Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalmatien, Kongerige og Kronland under Østerrig, ligger i den nordvestl. Del af Balkan-Halvøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
parallelle Bjergkæder og maa i Virkeligheden
opfattes som et sunket Bjergland; Brazzo naar i St
Vito 778 m. D. har kun smaa Floder; de
vigtigste er Zrmanja, Kerka, Cetina og Narenta, af
hvilke Kerka danner smukke Vandfald og
udvider sig til en Sø; Narenta tilhører kun med
sit nedre Løb D. og danner her et Delta. De
fleste Vandløb har dybt nedskaarne Dale, og
mange løber til Dels gennem underjordiske
Huler, udvaskede i Kalkstenen. Den største Sø
er den saltholdige Vrana, SØ. f. Zara. Store
Sumpstrækninger omgiver Cetinas mellemste og
Narentas nederste Løb. Klimaet er varmere
end i nogen anden Del af Østerrig; aarlig
Middeltemp. er i Zara 14,7°, i Ragusa 16,8°.
Nedbøren, som især falder om Efteraaret og
Vinteren, viser betydelige lokale Forskelle; Zara
har 761 mm, Ragusa 1626 mm. Det meste af
Landet lider under Tørhed, hvilket for en stor
Del skyldes den porøse Kalkgrund. I Bjergene
begynder Vinteren i Novbr og varer til April,
med betydeligt Snefald. Paa Kysten falder
sjældent Sne, og her er det Foraar i Febr. De
fremherskende Vinde kommer fra SØ.
(Sirokko); men NNØ. Vinden, den frygtede Bora, kan
blæse paa enhver Aarstid og volder om
Sommeren store Ødelæggelser paa Vinavlen.
Floraen er rig paa Arter og har
Middelhavs-Præg; i Dalene ved Kysten trives Oliven,
Mandel, Orange, Myrte, Dværg- og Daddelpalme,
paa de tørre Klipper Krat af Rosmarin,
Arbutus, Timian og Enebær. D.’s Bjerge var engang
berømte for deres Skove af Eg, Bøg og Fyr,
som dog nu mest er ødelagte ved Skovbrande
og hensynsløs Hugst, især under Venetianerne,
der her hentede Tømmeret til deres Skibe; det
tørre Klima, Mangelen paa løse Jordlag og de
store Gedehjorder hindrer Skoven i at komme
op igen. Af vilde Dyr findes endnu i de højere
Bjergegne Bjørne, Grævlinger, Vildkatte, Ulve
og Ræve; Sjakaler lever paa Øen Curzola og
Halvøen Sabbioncello. Sumpegnene er rige paa
Svømme- og Vadefugle. Kalkstenshulerne
skjuler et rigt og ejendommeligt Dyreliv (Krybdyr,
Padder, Insekter). Havet er overordentlig rigt
paa Fisk og Bløddyr; Vaskesvampe og Koraller
fiskes i betydelig Mængde.
Befolkningen beregnedes 1913 til 667648
Indb. ell. 52 pr km2. 1910 udgjorde den 645666,
hvoraf lige mange Mænd og Kvinder; ved
tidligere Folketællinger fandtes i D. fl. Mænd end
Kvinder. 96,19 % af Befolkningen er
Serbokroater og 2,84 % Italienere; de sidste, hvis Antal er
aftagende, bor mest i Kystbyerne og paa Øerne.
Dalmatinerne har af alle østerr. Folk den
største Legemshøjde, kraftigste Konstitution og
ringeste Dødelighed. De har fra tidlig Tid været
ansete for Adriaterhavets dygtigste Søfolk. Af
gl. Skikke og Forestillinger er endnu meget
bevaret. Kvinderne udfører en stor Del af
Markarbejdet. I religiøs Henseende er 88,49 %
rom.-kat., 16,32 % gr.-kat.; af Jøder findes 523. Den
rom.-kat. Ærkebiskop residerer i Zara og har
under sig 5 Biskopper. Der er to gr.-kat.
Biskopper. De rom. Katolikker i D. har fra gl Tid
Ret til at bruge slavonisk Kirkesprog med
glagolitisk Skrift (se Glagolica). Der
findes i D. 1 gr.-kat. og 4 rom.-kat.
