Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalin, Olof (adlet v. D.), svensk Digter og Historiker, (1708-1763) - Daljunkaren er den alm. Benævnelse paa en Bedrager, Jöns Hansson, som 1527 fremkaldte Uroligheder i Dalarne - Dalkarlsberget, Jerngrubedistrikt i Örebro Len, 15 km SSV. f. Nora - Dalkeith, By i det sydøstlige Skotland, Edinburghshire, ved North og South Esks Sammenløb, 11 km SØ. f. Edinburgh - Dalkulla, Kvinde fra Dalarne i Sverige. - Dall, William Healey, amer. Naturforsker og Rejsende, (1845- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig til den intelligente Dronning, Lovisa
Ulrika (Søster til Frederik II af Preussen), der
ogsaa satte stor Pris paa ham. I hendes Kreds
fik han ret Lejlighed til at lade sit Vid spille;
her blev de berygtede »Calottpredikningar« til
(Prædikenparodier), som paadrog ham
Gejstlighedens Fjendskab. Han blev Lærer for
Kronprinsen, den senere Gustaf III, som fik sin
Lærer meget kær; D. har, uvist med hvor megen
Ret, faaet Skyld for at have udviklet det
letsindige og overfladiske i Gustaf’s Karakter. Dette
Forhold til Hoffet gjorde ham mistænkt hos de
ledende Politikere; han blev sat under Tiltale
som Deltager i oprørske Anslag, ja, man gjorde
endog Paastand paa at faa ham dømt fra Livet;
han slap dog med Bøder og Forvisning fra
Hoffet. 1761 blev Forvisningsdommen hævet; han
kom tilbage til Sthlm og døde her allerede to
Aar efter.
D. er en af de betydeligste Personligheder i
sv. Litt. og Kultur, saa betydelig, at hele
Tidsrummet ofte benævnes efter ham. Det er ham,
der fører den ny-europæiske, franskprægede
Aandsretning ind over Sverige og derved gør
det af med den gamle latinske Humanisme;
han er saaledes den begyndende Oplysningstids
første store Repræsentant. Han er en folkelig
Forfatter af høj Rang; hvad der er sagt om
Holberg, at han gør sit Folk til et læsende
Folk, gælder ogsaa om D. Men paa Sprogets
Omraade er hans Bet. større; den utrolige
Smidighed, hvormed han kan gaa ind i enhver
Stilart, var noget ganske enestaaende, ikke blot for
den Tid. Han regnes med Rette for
Grundlæggeren af den moderne sv. Prosa. Hans varme
Kærlighed til sv. Kultur og sv. Sprog hører til
det mest sympatetiske i hans ellers noget kølige
Personlighed. Sine Forbilleder henter D. saa
godt som udelukkende fra den fr. og den
franskdannede eng. Litt.; for det nyvaagnede
nationale Aandsliv i Tyskland havde han ingen Sans.
Ogsaa af dansk Indflydelse var han ret
upaavirket; en af hans Biografer taler ligefrem om
hans udprægede Danskhad. Derimod har hans
Værker haft et ikke ringe Publikum i Danmark.
»Argus« synes at være læst her samtidig med
dens Fremkomst i Sverige; thi allerede 1734
beklager Hans Gram i et Brev, at Holberg ikke
faar Lov til ell. tør vove at skrive nogen
Komedie ell. nogen »Argus« om disse Tider. 1740
blev »Argus« udg. paa Dansk, og det er
rimeligt, at den har øvet nogen Indflydelse baade
paa Riis’ »Danske Spectator« og paa Holberg,
som omtaler den i Fortalen til »Moralske
Tanker«. - Tragedien »Brynilda« blev opført i
Kbhvn allerede 1747, dog ikke paa Holberg’s
Skueplads, men paa v. Qvotens. Ogsaa »Den
Afundsjuke« blev oversat. - Af D.’s Viser synes
ikke saa faa at være naaet til Danmark; et
Digt til Frøken Taube: »Födas, gråta, lindas,
ammas«, er oversat og benyttet af Ambrosius
Stub, andre, som Visen til Dalberg og den om
Dronningens Naturaliekabinet, findes ligeledes
paa Dansk. Desværre findes der endnu ikke
nogen fuldt værdig, til vor Tids Krav svarende,
Udgave af D.’s Skr; kun af »Argus« findes en
fortrinlig Udgave af B. Hesselman og M. Lamm
(Sthlm 1910 ff.). (Litt.: Karl Warburg,
»Olof D. Hans lif och gerning« i »Sv. Akad.’s
Handlingar« LIX [Sthlm 1884]; M. Lamm,
»Olof D.« [Upsala 1908]).
