Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 474 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampe, Jacob Jacobsen, dansk Videnskabsmand og Politiker, (1790-1867) - Dampelektrisermaskine, en Elektrisermaskine, som 1840 blev konstrueret af Armstrong - Damper, se Dampskib. - Dampfløjte, Damppibe, Alarmapparat, hvis Tone frembringes ved, at Damp under højt Tryk strømmer gennem en smal Aabning - Dampfærge er en Færge, hvis Fremdrivningskraft er Damp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forplante sig til Danmark. I Forventningen
herom besluttede han selv at optræde som politisk
Agitator og Reformator. Han udkastede en Plan,
der i Alm. gik ud paa Sammenkaldelsen af en
Nationalforsamling, der, hvis det gjordes
nødvendigt, med Anvendelse af Militærmagt skulde
sætte en konstitutionel Regeringsform i St f.
Enevælden. D. vilde stifte en Forening, der
skulde virke hen til Planens Gennemførelse, idet
man tillige skulde søge at vinde Hæren for den.
Hans Projekt, om hvis praktiske
Gennemførlighed Ophavsmanden ikke havde nogen klar
Forestilling, blev allerede kvalt under de første
forberedende Skridt til dets Virkeliggørelse.
Forraadt af en af sine Fortrolige fængledes D.
Novbr 1820, og hans Papirer konfiskeredes. Han
tiltaltes for Højforræderi og
Majestætsforbrydelse og dømtes til Døden, hvilken Straf
Frederik VI forandrede til livsvarigt Fængsel. D.
hensad som Fange først i Citadellet, derefter
paa Christiansø i et Tidsrum af 20 Aar.
Christian VIII aabnede hans Fængsel, hvorpaa han
indtil 1848 levede i Rønne under Polititilsyn.
Iflg. den Amnesti, Frederik VII udstedte ved
sin Tronbestigelse, fik D. fuldstændig Frihed og
tog Ophold i Kbhvn. Som Forløber for den
konstitutionelle Bevægelse i Danmark og som den
første Martyr for den politiske Liberalismes Sag
oppebar D. i dette sidste Afsnit af sit Liv en
aarlig Statsunderstøttelse. (Litt.: Dampe,
»Fortællinger om mit Fængsel« [Kbhvn 1858];
Chr. Lynge, »Fangen paa Christiansø«
[1904]).
A. Th.

Dampelektrisermaskine, en
Elektrisermaskine, som 1840 blev konstrueret af
Armstrong i England. Den bestaar af en isoleret
Dampkedel med indvendigt Fyrsted; Dampen
strømmer ud gennem Rør, hvor den møder
stærk Gnidningsmodstand og delvis fortættes, og
uden for Udstrømningsaabningerne træffer den
en Række Metalspidser, der er isolerede fra
Kedlen. Dampkedlen bliver negativ elektrisk,
den udstrømmende Damp positiv. Elektriciteten
frembringes efter Faraday ved
Vanddraabernes Gnidning mod Udstrømningsaabningen.
Maskinen virker meget kraftig, men har ikke
fundet alm. Anvendelse. Et elektrisk Slag, som en
Kedelpasser modtog fra sin Dampkedel, gav
Anledning til Opdagelsen.
K. S. K.

Damper, se Dampskib.

Dampfløjte, Damppibe, er et
Alarmapparat, hvis Tone
frembringes ved, at Damp under
højt Tryk strømmer
gennem en smal, ringformig
Aabning a ud mod den
skarpe Kant af et Rør
ell. en Klokke b (se Fig.).
Styrken af Tonen er
afhængig af Mængden af den
svingende Luft, altsaa af
Rørets ell. Klokkens
Rumindhold; Højden af Tonen
er afhængig af den
svingende Luftsøjles Længde,
altsaa af Rørets ell.
Klokkens Højde.
Treklangsfløjten har en Klokke, som ved
lodrette Skillevægge er delt i tre Rum af
forskellig Højde, hvorved der fremkommer en
harmonisk tretonet Lyd. D. anvendes som
Signalapparat paa Skibe og Lokomotiver og som Tids-
og Varselssignaler i Fabrikker.
H. P. C.

Dampfløjte.

Dampfærge er en Færge, hvis
Fremdrivningskraft er Damp. I Alm. forstaas dog ved D.
kun saadanne, der som Forbindelsesled mellem
Jernbanelinier i to ved et Farvand adskilte
Landsdele er beregnede paa at føre
Jernbanevogne over Vandet. En D.-Forbindelse etableres
der, hvor Trafikkens Størrelse gør den direkte
Forbindelse ønskelig, og hvor de lokale Forhold
er af en saadan Natur, at en Jernbanebro ell.
-tunnel enten ikke ell. kun ved
uforholdsmæssig store Omkostninger lader sig bygge.
Etableringen og Driften af den er dog saa kostbar,
at Foretagendet i sig selv ofte ikke er rentabelt,
men Udgifterne derved maa delvis dækkes
gennem de voksende Indtægter fra de tilsluttende
Jernbanelinier. Fordelen ved Forbindelsen er,
at Gods kan forsendes direkte fra Sted til Sted
uden Omladninger under Vejs, hvilke sidste
fordyrer Transporten med Jernbane saa meget, at
en direkte Forsendelse med alm. Dampskib, hvor
dette lader sig gøre, maatte foretrækkes. Dette
Forhold har man allerede fra Jernbanernes
tidligste Tid været opmærksom paa, og man har
søgt at løse Problemet paa forsk. Maader, dels
ved Pontonbroer med Jernbanespor (f. Eks. over
Rhinen ved Speier og Maxau), dels ved
faste Broer, hvoraf et mindre Parti er
bevægeligt, naar da Brobanens Højde over
Vandspejlet ikke kan gøres saa stor, at Sejlads kan
foregaa uhindret under Broen. Endvidere har
man bygget Pramme med Spor, som da
bugseres over Vandet ved Hjælp af Slæbedampere
(f. Eks. paa Boden-Søen, over Rhinen, i Venedig
og navnlig ved New York), og endelig de egl.
D., der enten kan have Hjul ell. Skruer som
Fremdrivningsmiddel. Hjulfærger anvendtes
mest tidligere, fordi disse kan konstrueres med
mindst Dybgaaende, hvad der ofte har Bet. ved
Sejlads paa Floder og Søer med ringe
Vandstand, og fordi Virkningsgraden for Sejlads
forlæns og baglæns kan blive nogenlunde ens, saa
at Færgen kan sejle frem og tilbage uden at
svaje, hvorved Overfartstiden bliver den mindst
mulige; D. maa da forsynes med Ror og i
øvrigt bygges nogenlunde ens i begge Ender. Naar
D. skal anvendes ved længere Overfarter og paa
aabent Vand, hvor høj Søgang ell. Isdannelser
kan befrygtes, foretrækkes dog Skruefærger (i
Reglen med 2 Skruer agter og 1 do. for), der
da kan være udstyrede med særlig og højere
Forstævn; denne kan som paa Færgerne ved
Gjedser-Warnemünde være til at dreje i
Vejret, saa den danner en Slags Port, hvorigennem
Vognene kan passere. For at lette
Manøvreringen under de ofte knebne Havnepladsforhold
kan hvert Hjul ell. Skrue bevæges ved sin
Maskine uafhængig af den anden. Endelig er en
3. Driftsform anvendt, idet en paa Bunden af
Vandet nedlagt Kæde, der er gjort fast i Land
paa begge Sider, løber op om en Skive paa D.,
der drejes rundt af Dampmaskinen (samme
Princip som ofte anvendes for Slæbedampere
paa Floder). Forbilledet hertil er hentet fra de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>