Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlgren, John Adolf, nordamerikansk Admiral, (1809-1870) - Dahlhausen, By i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 6 km SV. f. Bochum ved Ruhr-Floden - Dahlia Cav. (Georgine) (hertil l Tavle), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med lodret Rodstok - Dahll, Johan Martin, norsk Bjergværksejer og Forretningsmand, (1830-1877) - Dahll, Lars Kristian, norsk Officer, (1823-1908) - Dahll, Tellef, norsk Bjergmand og Geolog, (1825-1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kontreadmiral. Under Krigen med Sydstaterne
var han Chef for den sydlige Atlanterhavs-Blokadeeskadre,
med hvilken han udmærkede
sig ved Charleston’s Erobring og Operationerne
i Florida, saa meget endog, at Kongressen voterede
ham sin Tak. 1868-70 var han paa ny
Chef for Artillerietablissementet i Washington.
C. W.-S.
Dahlhausen [-ha^uzən], By i Preussen, Prov.
Westfalen, ligger 6 km SV. f. Bochum ved
Ruhr-Floden. (1910) 10621 Indb. D. har rige
Kulminer samt et Jern- og Staalværk.
G. Ht.
Dahlia Cav. (Georgine) (hertil 1 Tavle),
Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen),
fleraarige Urter med lodret Rodstok, knoldformede
Rødder og modsatte, fjerdelte Blade.
Kurvene er store og nikkende og har næsten
løvbladagtige ydre Svøbblade. 9 Arter i det
meksikanske Højland; fl. af dem har længe
været dyrkede som Prydplanter.
A. M.
D. variabilis Desf. er en c. 50 cm-2 m høj
Staude, hvis knoldede Rødder maa overvintres
frostfrit. 1789 blev D. indført til Europa, hvor
man først dyrkede den for de, som man
troede, spiselige Knoldes Skyld; men da det
viste sig, at Knoldene var ubrugelige i dette
Øjemed, blev den i flere Aar upaaagtet, indtil
man begyndte at værdsætte den paa Grund
af dens smukke Blomster. 1817 fremkom den
første fyldtblomstrede, som derefter i lang
Tid var den eneste dyrkede, indtil man først
i 1880’erne begyndte at kaste sig over Dyrkning
af de enkelte. Nutildags er de fyldtblomstrede,
hvoraf man har muslingeformede, fladbladede,
rørblomstrede i talrige Sorter, trængt mere i
Baggrunden. En Undtagelse herfra danner de
saakaldte Lilleput- ell. Pompon-Georginer, som
udmærker sig ved en overordentlig Blomsterrigdom.
De er ikke saa høje som de storblomstrede
Georginer. Hyppigst forekommende er de
enkeltblomstrede samt en særlig Gruppe, de
saakaldte Kaktusgeorginer. Disse sidste nedstammer fra
D. Juarezi, der adskiller sig fra
D. variabilis ved spidse Kronblade og mere letbyggede
Blomster; af denne er der tiltrukket en
stor Mængde Sorter, hvoraf fl. udmærker sig
ved lidt snoede Kronblade. D. varierer i alle
Farver fra violet til mørkpurpur og rent hvidt,
rødt og gult, særlig de enkeltblomstrede er hyppigt
smukt stribede. Blomstringstiden varer fra
Aug., til Frosten standser Væksten. D. formeres
ved Deling; Planten lader sig dele i lige saa
mange Dele, som den har Knolde; dog maa
hver Knold beholde et Stykke af Rodhalsen,
fra hvilket Øjnene ell. Skuddene fremkommer.