I. F.-H.
Daljunkaren er den alm. Benævnelse paa
en Bedrager, Jons Hansson, som 1527
fremkaldte Uroligheder i Dalarne. Her havde
der i fl. Aar p. Gr. a. Landets Nød og de haarde
Skatter hersket en heftig Gæring, som 1525
brød ud i oprørske Bevægelser. Mange ønskede
Stureslægten tilbage. Da fremtraadte (i Beg. af
1527) D., en forhenværende Stalddreng, som
havde gjort sig skyldig i Tyveri, bl. Dalarnes
Almue med Krav paa Kronen, idet han foregav,
at han var Sten Sture den Yngres ældste Søn,
Nils. Han havde ikke ringe Fremgang i øvre
Dalarne; men da Sten Stures Enke i en
Skrivelse til Dalkarlene nægtede at anerkende
Bedrageren og oplyste, at hendes Søn Nils kort
før var død, flygtede D. til Norge. Her fik han
Hjælp bl. a. af Fru Inger Ottesdatter til
Østeraat og rykkede med noget Mandskab i Slutn.
af Novbr 1527 ind i Dalarne. Han mødtes
imidlertid med Kulde og maatte inden Aarets
Udgang vende tilbage til Norge. Paa Vej derfra til
Nederlandene blev Flygtningen grebet i
Rostock og henrettet s. A. paa Forlangende af
Gustaf Vasa og Frederik I. Dalarne kunde først
efter et tredie Oprør (1531) bringes til varig
Ro. Daljunkarens Historie er frit behandlet af
Henrik Ibsen i »Fru Inger til Østraat«.
A. M. D.
Dalkarlsberget [’da.lkarsbærjət],
Jerngrubedistrikt i Örebro Len, 15 km SSV. f. Nora, har
været drevet siden Aar 1300 paa parallelle
mod N. stærkt faldende Lejer af Jernglans og
delvis Magnetjern i Glimmerskifer med et
Indhold af c. 60 % Jern. Produktionen har aarlig i
Gennemsnit været omtr. 30000 t.
A. G.
Dalkeith [d䣒ki.þ eller ’då.£ki.þ], By i det
sydøstlige Skotland, Edinburghshire, ved North
og South Esks Sammenløb, 11 km SØ. f.
Edinburgh, ved North British Jernbanen, har
betydelig Kornhandel, Mølledrift, Bryggeri,
Teglværker og Jernstøberi og c. 7000 Indb. I
Nærheden ligger D. Palace, tilhørende Hertugen
af Buccleuch, og Newbattle Abbey,
Markis’en af Lothians Residens. I Omegnen findes
Stenkuls- og Jerngruber.
G. Ht.
Dalkulla, Kvinde fra Dalarne i Sverige.
Dall [dä£], William Healey, amer.
Naturforsker og Rejsende, f. 21. Aug. 1845 i
Boston. Han studerede Zoologi ved Harvard-Univ.
og ledsagede F. W. Foster paa hans
Undersøgelsesrejse til de store Søer. 1865 sluttede han sig
til det Korps af Videnskabsmænd, som fulgte
med den russ.-amer. Telegrafekspedition, og
efter Kennicott’s Død overtog han Ledelsen. Da
Foretagendet maatte opgives, begav han sig paa
egen Bekostning paa en videnskabelig
Undersøgelsesrejse gennem Alaska (1868) og
publicerede Resultaterne i Alaska and its resources
(Boston 1870). 1871-73 traadte han i Tjeneste
hos Coast and geodetic Survey og undersøgte
Øgruppen Aleuterne. Senere (1874 og 1880)
genoptog han sine Forskninger paa Alaska.
Foruden ovenn. større Værk og talrige mindre Afh.
og Noticer, især angaaende konkyliologiske og
etnografiske Emner, har han skrevet Tribes of
the extreme Northwest (1876), Pacific Coast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
