Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damptæthed. Vægten af et vist Rumfang Damp divideret med Vægten af det samme Rumfang Vand ved 4° - Damptørrere kaldes de specielle Apparater, der fremskaffer mere tør (mættet) Damp - Dampvogn, se Lokomotiv. - Damrokke (Apus), se Bladfødder. - Damrosch, Leopold, tysk Musiker (1832-85) - Damrør, se Dambrug. - Damsnæppe (Totanus stagnatilis), se Klirer. - Damspil, et Brætspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
D. større, Men angiver man D. i Forhold til
atmosfærisk Luft ell. Brint, der har samme
Tryk og Temp. som Dampen, bliver D. angivet
ved et Tal, der som Regel er saa godt som
uafhængigt af Tryk og Temp. 1 l Vanddamps Vægt
er saaledes paa det nærmeste 5/8 af 1 l
atmosfærisk Lufts og 9 Gange 1 l Brints, naar alle 3
Luftarter sammenlignes ved samme Tryk og
Temp. Smaa Afvigelser kan forekomme, idet
Dampen som andre Luftarter ikke strengt
følger Boyle’s Lov, og større Afvigelser, naar der
ved Opvarmning foregaar kem. Omdannelser i
Dampen. Bestemmelsen af D. er vigtig for
Kemien, fordi et Stofs Molekyletal som Regel er det
dobbelte af D., naar Brinten bruges som Enhed.
Smlg. Avogadro’s Lov.
K. S. K.
Damptørrere kaldes de specielle Apparater (i
Modsætning til Overhedere), der undertiden
anbringes i Dampkedler - især Lokomotivkedler
- for ad mek. Vej at fraskille de i Dampen
medrevne Vandpartikler, altsaa fremskaffe mere tør
(mættet) Damp, inden denne ledes i
Dampmaskinens Cylindre. Der findes en hel Del forsk.
Konstruktioner, hvoraf dog ingen har fundet
særlig stor Udbredelse; D. er i Reglen
fremstillede af Jernplader, samlede og anbragte i
Kedlen og dennes Dom paa en saadan Maade,
at Dampen tvinges imod dem; paa disse Dele
slaas Vandpartiklerne da af og løber derefter
tilbage til Kedelvandet.
G. K.
Dampvogn, se Lokomotiv.
Damrokke (Apus), se Bladfødder.
Damrosch [’damrå∫], Leopold, tysk
Musiker (1832-85), maatte paa egen Haand mod
Forældrenes Ønske bane sig Vej som Musiker
og naaede efter fl. trange Aar 1858 at blive
Dirigent ved filharmonisk Selskab i Breslau.
Her fik han Lejlighed til at udfolde sine Evner
og vise sin Begejstring for Wagner’s, Liszt’s og
Berlioz’ Værker. I Breslau vakte disse hans
Sympatier efterhaanden Misstemning, og D. tog
1871 mod en Kaldelse til New York, hvor han
snart udfoldede en stor Virksomhed, navnlig
efter at han 1873 havde grundet Oratorio Society
og New York Symfony Society, begge af
overordentlig Bet. for amer. Musikliv. Endelig 1884
kaldte han en tysk Operascene til Live, hvis
Ledelse hans Søn, Walter D. (f. 1862 i Breslau),
overtog efter Faderens Død for siden at blive
Leder af andre New-Yorker Opera- og
Koncertforetagender. Walter D. har komponeret
nogle i Amerika opførte Operaer.
W. B.
Damrør, se Dambrug.
Damsnæppe (Totánus stagnatilis), se Klirer.
Damspil, et Brætspil, rimeligvis fremstaaet
ved Modifikation af et ældgammelt Spil; i
Ægypten og Nubien findes nemlig Illustrationer af
Personer, der spiller Dam 20 Aarh. f. Kr., og
man har fundet Dambrikker, som var i Brug
paa Ramses III’s Tid. - Dam spilles af to
Personer paa et Dambræt (ligesom et
Skakbræt), kvadratisk og inddelt i 64 smaa,
lige store Felter (Kvadrater) af to forsk.
