Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot vilde nogenlunde rask af Sted. For at
afhjælpe denne Ulempe, begyndte man at gøre
Forhjulet større end Baghjulet, og man kom
derved snart til den saakaldte Bicykel, som
bestod af et meget stort Forhjul med Pedaler
paa Akslen og et ganske lille Baghjul, der kun
var beregnet som Støtte, og som ved en simpel
Bue, der tillige bar Sadlen, var forbundet med
Forhjulet (Fig. 6). Navnlig efter at
Franskmanden Renard 1878 havde opfundet
»Tangentegerne«, fandt den høje Bicykel en forholdsvis
stor Udbredelse og blev særlig benyttet i
sportslige Øjemed. Denne Benyttelse medførte dog
stor Risiko, idet et Fald med den høje Bicykel
ofte havde skæbnesvangre Følger. Man søgte
derfor at gøre Maskinen mere stabil ved at give
den tre Hjul, idet Kraften fra Pedalerne
gennem en Kæde overførtes til Tricyklens to
Baghjul.
Hermed havde man fundet paa Anvendelsen
af Kædetrækket; men den høje Bicykel havde
dengang naaet en saadan Popularitet, at Vejen
til den moderne C. maatte gaa gennem Misfostre
som »Kænguruen« (Fig. 7). Først i Beg. af
1880’erne vendte man tilbage til den opr.
Michaux’ske Form med to lige store, forholdsvis
lave (c. 700 mm) Hjul, idet man midt imellem
Hjulene anbragte en særlig Pedalaksel, hvorfra
Kraften gennem en Kæde overførtes til
Baghjulet - den Form, som nu er den
eneherskende (Fig. 8).
Samtidig med denne Forbedring af den mek.
Konstruktion foregik ogsaa en Udvikling af
Hjulenes Bandager: fra de ret uelastiske
massive Gummiringe gik man først over til
Cushion-Ringene, hvor et indre Hulrum bidrog til at
forhøje Elasticiteten, og derefter gennem den
irske Dyrlæge Dunlop’s epokegørende
Opfindelse (1888) til »Luftringen« med Slange og
Dæk, som egl. først for Alvor har gjort Kørsel
baade med C., Motor-C. og Motorvogne praktisk
anvendelig (Fig. 9).
I de sidste Aartier er C.’s Konstruktion stadig
gaaet fremad, ikke saa meget, hvad angaar den
ydre Form, der stadig er den velkendte »Safety«,
som paa enkelte tekniske Punkter, hvorved der
tilsigtes større Behagelighed og Sikkerhed
under Kørselen. Blandt de Forbedringer, som
C. i den senere Tid har været Genstand for,
maa særlig nævnes Frihjulet, der har
til Opgave at spare Cyklisten for unyttig
Pedalering, for Eksempel ned ad Bakke. De
første Frihjul, som fremkom i Begyndelsen
af 20. Aarh., bestod simpelthen i en udløselig
Pal-Mekanisme, som var anbragt i
Baghjulsnavet, indskudt imellem Kædetrækket fra
Pedalerne og selve Baghjulet. De havde dog den
Fejl, at Cyklisten mistede Herredømmet over
sin Maskine ved Kørsel ned ad længere Bakker.
Frihjulet blev først alm. anvendt, da det
lykkedes at forbinde Pal-Mekanismen med en
indvendig Navbremse. I den moderne
Frihjulskonstruktion er Baghjulsnavet forsynet
med to Vægge, adskilte ved Kuglelejer,
saa at den ydre Væg kan dreje sig om den
indre, der i dette Tilfælde tjener som Aksel
for Hjulet. Den indre Navvæg er i fast
Forbindelse med det bageste Kædehjul og
derved gennem Kæden med Pedalerne; den ydre
Navvæg er derimod gennem Egerne i fast
Forbindelse med selve Baghjulet. Mellem de to
Navvægge findes en udløselig Forbindelse ved
et Medbringersystem, som bestaar af drejelige,
paa den indre Navvæg anbragte Paler, der
indgriber i en indvendig Tandkrans
paa den ydre Navvæg (Fig. 10). Saa
længe man træder fremad i Pedalerne, overføres
Kraften gennem Kæde og Kædehjul til den
indre Navvæg og derfra gennem
Medbringerne til den ydre Navvæg
og selve C.’s Baghjul. Holder man
op at træde i Pedalerne, medens C. er i Fart,
staar derved Kædetrækket og den indre
Navvæg stille; men da Medbringerpalerne nu
glider over Tænderne, fortsætter den ydre
Navvæg sin Bevægelse, og C. bliver ved med af løbe
frem, saa længe dens levende Kraft slaar til.
Træder man nu endelig imod i Pedalerne,
bevæger man derigennem en Mekanisme inden
i Navet, hvorved Navbremsen trækkes an, og C.
hurtigt bringes til at standse.
 |
| Fig. 8. Den moderne Cykel. |
|
| Fig. 9. Snit gennem en Luftring. |
|
| Fig. 10. Frihjuls-Tandkrans. |
|
| Fig. 11. Baghjulsnav med Dobbeltgear, Frihjul og indvendig Navbremse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
