Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danebroge, Navnet paa de Danskes Nationalfane, en rød Dug med et bredt hvidt Kors, der naar helt ud til Randene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes Medregent, og hvoraf det ældste kendte
Eksemplar er fra 1397: de 3 danske Kongeløver
griber med Poterne om D.’s Bannerstang (Fig.
3). Flagdugen har i dette Segl en kvadratisk
Form uden Splitter, næppe den opr. Form for
den »himmelfaldne« Fane. Men denne fandtes
allerede paa Erik af Pommern’s Tid varieret i
mange Gengivelser, der kun havde det hvide
Kors paa den røde Bund tilfælles. Man erfarer
fra 1424, at endog Femernboerne var forpligtede
til at føre Rigets Banner som Mærke, og det
frisiske Landskab Everschip’s Segl viser 1414 et
Skib, fra hvis Mastetop der vajer et splittet
Korsflag (Fig. 4) som Vidnesbyrd om, hvor vidt
Forpligtelsen til at føre D. som Mærke dengang
rakte i Riget. Mulig er ogsaa Korsfanen i Froste
Herreds Segl fra en noget senere Tid at
opfatte som D.
Vi finder imidlertid D.’s Mærke anvendt
jævnsides med Kongeskjoldets Løver paa et Sted i
Udlandet, hvor disse to Insigniers Forekomst i
Forening maa føre os langt tilbage i Tiden,
nemlig i Reval. De anvendes som Stadens
Mærker, det hvide Kors paa rødt Felt særlig som
Øvrighedens Tegn, i det mindre Bysegl, og
Købmandslavet viser endnu i vore Dage ved
festlige Optog det danske Flag; det findes med sine
gl. Farver fra 15. Aarh. i Raadets Kapel, die
Kirche zum heiligen Geist. Under Valdemar
Atterdag opløstes Estlands Forbindelse med
Danmark; Optagelsen af de danske
Kendemærker i hine Egne gaar derfor længere tilbage og
falder uden Tvivl paa en Tid, da Foreningen
var meget mere inderlig. Vi naar paa denne Vis
tilbage til det foreg. Aarh., nær op imod
Valdemar Sejr’s Dage, samme Tid, paa hvilken
Rigets andre Købstæder valgte deres Mærker, og
de danske Løver, 3 ell. 2, optoges som Dele
deraf, saavel i nørre- som sønderjyske og
skaanske Byer. Kong Valdemar vides personlig at have
deltaget i Estlandstoget 1219, til hvilket Paven
særlig havde skænket ham sin Velsignelse.
Henrik af Letlands Krønike fortæller udførligt om
dette Tog, paa hvilket Kongen ledsagedes af
Ærkebiskop Andreas Sunesøn, Biskopperne Ebbe
af Aarhus, Nikolaus af Slesvig og Theoderik,
viet til Biskop af Estland. Befolkningen modtog
den kristne Daab tilsyneladende fredeligt, men
overfaldt paa den 3. Aften med stor Overmagt
de Danske i Lejren ved Lyndanisse. Vasallen,
Fyrst Vitslav, med hans Rygboere o. a. Vender,
standsede Esterne, efter at disse fra 5 Sider
var brudte Ind i Lejren, var trængte ind i Biskop
Theoderik’s Telt og havde dræbt ham; derefter
bragtes Orden i den danske Hærs Rækker, og
Esterne led et stort Nederlag. Slaget sikrede de
Danske Besiddelsen af Reval og omliggende
Landskaber.
I de danske Sagn (først opbevarede i et Skr.
fra 1527) hentydes der til, at Kongen kun vandt
Sejr ved et Mirakel. Det tilskrives dels hans
Ydmygelse for Bisperne og hans fromme Løfter
til de vedk. Stiftshelgener, dels Jærtegnet fra
Himlen, da D. svævede ned, medens en Røst
hørtes, der lovede de Danske en fuldkommen
Sejr, saa ofte de løftede dette Banner over for
deres Fjender. Men klart fremgaar det, at der
til Skt Viti og Modesti Dag (15. Juni) knyttede
sig Mindet om en skæbnesvanger Kamp mod en
stor Overmagt, i hvilken de Danske kun ved
Guds særlige Miskundhed overvandt deres
Fjender. Den tyske Krønikeskriver nævner ingen
Datum for Slaget ved Lyndanisse og fortæller
ikke noget om Jærtegn fra Himlen.
Der er saaledes Sandsynlighed for, at D. kan
føres tilbage til Valdemar Sejr’s Tid, ligesom
for, at dets Antagelse til Rigets Banner maa
vise hen til en Begivenhed, som paa en egen
Maade har fremkaldt Ydmyghed og
Taknemmelighed fra Kongens Side. Sporet tabes derefter
indtil Dronning Margrete’s Tid. Vel findes, som
nævnt, et Kors, der deler Valdemar Atterdags
Skjold i Seglet »til Danelov«. Lgn. ornamentalt
 |
| Fig. 5. Christoffer af Bayerns Majestætssegl (c. 2/3) |
|
| Fig. 6. Knud Hertug. Kalkmaleri; c. 1500. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
