- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
490

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

næste Cylinder. Mellemkammeret kan enten være
et mellem de to Cylindre anbragt Damprør,
Mellemdamprør, ell. et særlig støbt
Kammer.

Dampfordelingen udføres i Reglen af
en Glider, der bevæges frem og tilbage af en
Ekscentrikskive A, paa Krumtapakslen
B (se Fig. 9). Skivens Bevægelse overføres til
Glideren F ved Hjælp af
Ekscentrikbøjlen C, Ekscentrikstangen D og
Gliderstangen E.

Den alm. Gliders Virkemaade er vist
skematisk i Fig. 6-8. I Fig. 6, hvor Stemplet
bevæger sig nedefter, ses det, at Kraftdamp fra
A kan passere uden om Glideren, gennem
Dampkanalen B til Oversiden af Stemplet, medens
Dampen under Stemplet gennem Dampgangen
C undviger til Rummet D, hvor Trykket er
lavere end i A. - I Fig. 7 er Glideren paa Vej
opad og lukker for en vis Tid begge
Dampkanaler, medens Stemplet endnu ikke er i
Bund paa sin Vandring nedefter. I den øverste
Cylinderende vil Dampen altsaa ekspandere, i
den nederste sammentrykkes, hvilket sidste gør
Slaget blødere og udjævner
Temperatursvingningerne i Cylinderen. I Fig. 8 har Glideren
aabnet for Dampindstrømning til Stemplets
Underside og Udstrømning fra dettes Overside,
saa at Stemplet nu af Dampen bevæges opefter.

Hvis man i Fig. 7 tænker sig Glideren løftet
saa meget, at Damp indlades gennem C, vil
Stemplet skifte Bevægelsesretning, inden
Dødpunktet passeres ɔ: Krumtapakslen vil dreje sig
i modsat Retning. En alm. anvendt
Gangskiftningsmekanisme er
Stephenson’s Kvadrant ell. Kulisse (se Fig. 10),
hvor der paa Akslen findes to Ekscentrikskiver,
som er forsk. anbragte i Forhold til
Krumtappen A. De to Ekscentrikstænger er foroven
forbundne med en Kvadrantbue DMC. Ved en
Stangforbindelse, der kan bevæges ved
Haandkraft ell. af en særlig Gangskiftningsmaskine,
kan enten den ene ell. anden af
Ekscentrikstængerne bringes i Forlængelse af
Gliderstangen. Afhængig heraf vil Maskinen enten gaa
den ene ell. den anden Vej rundt. Føres Buen
ikke helt til sin Yderstilling, men
mellemstilles, bliver Damptilførslen mindre,
saaledes at Mekanismen ogsaa kan anvendes til
Regulering af Maskinens Gang. Til
Gangskiftning og Regulering anvendes fl. a.
Konstruktioner med to, een ell. ingen Ekscentrikskive,
f. Eks. System Gooch, Allan, Heusinger,
Fink, Marshall, Hackworth, Klug,
Joy. Til smaa Maskiner kan anvendes en
drejelig Ekscentrik, en drejelig Glider, en særlig
Skifteglider, en Firgangshane e. l.

Gliderne udføres flade (f. Eks. Kasseglidere)
ell. cylindriske (Stempelglidere). Ved
forsk. Anordninger kan Dampfordelingen
forbedres (Eks.: Trick-Glider),
Glidervandringen gøres kortere (Eks.: flerportede
Glidere
), Vægten og Friktionstrykket aflastes
(Eks.: Bærecylindre,
Aflastningsskjolde) o. s. v.

En forbedret Dampfordeling og Regulering
kan opnaas ved at anvende en særlig
Ekspansionsglider (f. Eks. System Meyer,
Rider), der eventuelt kan indstilles automatisk
af en Centrifugal-Regulator (se
Regulator).

I St f. at anvende en Glider til
Dampfordelingen, kan man ved hver Cylinderende anbringe
2 Haner ell. Ventiler: en for Indstrømning og
en for Udstrømning. Dampgangene kan derved
gøres kortere, og deres Aabning og Lukning
kan foregaa hurtigere, saa at Tryktabet bliver
mindre og Reguleringen bedre
(Præcisionsstyring).

Efter System Corliss (se Fig. 17) anvendes
4 drejelige Haner: A og A foroven til
Indstrømning, B og B forneden til Udstrømning. Hanerne
bevæges ved Trækstænger fra en fælles Skive
W, der ved Ekscentrikstangen K bringes til at
svinge frem og tilbage. Hanerne A aabnes ved
Hjælp af Stængerne S, men lukkes ved Fjedre,
der er anbragte i Huset D, og udløses paa et
Tidspunkt, som gennem Stængerne G og C og
Tandsektorerne F bestemmes af en Regulator.
Ved lille Belastning sker Udløsningen og
Dampafskæringen tidligere end ved større Belastning.

I St f. Corliss-Styringens Haner er det bedre
at anvende Ventiler (Ventilmaskiner).
Som et Eksempel herpaa kan nævnes
Collmann-Styringen (se Fig. 18). Akslen a,
der ved koniske Tandhjul e. l. bevæges af
Krumtapakslen, har ved hver Cylinderende en
Ekscentrikskive, hvis Stang giver den toarmede
Vægtstang d en vuggende Bevægelse. Gennem
Leddene e og r aabnes og lukkes derved
Dampindstrømningsventilen o. Aabningens Størrelse og
Varighed bestemmes af Regulatoren r, der ved
Stangforbindelserne k, l, m kan forskyde
Muffen g paa Ekscentrikstangen f og derved
forandre Leddet v’s Stilling, saaledes at
Indstrømningsventilen aabnes mere, naar Maskinen
belastes stærkere. Udstrømningen sker gennem
Ventilen p, der aabnes og lukkes af Stænger,
som paavirkes af Kamskiven c. I moderne
Ventilmaskiner er Antallet af bevægende Dele
gjort mindre og Bevægelsen simplere. Slitagen
og Støjen bliver derved mindre og Maskinen kan
arbejde med et større Omdrejningstal (indtil
300). Af moderne Ventilstyringer kan nævnes
System Lentz (se Fig. 19). Ventilerne bevæges
her ved Ekscentrikstænger S, og
Vinkelvægtstænger V, hvis øverste Side, Ledekurven,
trykker paa Ventilspindlens Rulle R. En Fjeder
holder Rullen trykket mod Ledekurven.
Akselregulatoren A virker paa
Ekscentrikskiverne og giver Maskinen en til
Belastningen svarende Fyldningsgrad. Der findes af
Ventilstyringer mange forsk. Konstruktioner.
I nogle lukkes Ventilerne ved Udløsning af en
Fjeder, i andre er Ventilerne stadig tvungne til
at følge en Ledekurve, saa vidt muligt saaledes,
at Friktionen bliver rullende og ikke glidende.
Ventilerne er ofte forsynede med Luft- ell.
Oliebuffere.

Van den Kerchoven anvender 4 smaa
Stempelglidere i St f. Ventiler; Bevægelsen
ligner i øvrigt Ventilmaskinernes. Dampgangene
bliver særlig korte, Økonomien god og Støjen
ringe.

I Stumpf’s
Jævnstrømsdampmaskine
(se Fig. 20) er Ventiler for Dampens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free