Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampledning er en Rørledning, der fører Dampen fra Kedlen til Forbrugsstedet - Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Kedlens højeste Punkt for at faa saa tør
Damp som mulig og lægges i Reglen derfra med
Fald i Dampens Bevægelsesretning. Paa lange
Ledninger anbringes hyppigt Vandsamlere for
det fortættede Vand paa Ledningens laveste
Punkt i Nærheden af Maskinen. Af Hensyn til
Rørenes Længdeforandringer ved
Temperaturvekslinger indskydes Ekspansionsmuffer (s. d.)
paa Ledningen, hvor det ikke er muligt at
opnaa den nødvendige Elasticitet ved at give Røret
en større jævn Krumning. For at beskytte D.
mod Varmeudstraaling beklædes den med
isolerende Lag; hertil anvendes Ler og Fæhaar,
Filt, Asbest, Glasuld, Kiselgur, Lerrør ell.
Blikrør med Luftisolering o. fl.
H. P. C.
Dampmaskine er en Maskine, der kan
omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til
mek. Arbejde. Det har været forsøgt at
anvende andre Damparter end Vanddamp (f. Eks.
Æter-, Ammoniak-, Svovlsyrling- ell.
Kviksølvdampe) i de saakaldte Kolddampmaskiner, uden
at dette dog har faaet praktisk Bet.
D. kan deles i Stempeldampmaskiner
og Dampturbiner (s. d.). De førstnævnte
bestaar i deres simpleste Form af en for
Enderne lukket Cylinder, hvori et Stempel bevæges
frem og tilbage, ved at automatiske
Dampfordelingsmekanismer (Glidere, Ventiler e. l.)
skiftevis leder Damp til og fra de to
Cylinderender, saaledes at Trykket bliver større paa
den ene end paa den anden Side af Stemplet.
Til den ene Cylinderende ledes Kraftdamp fra en
Dampkedel, medens den anden Cylinderende
sættes i Forbindelse enten med Atmosfæren ved
den saakaldte Højtryksmaskine ell. med
en Kondensator med Vakuum (d. v. s.
Tryk lavere end Atmosfærens) ved den
saakaldte Lavtryksmaskine. Kondensatoren
er et særligt Rum, som ved Rørledninger kan
sættes i Forbindelse med Cylinderen, og i hvilket
Vakuum dannes ved Dampens Afkøling og
Fortætning. Dampens Fortætning kan enten ske,
ved at Dampen blandes med koldt Vand, og
Kondensatoren benævnes da en
Indsprøjtningskondensator, ell. ogsaa ved at
Dampen kommer i Berøring med Overfladen af
en stor Mængde vandafkølede Rør i en
Overfladekondensator. Det ved Dampens
Fortætning dannede Vand (eventuelt tillige
Indsprøjtningsvandet) fjernes fra Kondensatoren
ved Hjælp af en særlig Pumpe,
Luftpumpen, der desuden bortskaffer Luften fra
Kondensatoren og derigennem forbedrer Vakuum’et.
Maskiner, hvor Dampen kun arbejder i en
enkelt Cylinder, kaldes simple Maskiner,
medens Maskiner, hvor den samme Damp
arbejder i fl. Cylindre i Rækkefølge, kaldes
Flergangsmaskiner.
Stemplets frem- og tilbagegaaende Bevægelse
overføres af en Stempelstang, A, se Fig.
1, til et Led, Krydshovedet, B, der i
Reglen er styret ved Hjælp af særlige
Styreplaner. En Forbindelsesstang (eller
Plejlstang), C, og en Krumtap, D, giver
Krumtapakslen, E, en roterende
Bevægelse. Paa Akslen findes i Alm. et
Svinghjul, hvis Bevægelsesenergi bringer
Mekanismen over Dødpunkterne F og G og gør
Maskinens Gang jævnere. Er Svinghjulet stort, er
det tilstrækkeligt at lade Dampen bevæge
Stemplet i den ene Retning og at lade
Svinghjulet besørge Tilbageføringen. En saadan
Maskine kaldes enkeltvirkende i
Modsætning til den ovf. nævnte dobbeltvirkende D.
En kort Maskine faas ved at gøre Bevægelsen
tilbagevirkende (se Fig. 4) i St f.
direktevirkende ell. ved at forsyne Stemplet
med en rørformet Stempelstang, Trunk (se
Fig. 2). Der anbringes undertiden Trunk i begge
Ender af Cylinderen (se Fig. 3). I den
vuggende D. (oscillerende D.) svinger Cylinderen
om to Tappe, saaledes at Forbindelsesstangen
kan udelades, og D. bliver derved meget kort
(se Fig. 5). I nogle D., f. Eks. Pumper,
Damphamre o. l., kan Omsætningen fra op- og
nedadgaaende til roterende Bevægelse helt undgaas.
Efter Cylinderaksens Stilling skelner man
mellem den liggende D. (Fig. 21), den
skraatstillede D. og den staaende D. I de to
sidstnævnte kan Cylinderen enten være foroven
(staaende D. af denne Type, f. Eks. Fig. 23 og
25 kaldes Hammermaskiner) ell.
forneden. Undertiden kan Cylinderakserne danne
en V-Form ell. en Stjerne (se Fig. 11).
Dampen, der anvendes i D., har et
Begyndelsestryk af 1-20 kg/cm2, afhængig af
Maskintypen. Højt Tryk giver en økonomisk Maskine,
men kræver god Konstruktion og
Forarbejdning samt kyndig Pasning. Anvendelse af
overhedet Damp (se Damp) med Temp. indtil
350° forbedrer Maskinens Økonomi, men gør
Konstruktionen vanskeligere, og den Smøreolie,
der skal benyttes, maa være af en særlig Art
for at kunne taale saa høje Temperaturer.
For at bevæge Stemplet fra den ene Ende af
Cylinderen til den anden, er det ikke
nødvendigt at indlade Damp under hele Slaget
(Stemplets Vandring). Det er tilstrækkeligt, at
der er Dampindstrømning de første 10-70 % af
Slaget, hvorefter man under Resten af Slaget
kan lade den indesluttede Damp udvide sig
(Ekspansion). Derved falder Trykket
gradvis, og Stemplets Arbejde bliver noget mindre,
end ved fuld Fyldning; men Dampforbruget
er samtidig blevet meget mindre, og der opnaas
derved en betydelig Besparelse. I moderne
Maskiner anvendes derfor en saa vidt dreven
Ekspansion, som de praktiske Forhold tillader.
Da Trykfald er ensbetydende med
Temperaturfald, vilde en vidt dreven Ekspansion i en
enkelt Cylinder bevirke meget store
Temperatursvingninger i denne og foraarsage store
Tab p. Gr. af Dampens Fortætning (Nedslag)
i Cylinderen. Man lader derfor som oftest
Dampen arbejde i 2, 3 ell. 4 Cylindre efter hinanden
(i Serie) i de saakaldte
Flergangsmaskiner, der afhængig af Cylindertallet benævnes
henh. Togangs- (Høj- og Lavtryks- ell.
Compound-), Tregangs-
(Tripleekspansions-) ell. Firgangs-
(Quadrupleekspansionsmaskiner). Den første
Cylinder kaldes Højtryks- (HT.-) Cylinderen, den
sidste Lavtryks- (LT.-) Cylinderen. Denne har
det største Stempelareal, da Trykket her er
mindre end i HT-Cylinder en, og da man ønsker
at faa det samme Arbejde udrettet i de forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
