Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daae, Ludvig (Ludvigsen), norsk Historiker, (1834-1910) - Daaen, en Dværg i nordiske Myter - Daalde, Benævnelse for hollandsk Sølvmønt til Beløb 2 1/2 fl. = l Rijks-D. - Daareanstalt (Daarekiste), se Sindssygehospitaler. - Daasebarometer, et Barometer, hvis Kviksølvbeholder har Daaseform. - Daaselibelle, se Libelle. - Daaseskildpadder, Skildpadder, hos hvem Bugskjoldet kan lukkes over de indtrukne Dele - Daba, By i Prov. Ngari i Tibet, 4536 m o. H. - Dabbeh (Debbe), By i Nubien, ved Nilens Bøjning mod N., 30 km S. f. Gammel-Dongola - Dabistân (egl. D.-i-madhâhib, »Sekternes Skole«), et paa Persisk forfattet Værk om Asiens gl. Religioner - Dabou, fransk Handelsplads paa Elfenbenskysten, ved Bugten af s. N. - Daçakumàracarita (»de 10 Prinsers Eventyr«), en ind. Eventyr-Roman paa Sanskrit af Dandin (s. d.) - Daçanamin (»med 10 Navne«), et religiøst Broderskab i Indien, som skal være stiftet af Çankara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arkiver, forenede en klar, underholdende, ofte
ved Vid og Humor fængslende Fremstilling
baade mundtlig og skriftlig. Hans litterære Virksomhed,
der begyndte med Monografier over
Emner af Norges Lærdoms-, Skole- og Kirkehistorie
ell. kritisk Udgivelse af utrykt hist.
Materiale (»Udvalg af Breve til Prof. R. Nyerup«
[1861], »Throndhjems Stifts gejstlige Historie
fra Reformationen til 1814« [1863], »Af
Johan v. Bülow’s Papirer« [i Sorø, 1864] m. fl.),
bredte sig i Tidernes Løb over større Tidsrum
og videre Omraader. Med Forkærlighed har han
som Universalhistoriker studeret Korstogenes,
Pavernes, Humanismens og Reformationsaarhundredets
Historie og som Specialforsker i
Nordens Historie navnlig 15. og 16. Aarh., Norges
og Danmarks kirkelige og litterære Fortidsliv
helt fra Olafslegenderne (»Norges Helgener«
[1879]) til Rigernes Adskillelse samt Nordmænds
Forbindelser med Udlandet ell. dettes Indflydelse
paa norske Tilstande (»Nordmænds Udvandringer
til Holland og England« [1880],
»Nordmænd og Danske i Rusland i 18. Aarh.«
[1884]). Af hans Bøger og Afh., hvis Tal forøvrigt
er særdeles stort - de fleste af de sidste
er trykte i den norske hist. Forenings Tidsskr.,
bl. hvis Stiftere og Medredaktører han har været -,
maa som de mærkeligste nævnes: »Kong
Christiern den førstes norske Historie 1448-1458«,
udg. som det norske Univ.’s Lykønskningsskrift
til Kbhvn’s Univ.’s 400 Aars Fest,
ved hvilken Forf. blev kreeret til Æresdoktor;
»Fru Inger Ottesdatter og hendes Døtre« (1875);
»Erik af Pommerns Giftermaal med Philippa«
(1880); »Norske Bygdesagn« (Bd 1-2, 1870-71);
»Det gamle Christiania 1624-1814« (1871, 2. ill.
Udg. 1891); »Breve fra Danske og Norske, især
i Tiden nærmest efter Adskillelsen« (1876);
»Stemninger i Danmark og Norge i Anledning
af og nærmest efter Adskillelsen« (1887). Holberg’s
Liv og Forfattervirksomhed havde i D.
en Kender, som i Lærdom kunde maale sig med
Werlauff, og han har som denne ydet værdifulde
Bidrag til Belysning af begge Dele; det
norske Univ.’s Holberg-Fest 1884 fremkaldte
ogsaa hans Arbejde over »Humanisten og Satirikeren
Johan Lauremberg«. Af andre Skr. fra
hans Haand over nærmest litterærhistoriske
Emner maa anføres hans Biografi af »Gerhard
Schøning«, udg. i Hundredaaret efter dennes
Død af den norske hist. Forening (1880), og
hans Skildring af den som hist. Samler og Forf.
kendte Præst paa Voss »Gert Henrikssøn Miltzow«
(1885). Af hans mange Bidrag til Belysning
af Norges Topografi og de norske Købstæders
Historie nævnes: »Bidrag til Christianssunds Historie«
(1892), »Om de Hamarske Krøniker«
(1890 ff.) og »En Krønike om Kvinesdal« (1894).
