., hvis nordligste
Voksested er Böhmen, indeholder i Knolden et
giftigt Stof; Blomstringen foregaar om
Efteraaret, hos de andre Arter om Foraaret.
A. M.

C. persicum er en yndet Plante til
Vinterflor, men den er vanskelig for Stuekultur, og
efter Afblomstringen kan fortsat Kultur i
Reglen ikke anbefales. Den formeres ved Frø, som
saas først i Aug. i Skaale, og anden Vinter efter
Saaningén er Planten blomsterdygtig.
L. H.

Cyclamen persicum. Cattleya.

Cyclanthaceæ [-’ta’-], lille Fam. af
enkimbladede Planter, der staar Palmerne nær og
udelukkende tilhører det tropiske Amerika. 44
Arter, af hvilke kun Carludovica palmata har
økonomisk Interesse (se Carludovica).
A. M.

Cyclanthera [-’te.-] Schrad., Slægt af
Græskarfam., enaarige Urter med enkelte ell. tvedelte
Ranker. Enbo; de smaa og uanselige Blomster har
en hjulformet Krone. Støvdragerne er forenede
til en ringformet og torummet Støvknap paa en
søjleformet Traad. C. pedala Schrad. (Meksiko
og Mellemamerika) har syvkoblede Blade og
dyrkes hyppig i bot. Haver; en Varietet edulis
(Nand.) Cogn. har spiselige Frugter, den har
hjemme og dyrkes i Peru og Bolivia. Hos C.
explodens Naud., med hele ell. lappede Blade,
slynges Frøene ved Frugternes Modning bort,
selv ved svag Berøring; den har hjemme i
Sydamerika.
A. M.

Cyclitis, se Øjenbetændelse.

Cyclodipterini, se Ganoider.

Cyclometopa, se Krabber.

Cyclopidæ, Fam. af Copepodernes Orden,
lettest kendelig fra næsten alle andre til denne
Orden hørende Slægter paa, at Hunnerne bærer
2 store Æggesække, som oftest af en sort ell.
blaa-sort Farve. Fam. er næsten udelukkende
knyttet til de ferske Vande og optræder kun
med ganske faa Slægter i Havet. Det er aldrig
Former, der fører et kravlende Liv paa
Bunden, men de svømmer navnlig i de mellemste
Vandlag om mellem Plantevæksten; dog fører
enkelte, der udmærker sig ved længere
Antenner og mere langstrakt Krop, et fuldkomment
pelagisk Liv i Søens Overflade. Derimod er C.’s
Nauplier ofte krybende, kravlende Dyr, der ved
en mægtig Krog paa 3. Par Lemmer kan hage
sig fast til Plantevæksten. Kun faa Slægter, men
Hovedslægten Cyclops med et meget betydeligt
Antal Arter.
C. W.-L.

Cyclopit, en Varietet af Mineralet Anortit
(se Feldspatgruppen) fra de kyklopiske
Øer ved Sicilien.
(N. V. U.). O. B. B.

Cyclops, se Cyclopidæ.

Cyclopsittacidæ (Dværgpapegøjer),
se Papegøjer.

Cyclopterus, se Skivefisk.

Cyclosporales, se Alger (Brunalger).

Cyclostoma eller Ericia, laagbærende
Landsnegle, der, til Trods for at de tilhører
Forgællesneglene, mangler Gæller, og i St er
udstyrede med en aaben Lungehule, omtr. af
Bygning som hos de egl. Lungesnegle
(Pulmonaterne). De har en ret lang, bevægelig
Snude og to sammentrækkelige, men ikke
indkrængelige Følere, ved hvis ydre Grund Øjnene
sidder. Foden er ved en Fure delt i en højre
og en venstre Halvdel, der skiftevis bevæges
fremad. C. har altsaa, i Modsætning til de fleste
andre Snegle, en Slags Gangbevægelse.
Skalaabningen er omtr. kredsrund og kan lukkes
med et spiralsnoet Kalklaag. I Danmark lever
en Art, C. elegans.
C. M. S.

Cyclostomata, se Mosdyr.

Cyclostomi, se Rundmundene.

Cydamus, se Ghadames.

Cydnus, se Kydnos.

Cydonia Tourn., Slægt af Kernefrugtfam.,
Buske ell. smaa Træer med hele Blade og
anselige, meget kortstilkede Blomster, der sidder
enkeltvis ell. i smaa skærmformede Stande.
Blomsterne kendes fra andre Slægters ved, at
hvert af de 5 Frugtknuderum indeholder mange
Æg i 2 Rækker; Kernehuset er pergamentagtigt.
3 Arter. C. vulgaris Pers., se Kvædetræ.
C. japonica Pers. er en lav, stærkt grenet og
ofte tornet Busk med savtakkede og glatte
Blade. Blomsterne fremkommer paa de ældre
Grene før ell. samtidig med Løvspringet og
sidder sammen i smaa tætte Stande; de er til
Dels hanlige. Bægerbladene er affaldende, og
Kronbladene skarlagenrøde; Frugten glat. C.
japonica er vildtvoksende i Japan, hvorfra den
kom til England 1815; den trives godt i danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>