Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Czernowitz, Czernovic, Czernauz, Hovedstaden i det østerrigske Kronland Bukovina - Czerny, Karl, tysk Klaverspiller og Komponist (1791-1857) - Czersk, Flække i Preussen, Prov. Preussen, ligger 30 km ØNØ. f. Konitz - Czerski, Johannes, Stifter af en fri kat. Menighed (1813-93) - Czestochowa, se Czenstochowa. - Czibulka, Alfons, østerrigsk Musiker (1842-94) - Czuber, Emanuel, østerr. Matematiker, (1851- ) - Czuczor, Georg, magy. Digter og Sprogmand, (1800-1866) - Czörnig, Karl, østerr. Statistiker (1804-89)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ruthenere, Rumænere og Polakker, deriblandt
over 20000 Jøder). C. er en ny og moderne
udseende By. Fremtrædende Bygninger er den
gr. Domkirke, den armeniske Kirke i gotisk Stil,
Synagogen og Regeringsbygningerne. Af
Læreanstalter mærkes Franz-Joseph’s Univ. (tysk),
stiftet 1875 med et gr.-teol. Fakultet, et filos.
og et jur. og statsvidtenskabeligt Fakultet (1913:
71 Lærere og c. 1200 Studenter), Bibliotek paa
120000 Bd, bot. Have, kem. Laboratorium og et
naturhist. Museum, endvidere et
Overgymnasium, Industriskole, Seminarier, Agerbrugsskole,
Fødselsstiftelse, fl. Hospitaler, hist. Museum
(»Bukowiner Landes-Museum«) og Teater. Byen
er Sædet for Kronlandets Regering, for en
Appeldomstol, et Handels- og Industrikammer,
for en gr. Ærkebiskop og en Brigadekommando.
Industrien er ikke meget udviklet og omfatter
især Mølledrift og Ølbryggeri. Der drives
betydelig Handel med Korn, Brændevin,
Slagtekvæg og Tømmer. N. f. C.; paa den modsatte
Bred af Pruth, ligger Byen Sadagora (c. 5000
Indb.), kendt for sit aarlige Kvægmarked. C.
var en ubetydelig Landsby 1875, da den kom
under Østerrig. I Beg. af 19. Aarh. havde den
kun c. 5000 Indb. Under Verdenskrigen blev
C. erobret af Russerne 3. Septbr 1914; 22. Oktbr
s. A. blev den atter besat af Østerrigerne, som
maatte rømme den igen 27. Novbr. 17. Febr 1915
blev den tilbageerobret af tyske og
østerrig-ungarske Tropper, men atter 17. Juni 1916
besat af Russerne.
G. Ht.
Czerny [’t∫ærni], Karl, tysk Klaverspiller og
Komponist (1791-1857), var f. i Wien af fattige
Forældre. Hans første Lærer var Faderen,
Wenzel C., en dygtig Pianist; senere nød C.
Beethoven’s Vejledning og fik saa stor
Virksomhed som Klaverlærer i Østerrig’s Hovedstad, at
han endog skal have undervist indtil 12 Timer
dgl. Ved Siden heraf fik han Tid til at foretage
Koncertrejser og til at udfolde en aldeles
forbavsende omfangsrig Virksomhed som
Komponist (over 1000 Værker). Hans Kompositioner
(navnlig Kirke- og Kammermusik) blev dog snart
glemte; derimod har hans Etudeværker (»Schule
der Geläufigkeit«, et for hans Retning
betegnende Navn, »Schule der Fingerfertigkeit«,
»Tägliche Studien«, »Schule der Verzierungen«,
»Schule des Virtuosen« og »Schule der linken
Hand«) blivende Værd og benyttes endnu ved
Undervisningen; de vigtigste af dem er
samlede i Complete theoretical and practical
Pianoforte School. C. har endvidere skrevet en
Musikhistorie ogsaa udg. paa Italiensk og sine
Memoirer. Hans berømteste Elever var Thalberg,
Liszt og Jaell.
W. B.
Czersk [t∫ærsk], Flække i Preussen, Prov.
Preussen, ligger 30 km ØNØ. f. Konitz ved
Banen fra Berlin til Danzig. (1910) 7098 Indb.
