Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) efter græske Sagn den store Kunstner og Opfinder - 2) gr. Billedhugger fra Sikyon; han levede i Beg. af 4. Aarh. f. Kr. - Daillé, Jean, fr. reformert Teolog (1594-1670) - Daily Chronicle, eng. Avis, grundlagt 1876 - Daily Graphic, Englands første illustrerede Avis, grundlagt 1890 - Daily Mail, eng. Avis, grundlagt 1896 - Daily News, eng. Avis, grundlagt 1846
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hinanden og fremstillede Ansigterne med aabne
Øjne; som Udtryk for den fjerne Oldtids
Beundring af hans Figurers Livagtighed
berettedes, at Herakles havde antaget en af hans Statuer
for levende og kastet Stene efter den, og
at man maatte lænke Statuernes Ben, for at de
ikke skulde løbe bort. De Figurer, som henføres
til D., var, som det synes, alle af Træ. - De
mangfoldige stedlige Traditioner om D. (især
paa Kreta og i Attike) blev, dels i Folkemunde,
dels ad litterær Vej, sammenarbejdede til et
sammenhængende Sagn, som forklarede D.’s
Virksomhed i de forsk. Egne af den gr. Verden
ved udstrakte Rejser og eventyrlig Omtumlen.
D.’s Æt henføres til Athen, hvor han sædvanlig
gjaldt for en Efterkommer af Erechtheus;
Traditionen anførte forsk. Navne paa hans Fader
(Eupalamos, Metion o. a.); den attiske Kommune
Daidalidai maa efter sit Navn være eet af
D.-Sagnets ældste Hjemsteder. D.’s Søstersøn Talos
(ell. Kalos), der blev opdraget hos ham, vakte
ved sit Snille hans Misundelse, hvorfor D.
styrtede ham ned fra Akropolis. Som Følge heraf
maatte D. flygte og kom til Kreta, hvor han
hjalp Pasifaë i hendes unaturlige Elskov ved
at tildanne et Træbillede af en Ko, byggede
Labyrinten til hendes Afkom Minotauros, siden
hjalp Ariadne i hendes Kærlighed til Theseus og
til Straf herfor af Kong Minos blev spærret inde
i Labyrinten tillige med sin Søn Ikaros. D. slap
dog bort ved Hjælp af Vinger, som han selv
havde forfærdiget; men Sønnen styrtede i
Havet og druknede. Fra Kreta kom D. paa denne
Maade til Kong Kokalos paa Sicilien, der
beskyttede ham mod Minos’ Efterstræbelser. Paa
Sicilien skal D. have opført fl. mægtige
Bygninger o. a. Anlæg: en Kanal, Befæstningen af
Agrigent, varme Bade ved Selinus,
Underbygningen for Afroditetemplet paa Bjerget Eryx.
- D.-Sagnet er ofte behandlet af Oldtidens
Billedkunst, i Relieffer, Vasebilleder, Gemmer og
Vægmalerier, som forestiller forsk. Momenter deraf:
D. i Færd med at udhugge Koen for Pasifaë,
Vingernes Tildannelse, Flugten over Havet og
Ikaros’ Død.
Daidalos finder den døde Ikaros (pompejansk Vægmaleri). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>