Farver, afvekslende lyse og mørke. Hver Spiller
benytter 12 temmelig flade, cirkelrunde
Dambrikker, af hvilke den ene Spillers er mørke
(sorte ell. røde), den anden Spillers lyse (gule
ell. hvide). Brættet anbringes saaledes, at hver
Spiller har et lyst Hjørnefelt paa højre Haand.
Spillerne placerer deres Brikker paa de mørke
Felter i de 3 Rækker, der er nærmest dem selv.
Spilleren med de mørke Brikker begynder at
trække (flytte en Brik); det er i Forvejen
afgjort ved Lodtrækning, hvilken Farve Brikker
hver Spiller skal spille med, hvorefter der
skiftes om i hvert af de flg. Spil. Brikkerne maa
kun flyttes fra et mørkt Felt til et tilstødende
mørkt, altsaa diagonalt, altid fremad og kun til
et Felt, som ikke er optaget af en anden Brik.
Staar en fjendtlig Brik paa et tilstødende, mørkt
Felt, og er der en tom Plads i lige Linie bag
denne (paa den modsatte Side), kan Spillerens
Brik »slaa« (springe over) den, og den tages
derefter som død bort fra Brættet. Der kan
paa denne Maade ogsaa slaas fl. efter
hinanden, hvis der skiftevis er besatte og tomme
Felter. Hvis en Spiller forsømmer at slaa (og
borttage) en Brik, kan Modspilleren enten: 1)
forlange af Spilleren, at han skal gøre sit Træk
om og slaa Brikken, ell. 2) »puste den«, d. v. s.
borttage den Brik, hvormed Spilleren skulde
have slaaet hans egen, ell. 3) lade Spillet gaa
sin Gang, som om intet var passeret.
Modspilleren har ikke tabt sin Ret til at flytte en af
sine Brikker, fordi han puster en af Spillerens;
dennes Brik tages simpelthen bort som Straf,
men det maa gøres, før Modspilleren har
trukket selv. - Naar en Brik er kommet til et af
de 4 mørke Felter i Rækken længst fra vedk.
Spiller, bliver den »Dam«, og Modspilleren skal
sætte en anden Brik af samme Farve oven paa
den. En Dam kan flyttes baade forlæns og
baglæns, men kun et Felt ad Gangen; hvis en Brik
bliver Dam ved at slaa en anden Brik, hører
Trækket op, og den kan ikke begyndte at virke
som Dam, før Modspilleren har udført et Træk.
- Det gælder i Spillet om at slaa alle
Modspillerens Brikker ell. indeslutte dem saaledes,
at han ikke kan flytte nogen af dem. Spillet
kan derfor godt ende, uden at en eneste, af
Modspillerens Brikker er slaaet. Spillets Strategi
bestaar i at udfolde sine Brikker saaledes, at
man skaber tillokkende Aabninger for
Modspilleren; saadanne Aabninger er altid Faldgruber,
og hver Gang man derfor tror, at en god Spiller
har gjort et Fejlgreb og afgivet en Chance, bør
man undersøge Stillingen meget nøje for ikke
at falde i en Fælde.
Variation. Først af Brættet. Her
gælder det om at miste alle sine Brikker, før
Modspilleren kan blive af med sine, ell. selv at
blive saaledes indesluttet, at man ikke kan flytte
en eneste Brik. - Hunden efter Haren
(i England kaldet: Djævelen bl. Skræderne) er
næppe en Variation af Dam, omend det spilles
paa et Dambræt. 4 lyse Brikker - Hundene
(Skræderne) - anbringes af Spilleren paa hans
nærmeste Række af mørke Felter. En mørk Brik
- Haren (Djævelen) - anbringes af
Modspilleren paa hans nærmeste, mørke Felt længst
til højre for ham. Hundene maa kun gaa
fremad, et Felt ad Gangen, efter Diagonalerne; Haren
kan derimod gaa frem ell. tilbage, ligeledes et
Felt ad Gangen, og ligeledes efter Diagonalerne.
Der trækkes skiftevis; Haren begynder. Der er
ingen Spririgen over Brikker; det gælder om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
