Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danehof er Betegnelsen for den middelalderlige Rigsforsamling i Danmark - Daneholm, en lille Holm ved Indsejlingen til Göteborg, dannede tidligere Grænsemærke mellem Danmark, Sverige og Norge - Danelag bet. egl. blot dansk Lov, men Benævnelsen D. brugtes ogsaa om den Del af England, hvori de Danskes Lov gjaldt - Danell, David (Navnet skrives ogsaa Dennel ell. de Nelle), formodentlig af nederlandsk Herkomst, (1605-1661) - Danell, Hjalmar, sv. Biskop, (1860- ) - Danells Øer, en Gruppe Øer paa Grønlands Østkyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad enten de særlig vedrører Herremændene
ell. Befolkningen i Alm.; i sidstnævnte Tilfælde
maatte de dog tillige vedtages af Landstingene.
Som Domstol var D. Arvtager efter
Huskarlestævnet og saaledes Værneting for
Herremændene i Sager om Brud paa deres Troskabspligt.
Huskarlestævnet havde imidlertid ogsaa været
den Domstol, hvor Kongen maatte staa sine
Mænd til Rette, og ogsaa i denne Henseende
traadte D. i dets Sted, vist endog saaledes, at
ikke blot Herremændene, men enhver
Undersaat kunde kræve Kongen til Ansvar der. En
Anvendelse heraf var det, at Domme, afsagte
paa Kongens Retterting, enten af Kongen
personlig ell. af andre i hans Navn, kunde indankes
for D., der paa denne Maade blev Rigets øverste
Appelinstans. Om dets Virksomhed som saadan
haves dog kun meget sparsomme
Efterretninger. - D. holdtes kun til noget ind i 15. Aarh.
Som det sidste nævnes ofte et Møde i Nyborg
1413, hvor Sønderjylland tildømtes den danske
Krone, men Møder af samme Art er dog
vistnok endnu forekomne i de nærmest flg. Aar.
Grunden til D.’s Forsvinden maa søges i
Udviklingen af Rigsraadet, der i Løbet af 14. Aarh.
efterhaanden havde afløst Rigets bedste Mænd,
og hvis Magtstilling nu var saa befæstet, at det
kunde undvære det Rygstød, der hidtil havde
ligget i Herremændenes Nærværelse paa D.
Ogsaa den Omstændighed, at Domsmagten paa
Rettertinget nu udøvedes af Konge og Raad i
Forening, kan have bidraget til at
overflødiggøre D., for hvis Virksomhed som Appelinstans
der da ikke længere var Brug. Naar Ordet i
senere Tid en sjælden Gang forekommer, betegner
det et blot og bart Rigsraadsmøde, men ganske
vist altid et af de Møder, som ogsaa kaldtes for
Herredage, og som saavel m. H. t. Tid og
Former for Afholdelsen, som m. H. t., hvad der
foretoges, mindede en Del om D. (Litt.: A.
Hude, »D.« [1891]; L. Holberg, »Konge og
D.« I [1895]; Kr. Erslev i »Hist. Tidsskr.«
VII Rk., 5. Bd, S. 365 flg.; Poul Johs.
Jørgensen, »Forelæsninger over den danske
Retshistorie« [1905], S. 294 flg.).
P. J. J.
Daneholm, en lille Holm ved Indsejlingen
til Göteborg, dannede tidligere Grænsemærke
mellem Danmark, Sverige og Norge (nu
»Danmark« ell. »Danmarks-lilja«, hørende til Öckerö
Sogn i Bohus Len). Øen har i den ældre
Middelalder været benyttet til Kongemøder, deriblandt
det, hvor Svend Estridsøn og Emund den Gamle
fastsatte Landenes Grænseskel. Efter danske
Sagn maatte de to andre Konger holde Bidsel
og Stigbøjle, naar Danekongen steg til Hest (jfr
Sagnet om Kong Dan, s. d.), efter sv. Sagn
var det den sv. Konge. Herom er der i tidligere
Tid ført Strid mellem danske og sv.
Historieskrivere; en nyere Forsker har dog ment, at
der næppe nogen Sinde har været Heste paa
den lille Holm.