I sine senere Aar vendte han sig ogsaa til Studiet
af Norges Middelalder med det betydelige
Arbejde: »En Krønike om Ærkebiskopperne i
Nidaros« (1897) og en Række mindre Afhandlinger
»Om Stavanger Stift i Middelalderen«
(1899), »Om Bergens Bispedømme i Middelalderen«
(1904), »Var Sverre Kongesøn?« (1905).
Til nogen større sammenhængende hist. Fremstilling
naaede han imidlertid aldrig. I 1870- og
1880-Aarene, af og til ogsaa senere, deltog han
med stor Iver og meget Talent i den politiske
Strid, dels som flittig Medarbejder i »Morgenbladet«,
dels paa Folkemøder; hans Standpunkt
over for alle Fænomener i Historie, Politik,
Skole, Litt. og Samfundsliv var udfordrende
ultra-konservativt. Paa sin 70-Aars Dag, 7. Decbr
1904, blev han hædret med et Festskrift fra
Venner og Elever.
(J. B. H.). Edv. B.
Daaen, en Dværg i nordiske Myter; nævnes
ofte som kunstfærdig Smed og Runemester; bet.
egl. »den døde« (ɔ: Genganger ell. den ligblege).
A. O.
Daalder [’da.£dər], Benævnelse for hollandsk
Sølvmønt til Beløb 2 1/2 fl. = 1 Rijks-D. Endvidere
holl. Betegnelse for gl sp. Mønt Pjaster
ell. Peso, ogsaa kaldet Søjledaler efter Præget
med Herkules Støtter = pilaar daalder.
Th. O.
Daareanstalt (Daarekiste), se Sindssygehospitaler.
Daasebarometer, et Barometer, hvis Kviksølvbeholder
har Daaseform.
Daaselibelle, se Libelle.
Daaseskildpadder benævnes de Skildpadder,
hos hvem Bugskjoldets forreste (ell. tillige bageste)
Parti ell. Rygskjoldets bageste Stykke er
bevægeligt og kan lukkes over de indtrukne
Dele; D. træffes baade bl. Land- og Sumpskildpadderne.
Ad J.
Daba, By i Prov. Ngari i Tibet, 4536 m o. H.
De fleste af Indb. bor i Huler i Lössen. Den
har et Munke- og et Nonnekloster og om Sommeren
livlig Byttehandel med Salt, Boraks,
Moskus og Uld mod Ris og Te.
M. V.
Dabbeh (Debbe), By i Nubien, ved Nilens
Bøjning mod N., 30 km S. f. Gammel-Dongola,
Knudepunkt for Karavanvejene fra Dongola til
Dar Fur og gennem Bajuda-Ørkenen til Kordofan
og Khartum.
C. A.
Dabistân [-’sta.n] (egl. D.-i-madhâhib, »Sekternes
Skole«), et paa Persisk forfattet Værk
om Asiens gl. Religioner. Det er et temmelig sent
Skr., forfattet omkr. Midten af 17. Aarh. e. Kr.,
og har kun ringe Værdi som Kilde. Det er
udg. oftere i Orienten (Kalkutta, Bombay, Teheran).
En eng. Overs. i 3 Bd er besørget af
D. Shea og A. Troyer [Paris 1843].
A. C.
Dabou [fr. da’bu], fransk Handelsplads paa
Elfenbenskysten, ved Bugten af s. N., fra
Guinea-Bugten. Den ligger højt og har et skovrigt,
tæt befolket Opland, hvorfra der navnlig
udføres Palmeolie.
C. A.
Daçakumàracarita (»de 10 Prinsers Eventyr«),
en ind. Eventyr-Roman paa Sanskrit af
Dandin (s. d.) fra 6. Aarh., affattet i en ejendommelig
Kunst-Prosastil og af stor Værdi baade
som Tidsbillede og ved det rige Eventyrstof.
Den blev udg. af Wilson (1846), af Bühler (1873)
og fl. Gange i Indien af »Nirnaya-Sàgara Press«,
3. Udg. Bombay 1898. En fortrinlig Overs. med en
meget indholdsrig litterær- og kulturhistorisk
Indledning haves af J. J. Meyer (Leipzig 1902);
en anden tysk Overs. af M. Haberlandt (1903);
2. Bog findes overs. paa Svensk af A. Z. Collin
(»Lunds Univ.’s Årsskr.«, IV). (Jfr A. Weber,
»Indische Streifen« I, S. 308 ff.).
D. A.
Daçanamin (»med 10 Navne«), et religiøst
Broderskab i Indien, som skal være stiftet af
Çankara. Det bærer dette Navn, fordi det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