Delingen foretages i Apr., og Planterne anbringes
derefter i en halvvarm Bænk. Naar Skuddene
har begyndt at vise sig, udtyndes de, og
man beholder kun det kraftigste. Stikning kan
ogsaa anvendes, og hvor det drejer sig om
Massekultur, er den at foretrække. I Beg. af
Marts udplantes de overvintrede Knolde i en
varm Bænk. Naar Skuddene er 6-8 cm lange,
aftrækkes de, og Saaret renskæres med en skarp
Kniv. De anbringes i Smaapotter, som nedgraves
i en varm Bænk. Efter at være omplantede
i lidt større Potter afhærdes de. Sidst i Maj
foretages Udplantning paa Friland. Endelig kan
D. ogsaa formeres ved Frø, og dette bruges
navnlig ved de enkeltblomstrede; men selv for
disse maa man benytte Deling ell. Stikning, naar
man ønsker en særlig smuk Farve bevaret, da
D. ikke er konstant ved Frø. Saaningen foretages
i Marts ell. Apr. i Skaale, som stilles paa
Undervarme, de unge Planter prikles paa Varmebed,
og efter at være afhærdede udplantes de
i Maj. D. trives og blomstrer smukkest i en
varm, næringsrig Jord. Lægger man overvintrede
Knolde, skyder de flere Skud, og man maa
da udtynde til de 2-3 kraftigste Skud. Planterne
maa opbindes til Stokke, hvis Længde afpasses
efter Plantens Højde. Naar i Novbr Toppen
er ødelagt af Frosten, skærer man den af 15-20
cm over Jorden, og nogle Dage efter graver
man Knoldene op. Man vælger en Solskinsdag
hertil, ryster saa vidt muligt Jorden fra og lader
Knoldene ligge oven paa Jorden til om Aftenen
for at tørre. De indslaas derpaa i Sand i en
Kælder. Om Foraaret sættes Planterne lidt i
Vækst inden Udplantningen ved at anbringes
paa en halvvarm Bænk. Planterne afhærdes inden
Udplantningen, som finder Sted i Slutningen
af Maj.
L. H.
Dahll, Johan Martin, norsk Bjergværksejer
og Forretningsmand, f. i Kragerø 24. Juni
1830, d. smst. 28. Novbr 1877. Efter at have
nydt en merkantil Uddannelse, overtog han efter
Faderens Død dennes Forretning, som han
delvis udvidede ved en rationel Iseksport, senere
overtog han Bestyrelsen af Firmaet Forbes &
Evan’s Nikkelgruber i Bamle. Da imidlertid disse
efter faa Aars Forløb blev indstillede, fordi
Ertsen ikke med Fordel kunde udskibes, overtog
D. selv Gruberne og gjorde ved Smeltning
Forsøg paa at fremstille et lønnende Produkt.
Ved disse Forsøg viste D.’s ihærdige Natur og
hans ved flittigt Studium udviklede Erfaring
sig alle Vanskeligheder, tekn. og finansielle,
overlegen, og han opnaaede at fremstille et Nikkel,
der overalt vandt Anerkendelse. Ved Siden
af Nikkeldriften drev han ogsaa Apatitgruber
og var sikkert Norges største Grubeejer paa
den Tid. Han deltog ogsaa ivrig i sit Distrikts
kommunale og politiske Liv og var nogle Aar
Byen Kragerøs Repræsentant paa Stortinget.
A. G.
Dahll, Lars Kristian, norsk Officer, f.
5. Novbr 1823, d. 28. Novbr 1908, blev Officer
1842 og var 1872 avanceret til Oberstløjtnant i
Generalstaben; 1875 blev han Felttøjmester. D.
var som Krigsminister Medlem af det Schweigaard’ske
Kampministerium i dettes kortvarige
Levetid, 3. Apr.-26. Juni 1884, hvorefter han
blev Oberst i Landeværnet; han tog Afsked
1897. D. deltog i fl. vigtige milit. Kommissioner
og var i en Aarrække den ledende Kraft i »Norges
Forsvarsforening« og i »Centralforeningen
for Udbredelse af Legemsøvelser og Vaabenbrug«.
I yngre Aar optraadte han oftere som
krigsvidenskabelig og militærpolitisk Forf., saavel
i Dagspressen som i »Militært Tidsskrift«,
bl. a. med den praktisk betydningsfulde Afh.
»Om Hovedetablissementet for den norske Marine«
(1856).
K. V. H.
Dahll, Tellef, norsk Bjergmand og Geolog,
f. i Kragerø 10. Apr. 1825, d. 16. Juni 1893.
D. tog 1846 miner. Embedseksamen, hvorefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