A. O.
Danelag bet. egl. blot dansk Lov, men
Benævnelsen D. bruges i Middelalderen ogsaa om
den Del af England, hvori de Danskes Lov
gjaldt. Dette Omraade betegnes undtagelsesvis
som omfattende alt i Storbritannien, der stod
under nordisk Herredømme, altsaa ikke alene
en Del af det egl. England, men ogsaa Skotland,
Murray og alle de skotske Øer; men i alm. Bet.
omfatter D. kun de Landsdele, der fra gl Tid
havde staaet under den eng. Konges
Herredømme, men hvor nu dansk Sæd og Skik
herskede, nemlig Northumberland og 15 eng. Shires
(af i alt 32). D. omfattede hele det nordlige og
en Del af det østlige England til den gl. Grænse
Wætlingastreet, der gik fra London til Chester.
(Litt.: I. I. A. Worsaae, »Den danske
Erobring af England og Normandiet« [1863];
Joh. Steenstrup, »D.« [1882]).
(Ludv. H.). P. J. J.
Danell, David (Navnet skrives ogsaa
Dennel ell. de Nelle), formodentlig af
nederlandsk Herkomst, f. 1605, d. 1661. D. blev
1641 Kaptajn i den danske Flaade og ledede
1652-54 Opdagelses-, Hvalfanger- og
Handelsekspeditioner til Grønland. Ekspeditionerne
udrustedes af en formuende Privatmand,
General-Toldforvalter i Danmark, siden Rentemester
Henrik Møller, som fik Privilegium paa at lade
Grønland opsøge og i 30 Aar at drive Handelen
derpaa. Af D.’s Dagbøger har en vis Christian
Lund 1664 forfattet en for Frederik III bestemt
Indberetning, hvoraf det ses, at D. paa disse
Rejser drev Hvalfangst omkr. Island og
undersøgte en stor Del af Grønland. I Beg. søgte D.
til Østkysten af Grønland for at finde
Nordboernes gl. »Østerbygd«. 1652 var han saaledes
under 64° 50’ n. Br. inde ved denne Kyst, hvor
han saa et Fjeld, som han kaldte Kap Kong
Frederik III (Fjeldet Kalerajuek paa 65 1/2° n.
Br. og 37° v. L. f. Grw.), og 5 Øer, der laa
16 à 20 Sm fra Fastlandet. P. Gr. a. Drivisen
kunde han ikke komme ind til Østkysten og gik
derfor til Vestkysten, hvor han besejlede flere
Fjorde indtil 66 1/2° n. Br., drev Handel med de
Indfødte og opdagede Fiskebanker ud for
Kysten. Paa Hjemrejsen søgte han atter til
Østkysten, hvor han kom Landet paa 4 Sm. nær og
opdagede en Fjord paa 61. Breddegrad (D.’s
Fjord, Iluilek Fjord), men kunde p. Gr. a. Is
ikke komme i Land. Aaret efter søgte D. længere
N. paa ved Østkysten af Grønland, formodentlig
for at komme inden for Isen, men maatte
opgive at naa Østkysten og søgte atter til
Vestkysten. Den 3. Rejse gik lige til Davis-Strædet
og paa denne røvede han en Grønlænder og 3
Grønlænderinder, som han hjembragte. Da
Ekspeditionerne ikke gav tilstrækkeligt Udbytte,
ophørte de efter disse 3 Aars Forløb. D. blev
Kommandør i Søetaten og 1655 Assessor i
Admiralitets-Kollegiet, der blev oprettet s. A.
G. F. H.
Danell, Hjalmar, sv. Biskop, f. 1860, blev
1891 cand. theol. og s. A. præsteviet, 1892
Docent og 1897 ekstraord. Prof. og Dr. theol. Som
Medlem af »Missionsstyrelsen« visiterede han
1904 Missionsomraaderne i Sydafrika og
Sydindien. 1905 blev D. Biskop i Skara. Af hans
teol. Forfatterskab kan nævnes »Religion och
sedlighet« (1896), »Lära och liv« (1900) og »Vår
ställning som själasörjare« (1905) samt talrige
Tidsskrifter og Bladartikler. 1895 blev D.
Medlem af »Kyrkligt tidskrift«’s Redaktion, hvis
Udgiver han har været siden 1906.
A. M. D.
Danell’s Øer, en Gruppe Øer paa Grønlands
Østkyst, der paa Graah’s Kort er aflagt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