C. har fl. Fabrikker.
G. Ht.
Czerski [’t∫ærski], Johannes, Stifter af
en fri kat. Menighed (1813-93), var fra
Warlubie i Vestpreussen, modtog 1842 Præstevielse
i Posen og blev 1844 Præst i Schneidemühl; da
han imidlertid, støttet af nogle
Menighedsmedlemmer, indgik et hemmeligt Ægteskab og ikke
vilde underkaste sig Bodsstraf, nedlagde han sit
Embede, gjorde sit Ægteskab offentligt,
grundede en særlig »kristelig-apostolsk-katolsk«
Menighed i Schneidemühl (med Messe paa
Modersmaalet og Nadver under begge Skikkelser) og
forsvarede sin Optræden i fl. Skr. C. blev
bandlyst, men fl. Kredse sluttede sig til ham.
Samtidig traadte han i Forbindelse med det af
Ronge stiftede og ledede tysk-katolske Samfund
i Breslau, men følte sig snart frastødt af dets
Rationalisme, trak sig tilbage og virkede fra nu
af i Stilhed for sine Ideer.
H. O.
Czestochowa [t∫æstå’kåva], se
Czenstochowa.
Czibulka [t∫i’bulka], Alfons, østerrigsk
Musiker (1842-94), var milit. Kapelmester i
Wien og har foruden nogle Operetter skrevet
talrige Danse, af hvilke fl. er blevne populære
og har fundet Udbredelse ogsaa i Norden.
W. B.
Czuber [’t∫u.bər], Emanuel, østerr.
Matematiker, f. 1851 i Prag, var først (fra 1886)
Prof. i Matematik ved den tekn. Højskole i
Brünn og ansattes 1891 i samme Egenskab ved
den tekniske Højskole i Wien. Hans mat.
Arbejde falder overvejende inden for
Sandsynlighedsregningen. Af hans Værker kan
fremhæves: »Wahrscheinlichkeitsrechnung und ihre
Anwendung auf Fehlerausgleichung, Statistik
und Lebensversicherung« (1903), »Geometrische
Wahrscheinlichkeiten und Mittelwerte« (1884),
»Vorlesungen über Differential- und
Integralrechnung« (1906).
Chr. C.
Czuczor [’tsutsor], Georg, magy. Digter og
Sprogmand, f. i Andod i Komitatet Neutha 17.
Decbr 1800, d. i Pest 9. Septbr 1866. Han blev
1824 Benediktinermunk og Lærer ved
Gymnasierne i Raab og Komorn, hvor han vakte
Opmærksomhed ved sine Heltedigte »Slaget ved
Augsburg«, »Rigsdagen i Arad«, »Botond« og
»Johan Hunyady«. 1835 valgtes han til Sekretær
ved det ungarske Akademi i Pest, og her udkom
hans Digte, udgivne af Toldy (1836); men
deres stærkt erotiske Indhold og hans fri Levned
paadrog ham en Tilbagekaldelse til Klostret og
et Forbud imod hans Skr. 1842 fik han igen
Tilladelse til at skrive, og 1844 betroede
Akademiet ham Udgivelsen af sin store Ordbog, en
Opgave, som han af Mangel paa videnskabelig
sproglig Uddannelse aldeles ikke var voksen,
navnlig hans vilde Etymologier har gjort de af
ham udarbejdede Partier helt ubrugelige. Et
demagogisk Digt, som han indrykkede i Bladet
»Kossuth Hirlapja« 1849, foranledigede
Feltmarskal Windischgrätz til at idømme ham 6 Aars
Fæstningsarbejde i Jern. Han blev dog
amnesteret 1850 og arbejdede indtil sin Død paa den
store Ordbog, som fuldendtes af Fogarasi 1874.
Samlede Digte i 3 Bd (Pest 1858).
(C. A N.). K. S.-J.
Czörnig [t∫örniK], Karl, østerr. Statistiker
(1804-89), 1852 ophøjet i Adelsstanden som
Friherre af Czernhausen (hans Fødeby i Böhmen).
C. indtraadte 1828 i Statstjenesten og virkede i
en Række af Aar i østerr. Italien, hvis hist. og
kulturelle Forhold han gjorde til Genstand for
en Række Monografier; 1841 blev han Direktør
for det statistiske Bureau i Wien, hvor han
straks paabegyndte Offentliggørelsen af de for
Rigets Statistik betydningsfulde »Tafeln zur
Statistik der österreichischen Monarchie«, som han
indtil sin Død redigerede. Hans betydeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
