Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cystideæ, »Stenæblerne«, den laveststaaende Gruppe inden for Sølillierne - Cystin, er et Iltningsprodukt af *alfa*-Amino-*beta*-thio-Mælkesyre ell. Cystein - Cystis, d. s. s. Blære, eller Ordet bruges syn. med Cyste. - Cystitis, d. s. s. Blærebetændelse. - Cystoadenom, et Adenom, hvori der har udviklet sig Cyster (smlg. Cyste og Adenoma). - Cystocele (Blærebrok) - Cystodyni (Cystalgi, Blæresmerte, Blærekrampe) - Cystoid, d. s. s. Cystoma. - Cystoideæ, d. s. s. Cystideæ. - Cystokarpium er den hos Florideæ efter Befrugtningen dannede Sporefrugt. - Cystolithiasis, d. s. s. Blærestenssygdom, se Blæresten. - Cystolitter (bot.) er ejendommelige og forskellig formede Kalkudvækster - Cystoma, i al Alm. d. s. s. Cyste, en Sæksvulst - Cystophora (Blæresæl), se Sæler. - Cystoplegi, d. s. s. Blærelamhed, Blærelammelse, sjældent Ord. - Cystopteris Bernh. (Bægerbregne, norsk: Lok), Bregneslægt af Polypodiaceer med halvt bægerformet Slør - Cystopus Lév., Svampeslægt af Peronosporaceernes Fam., lever snyltende i forsk. Planter - Cystosarkom, se Cyste og Sarkom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af de mange Former skal nævnes:
Agelacrinus (Fig. 4), flad, skiveformet, med talrige
skælformede Plader uden Porer og Poreruder;
de 5 Arme var fastvoksede, de to bøjede
sammen om Gataabningen. Glyptosphæra (Fig. 5)
med talrige Dobbeltporer, Fodgangene er korte,
svagt forgrenede og ender hist og her med
Ledfacetter til Fæste for Armene, der er ret
talrige, men svagt udviklede. Echinosphæra
(Fig. 6) har Poreruder paa alle Plader, Armene
svagt udviklede, Pleurocystis (Fig. 1) med kun 2
Arme, og endelig Pseudocrinus (Fig. 7) med
færre, større Plader og Arme, der var besat
med Smaagrene (Pinnulæ), bøjede tilbage og
fastvoksede; Stilken var ret stor.
Cystideerne findes i de palæozoiske Lag til (og
med) Kul; Størrelsen var fra 1-6 cm; de er
meget hyppige i sibiriske Lag i Rusland og
Skandinavien, som i Kinnekulles mægtige
Kalklag. (Litt.: Zittel, »Handb. d. Palæontologie«,
1. Afd., 1. Bd [München og Leipzig 1876-80]).
T. K.
Cystin, C6H12N2S2O4, ell. CO2H.CHNH2.CH2S.
SCH2.CHNH2.CO2H, er et Iltningsprodukt af
α-Amino-β-thio-Mælkesyre ell. Cysteïn CH2SH.
CHNH2.CO2H. Cystin optræder som et
Syrespaltningsprodukt af Æggehvidestoffer, og nogle
sjældnere forekommende Blærestene, der farves
grønne i Luften, bestaar væsentlig deraf.
Desuden forekommer det vistnok altid i smaa og i
Sygdomstilfælde (Blæresygdomme) i større
Mængder i Urin. Det faas i 6-sidede, tynde farveløse
Tavler ved Ammoniakkens Fordampning af en
ammoniakalsk Opløsning. Det er uopløseligt i
Vand, Vinaand, Æter og Eddikesyre, opløseligt
i Alkalier, Oxalsyre og Mineralsyre. Det er
optisk aktivt, (α) D=224,3°. Ved Ophedning paa
Sølvblik efterlader det en sort Plet af
Svovlsølv. Ved Reduktionsmidler gaar det over til
Cysteïn. Det er fremstillet syntetisk.
R. K.
Cystis (af κύστις;, en Blære), d. s. s. Blære,
eller Ordet bruges syn. med Cyste.
Cystitis, d. s. s. Blærebetændelse.
Cystoadenom, et Adenom, hvori der har
udviklet sig Cyster (smlg. Cyste og
Adenoma).
Cystocele (Blærebrok). Undertiden kan
Blæren falde frem i et af de sædvanlige Brok;
dette er dog sjældent. Oftere anvendes C. om
den Tilstand hos Kvinder, hvor forreste Væg af
Moderskeden falder frem ell. synker ned paa
Grund af Slaphed, især efter Fødsler. Ved
saadant Fremfald trækkes ofte Blærens Bagvæg
med, saa der paa den Maade dannes noget, der
ligner, men ikke i egl. Forstand er et Brok.