Præsteskoler, 5 Gymnasier (4 med serbo-kroatisk og
1 med ital. Sprog), 3 Realskoler (2
serbo-kroatiske og 1 ital.), 1 Lærer- og 1
Lærerindeseminarium (serbo-kroatiske), 2 Handelsskoler, 8 tekn.
Fagskoler, 1 Landbrugsskole og 2 Søfartsskoler.
Der er (1911) 459 Folkeskoler, som besøges af
58606 Børn; Undervisningen er tvungen og
gratis for Børn i Alderen 6-12 Aar, de
Skolepligtiges Antal er 64490, men mange Børn hindres
af de vanskelige Samfærdselsforhold i at besøge
Skolen. Undervisningssproget er alle Vegne
Serbo-Kroatisk, kun i Zara undervises paa
Italiensk. 1890 kunde 80 % af Befolkningen
hverken læse ell. skrive, men siden har
Oplysningen gjort store Fremskridt.
Næringsveje. Af Arealet er 10,7 %
Agerland, 0,8 % Eng, 2,9 % Have, 6,4 %
Vinhave, 46,3 % Græsgang, 29,7 % Skov (mest kun
Kratskov), 1,0 % Søer og Sumpe. Agerbruget
kan langtfra brødføde Befolkningen; 1912
avledes 18,95 Mill. hl Hvede, 29,75 Mill. hl Rug,
17,07 Mill. hl Byg, 24,30 Mill. hl Havre, 3,89 Mill.
hl Majs, 2,50 Mill. hl Bælgfrugter, 125,42 Mill. hl
Kartofler, 79,24 Mill. hl Sukkerroer, 42,63 Mill.
hl Foderroer. Derimod produceres megen Vin
(1912: 1,39 Mill. hl) og Olivenolie, hvoraf meget
udføres, og desuden dyrkes mange Æbler,
Pærer, Kirsebær, Figen og Kastanier. Af det vilde
Kirsebær marasca fremstilles den udmærkede
Likør maraschino. Kvægavlen er ikke meget
udviklet, størst Bet. har Faare- og Gedeavlen;
1910 fandtes 26520 Heste, 104716 Stkr Hornkvæg,
254896 Geder, 70849 Svin, 1027747 Faar, 28268
Æsler, 9200 Mulæsler, 5212 Muldyr; desuden
fandtes 1/2 Mill. Stkr Fjerkræ. Af Bistader
fandtes (1912) 21638, og Silkeavlen leverede (1912)
26000 Kokons. Fiskeriet ved Kysten beskæftiger
c. 12000 Fiskere og indbringer 4-5 Mill. Kr
aarlig. Af Mineraler brødes 1912 Brunkul for
591270 Kr og Asfaltsten for 68455 Kr, og ved
Kysten udvandtes Søsalt for 526780 Kr.
Industrien er ikke højt udviklet; der fandtes 1912
81 Fabrikker. Husflid spiller endnu en
betydelig Rolle. D.’s Indb. har fra gl Tid været
dygtige Søfolk; og Halvdelen af Østerrigs Søfart er
knyttet til D.’s Havne. 1912 løb 77691 Skibe med
13458895 t ind i D.’s 67 Havne, og 77712 Skibe
med 13454856 t løb ud. D.’s Handelsflaade
udgjorde (1910) 2904 Skibe med 70981 t, deraf 99
Dampere med 48178 t. Samfærdselen i det Indre
hindres af vanskelige Terrainforhold og af
Mangel paa gode Veje; af Jernbaner findes kun 234
km (Statsbane). En Bane gennem de centrale
Distrikter forbinder Byerne Knin, Spalato,
Sebenico og Sinj; lige saa vigtig er den sydlige
Bane, der sætter Ragusa og Castelnuovo i
Forbindelse med Herzegovina. P. Gr. a. sin heldige
Beliggenhed har D. haft en indbringende
Transithandel paa Bosnien og Herzegovina samt
Montenegro. - D.’s Forfatning er af 26. Febr
1861. Landdagen bestaar af 43 Medlemmer,
deriblandt den rom.-kat. Ærkebiskop, den gr.-kat.
Biskop af Zara og Repræsentanter for de højest
Beskattede (10), Byerne (8), Handels- og
Industrikamrene (3) og Landkommunerne (20). Til
Rigsraadet i Wien sender D. 11 Medlemmer.
Landet deles i 13 Distrikter. Hovedstaden er
Zara. Landets Vaaben er 3 kronede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