E. A. T.
Cystodyni (Cystalgi, Blæresmerte,
Blærekrampe), en sygelig Tilstand, hvor
stærke, smertefulde Sammentrækninger viser sig
enten uden bestemt Foranledning ell. ved
Fyldning af Blæren, ved Indførelse af Instrumenter.
Forekommer hos nervøse Personer.
E. A. T.
Cystoid, d. s. s. Cystoma.
Cystoideæ, d. s. s. Cystideæ.
Cystokarpium er den hos Florideæ efter
Befrugtningen dannede Sporefrugt.
Cystolithiasis [-’ti-], d. s. s.
Blærestenssygdom, se Blæresten.
Cystolitter (bot.) er ejendommelige og
forskellig formede Kalkudvækster, som især
forekommer hos Arter af Nældeblomstrede og
Acanthaceer. De dannes navnlig fra et Punkt paa den
indre Side af Overhudcellernes Ydervæg og
vokser ind mod Cellerummet i Form af et
kortstilket, kølle-, kugle- ell. tendannet Legeme;
uden om den af Cellulose dannede Stilk lejres
Kalken, der udgør Hovedmassen af den
udvendig tæt vortede (brombæragtige) C. Bet. af disse
Dannelser er ukendt; formodentlig er de kun
en af de Former, under hvilke den i
Stofskiftet udskilte Kalk aflejres i Planterne.
A. M.
Cystoma, i al Alm. d. s. s. Cyste, en
Sæksvulst. Særlig anvendes Ordet i Bet. C. ovarii,
en Æggestoksvulst, bestaaende af enkelte større
ell. talrige mindre Cyster, hvori der da findes
enten klar, tynd Vædske (oftest ved de
enkeltrummede) ell. en klæbrig Masse, der undertiden
endogsaa kan være en stiv Gelé (se i øvrigt
Æggestoksvulst). Oprindelsen til disse
Cyster er Udvidning af de »Graaf’ske Follikler«
(s. d.) i Æggestokken. Efter som Svulsten er
enkeltrummet ell. flerrummet, kaldes den uni-
ell. muttilokulær.
E. A. T.
Cystophora [-fo-] (Blæresæl), se Sæler.
Cystoplegi, d. s. s. Blærelamhed,
Blærelammelse, sjældent Ord.
Cystopteris Bernh. (Bægerbregne, norsk:
Lok), Bregneslægt af Polypodiaceer med halvt
bægerformet Slør, der sidder under de runde
Frugthobe, og som i alt Fald i Beg. dækker
disse. Bladene er 2-3 Gange fjerdelte. 7 smaa
finløvede Arter fra nordlig tempererede Lande.
C. fragilis (L.) (Skør-B., Skør-L.) bliver
indtil 0,30 m høj og har lancetdannede Blade, hvis
Stilk er omtr. saa lang som Pladen. Denne
meget foranderlige Art er alm. i Norge og vokser
hist og her i Danmark paa Stendiger. C.
montana Bernh. med trekantede Blade, hvis Stilk
er længere end Pladen, vokser i det østl. og
nordl. Norge.
A. M.
Cystopus Lév., Svampeslægt af
Peronosporaceernes Fam., lever snyltende i forsk. Planter;
umiddelbart under Værtplantens Overhud
dannes der paa særegne, tykke Myceliegrene
talrige encellede, i Kæder stillede Konidier, der
frigøres og føres bort af Vinden, idet Overhuden
stødes af; disse Sporer spirer derved, at
Indholdet bliver til Sværmesporer, der til sidst
danner Mycelium, som trænger igennem
Værtplantens Spalteaabninger. Foruden Konidier dannes
der inde i Værtplanten Ægsporer (Oosporer),
der fremkommer som Resultatet af en
Befrugtning; i Modsætning til Konidierne spirer disse
Oosporer, ell. Hvilesporer, først næste Aar og
frembringer da en stor Mængde Sværmesporer.
Den mest udbredte og almindeligste Art er C.
candidus (Pers.) - Hvidrust - der
optræder paa forsk. Arter af Korsblomstrede, især
meget hyppig paa Hyrdetaske, og danner hvide,
af Konidierne melede Pletter. De angrebne
Plantedele - Blade, Stængel, Blomster,
Frugter - bliver mere ell. mindre misdannede.
Hvidrust er skadelig for Frøavlen af Kaal og andre
Korsblomstrede, samt for Dyrkningen af visse
Sorter af Peberrod.
F. K. R.
Cystosarkom, se Cyste og Sarkom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
